Treårskrigen: Forskelle mellem versioner

12 bytes fjernet ,  for 2 år siden
m
Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer
(link)
m (Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer)
|styrke1 =
|tab1 = 2.254 dræbt{{sfn|Svendsen|2007|p=130}}<br />5.463 såret{{sfn|Svendsen|2007|p=130}}
|part2 = [[Fil:Flag of the German Confederation (war).svg|22px|border]] [[Det Tyske Forbund]]<ref name="autogeneret1">{{harvnb|Petersen|2009}}.</ref>
[[Fil:Flag of Schleswig-Holstein.svg|22px|border|Schleswig-Holstein]] [[Slesvig-Holsten]]<br />
{{flagikon|Preussen|krig}} [[Preussen]]
}}
{{Treårskrigen}}
'''Treårskrigen''', også kaldet '''1. Slesvigske Krig''',<ref>{{harvnb|Petersen|2009}}.< name="autogeneret1" /ref> var en [[borgerkrig]],{{efn|name="borgerkrig"|Ifølge [[lektor]] [[emeritus]] og [[cand.phil.]] ved Aarhus Universitet [[Erik Strange Petersen]]<ref>{{harvnb|Erik Strange Petersens profil på ''danmarkshistorien.dk''}}.</ref> var Treårskrigen "både en borgerkrig og en krig mellem Danmark og Det Tyske Forbund".<ref>{{harvnb|Petersen|2009}}.< name="autogeneret1" /ref>}} der varede fra 1848 til 1850/1851.{{efn|Den 2. juli 1850 sluttede Danmark og Preussen en simpel fred, men den [[Den provisoriske regering (Slesvig-Holsten)|provisoriske regering i Slesvig-Holsten]] fortsatte dog krigen på egen hånd indtil oktober 1850; det var først efter pres fra [[Rusland]], [[Østrig]] og [[Preussen]], at den provisoriske regering og dens hær endeligt blev opløst i januar 1851.<ref>{{harvnb|Petersen|2009}}.< name="autogeneret1" /ref>}} Den er i [[Tyskland]] også kendt som den '''Slesvig-Holstenske krig'''. Det var en dansk borgerkrig, der havde sin årsag i den spændte situation i den danske [[helstat]] i 1848.
 
De tysksindede, [[Nationalliberalisme|nationalliberale]] slesvig-holstenere krævede [[hertugdømme]]rne [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvigs]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holstens]] løsrivelse fra [[Danmark]] og sammenslutning til en tyskpræget slesvig-holstensk stat. Den danske, nationalliberale [[Ejderpolitikken| ejderpolitik]] sigtede mod en adskillelse af hertugdømmerne, det vil sige at Slesvig som dansk skulle integreres mere eller mindre i Kongeriget Danmark, mens Danmark ville give afkald på det rent tyske Holsten (og Lauenburg).
 
Den slesvig-holstenske oprørshær kæmpede mod den danske regering. Samtidig var den en af [[1800-tallet]]s første nationalitetskrige. De storpolitiske interesser og [[Preussen]]s indblanding gjorde krigen til et internationalt spørgsmål.
== Krigens forløb ==
[[Fil:Indkaldte soldater-1848.jpg|thumb|Indkaldte soldater]]
[[Fil:Soldaternes indtog i København 1849.jpg|thumb|left|Soldaternes indtog i København 1849. Malet af [[David Monies]], 1850]]
Efter overrumplingen af Rendsborg trængte de slesvig-holstenske tropper mod nord, men de blev slået tilbage den [[9. april]] i [[slaget ved Bov]]. Resten af styrken flygtede tilbage til fæstningen i Rendsborg. Den danske hær fik kontrol over Slesvig ned til Ejderen.
 
[[Preussen]] og det [[Tyske forbund]] besluttede at komme oprørerne til hjælp, og under ledelse af den preussiske [[Friedrich Ernst von Wrangel|general Wrangel]] angreb 32.000 mand med 74 kanoner i [[slaget ved Slesvig]] de danske stillinger påskedag den [[23. april]] 1848. Trods modstand lykkedes det ikke de ca. 10.000 danske med 32 kanoner at holde stillingen, og de trak sig tilbage til [[Als]]. Fra Als foretog [[Hans Hedemann|Hedemann]] og [[Friderich Adolph Schleppegrell|F. A. Schleppegrell]] et [[Slaget ved Nybøl|angreb på Nybøl]] den [[28. maj]] 1848. Denne sejr samt den efterfølgende ved [[Slaget ved Dybbøl (1848)|Dybbøl den 5. juni]] vakte begejstring hos den danske befolkning, men modvilje hos stormagterne. På den anden side ville [[Rusland]] heller ikke tillade Preussen at gå over [[Kongeå]]en og ind i selve kongeriget. Kampene ebbede ud, og den [[26. august]] sluttedes våbenhvile i [[Malmø]].
 
I [[1849]] opsagde danskerne [[våbenstilstand]]en, og krigen blev genoptaget. Den danske hær bestod nu af 41.000 mand, mens tyskerne og slesvig-holstenerne kunne mønstre godt 65.000. Over for denne overmagt besluttede danskerne at trække sig nordpå. På årsdagen for slaget ved Slesvig led den danske hær nederlag i [[Slaget ved Kolding (1849)|slaget ved Kolding]], og de tyske forbundstropper besatte området til [[Århus]]. General [[Olaf Rye]] trak sin brigade ud på [[Mols]] og forskansede sig på [[Helgenæs]], mens [[brigade]]n under [[Christian de Meza|de Meza]] forblev på Als.
 
[[Fil:Sårede soldater-1848.jpg|thumb|right|Sårede soldater i 1848]]
 
I [[Fredericia]] var en styrke på 19.000 mand under kommando af oberst [[N.C. Lunding]] belejret af 14.000 oprørske slesvig-holstenere {{kilde mangler|dato=Uge 28, 2014}}. Lunding fik tilladelse af overgeneral Bülow til at foretage et [[Udfaldet fra Fredericia|udfald fra Fredericia]]. Rye udskibede sine tropper fra Helgenæs til Fyn og videre til Fredericia, og de Mezas styrke blev i stilhed trukket til Fyn fra Als. [[Slaget ved Fredericia]] fandt sted den [[6. juli]] 1849 og resulterede i en dansk sejr og general Ryes død. Nu blandede Rusland sig og truede med at bryde forbindelserne med Preussen, hvorefter Wrangel fik ordre til at rømme [[Jylland]].
 
Preussen sluttede våbenstilstand med Danmark den [[10. juni]] 1849. Den [[2. juni]] [[1850]] undertegnede Preussen og Danmark og den [[10. juli]] 1850 også det Tyske Forbund og Danmark en fredsaftale i [[Berlin]].
 
De slesvig-holstenske styrker fortsatte krigen på egen hånd, uden støtte fra andre tyske stater, indtil de den [[25. juli]] 1850 led et afgørende nederlag i det største slag i danmarkshistorien. Under [[Slaget på Isted Hede]] kæmpede ca. 36.000 danske soldater mod 26.000 slesvig-holstenere. Da slaget sluttede 12 timer senere var der 3.798 døde og sårede på den danske og 2.828 på den slesvig-holstenske side. Blandt de faldne var bl.a. general [[Friderich Adolph Schleppegrell|Schleppegrell]] og oberst [[Frederik Læssøe|Læssøe]].