I Danmark forekommer brunkul flere steder i Midt- og Vestjylland, især omkring [[Silkeborg]] og i egnene syd for [[Herning]] samt mellem [[Herning]] og [[Ringkøbing]]. De tilhører alle [[miocæn]]etagen. Indtil 1. verdenskrig havde de danske brunkul ikke nogen økonomisk betydning, fordi deres beskaffenhed syntes mindre god, men vel navnlig fordi de gennemgående findes under uheldige forhold, idet de i reglen overlejres af ret mægtige grus- og sandlag og derfor er vanskelig tilgængelige. Anderledes under [[2. verdenskrig]], da brunkul blev betragtet som en vigtig dansk brændselsressource i en situation med forsyningsvanskeligheder, især om vinteren, hvor man ikke kunne grave [[tørv]].
