|
Til gårdene knyttedes også andre helgeners navne end [[Sankt Jørgen]]s (kaldes også ''Sankt Georg''), fx [[Sankt Nikolaus|Sankt Nikolaj]], [[Jakob den Ældre|Sankt Jakob]], [[Sankt Valentin]], [[Sankt Leonhard]], [[Sankt Lazarus]], [[Sankt Olav]] og flere andre.
Om gårdenes indre indretning ved man så godt som intet. Skønt afbildninger af spedalske fra middelalderen er meget talrige, findes kun eetet billede af et spedalskhedshospitals indre bevaret til vore dage. Det illustrerer en Franciscus-legende (Assisi) og findes i et håndskrift i kommunalbiblioteket i [[Perugia]]. Mange af bygningerne findes dog endnu, nogle senere i brug som fattighuse, smålasaretter og lignende, idet de har været så talrige, at der fandtes en Sankt Jørgensgård for hver by og mange gange også for landsbyerne. Talrigheden i Danmark ses blandt andet af de mange geografiske betegnelser, der indledes med helgenens navn ([[SanktChristian Jørgens Sø]], [[Sankt Jørgensbjerg]] med flere)3. Hvorledes navnet [[Spejlsby]]s =reces Spittalsby ([[Møn1542]]) skalangiver forstås, er ikke sikkert, måske har der her været et spedalskhedshospital, måske blot en koloni af spedalske, idet man andetsteds fra vednemlig, at dissesygdommen sygenu flereikke stedermere sluttedeer sigså sammen i kolonier, organiserede nærmesthyppig som [[Lav (organisation)|lav]], med fane etceteratidligere.
Isolationens form synes overalt i [[Europa]] at have været nogenlunde den samme, men de gamle danske love viser, at afspærringen her i landet oprindeligt var fakultativ, og den synes først at være blevet tvungen efter indførelsen af [[Christoffer af Bayern]]s stadsret [[1443]]. En egentlig isolation overholdtes her i landet kun til henimod slutningen af det [[16. århundrede]], idet Sankt Jørgensgårde da nedlagdes eller forenedes med andre hospitaler, idet der dog stadig opretholdtes isolationsrum for sporadisk forekommende tilfælde. [[Christian 3.]]s reces [[1542]] angiver nemlig, at sygdommen nu ikke mere er så hyppig som tidligere.
== Eksterne henvisninger ==
|
