Bruger:Weblars/Sandkasse5: Forskelle mellem versioner

En borgerkrig mellem palæstinensere og jøder brød ud umiddelbart efter FN's resolution, og briternes autoritet begyndte at bryde sammen. Den 16. december 1947 trak den palæstinensiske politistyrke{{efn|Den palæstinensiske politistyrke (Palestine Police Force) var de britiske myndigheders politi i Palæstina og bestod både af britiske og palæstinensiske officerer.<ref>Sinclair, Georgina (2006). 'Get into a Crack Force and earn £20 a Month and all found. . .': The Influence of the Palestine Police upon Colonial Policing 1922–1948. European Review of History, 13 (1), pp. 49-65.</ref>}} sig fra Tel Aviv-området, hvor mere end halvdelen af jøderne boede, og den overlod ansvaret for opretholdelsen af lov og orden til det jødiske politi.<ref>{{cite web|url=http://www.jta.org/1947/12/16/archive/violence-ebbs-british-police-withdrawn-from-tel-aviv-and-its-environs|title=Violence Ebbs; British Police Withdrawn from Tel Aviv and Its Environs - Jewish Telegraphic Agency|author=|date=|website=www.jta.org}}</ref> Mens borgerkrigen rasede, trak det britiske militær sig gradvist ud af Palæstina, selv om de af og til greb ind til forsvar for den ene eller den anden part. Når de trak sig tilbage overlod de kontrollen til lokale myndigheder og nye lokale politistyrker fik som opgave at opretholde lov og orden. De områder, hvorfra de trak sig blev ofte til krigszoner. Briterne fortsatte med at være talstærkt til stede i [[Jerusalem]] og [[Haifa]], selv da Jerusalem kom under belejring af arabiske styrker og der her udspillede sig voldsomme kampe. De blandede sig dog indimellem i kampene, mest for at sikre veje til eventuel evakuering, hvilket også indbefattede bekendtgørelse af undtagelsestilstand og håndhævelse af våbenhvile. Den palæstinensiske politistyrke var overvejende inaktiv, og myndighedsopgaver som sociale ydelser, vandforsyning og postvæsen blev ikke længere opretholdt. I marts 1948 blev de britiske dommere i Palæstina sendt tilbage til Storbritannien.<ref>{{cite book|author=Michael J Cohen|title=Britain's Moment in Palestine: Retrospect and Perspectives, 1917-1948|url=https://books.google.com/books?id=DLPpAgAAQBAJ&pg=PA481|date=24 February 2014|publisher=Routledge|isbn=978-1-317-91364-1|pages=481–}}</ref> I april samme år trak briterne sig ud af Haifa, men opretholdt en enklave i havneområdet, der skulle bruges ved evakueringen af de britiske styrker, og holdt midlertidigt fast i den militære luftbase Ramat David, der skulle yde luftdække under tilbagetrækningen, hvor en frivillig politistyrke blev ladt tilbage for at sikre ro og orden. Byen blev indtaget af [[Haganah]] i løbet af 21. og 22. april 1948, hvor de kæmpede mod [[palæstinensere]] og [[Den arabiske befrielseshær]]. Efter sejren, erklærede de britiske styrker i Jerusalem, at de ingen intention havde om at genvinde kontrollen nogen steder, men ville dog ikke tillade at nogen hindrede en sikker tilbagetrækning af de britiske styrker fra Palæstina, og de ville stille personer for en militærdomstol i så tilfælde.<ref>{{cite web|url=http://www.jta.org/1948/04/23/archive/british-forces-in-jerusalem-alerter-following-haifa-victory-fear-haganah-raid-on-city|title=British Forces in Jerusalem Alerter Following Haifa Victory; Fear Haganah Raid on City - Jewish Telegraphic Agency|author=|date=|website=www.jta.org}}</ref><ref name=hansard>{{cite web|url=http://hansard.millbanksystems.com/commons/1948/mar/10/palestine-bill|title=PALESTINE BILL (Hansard, 10 March 1948)|author=|date=|website=hansard.millbanksystems.com}}</ref><ref>Herzog, Chaim and Gazit, Shlomo: ''The Arab-Israeli Wars: War and Peace in the Middle East from the 1948 War of Independence to the Present'', p. 46</ref> Den britiske luft- og søblokade af Palæstina var dog stadig på plads, selv om den britiske autoritet var brudt sammen i størstedelen af Palæstina og kontrollen i stedet overladt til jøder og arabere. Selv om arabiske volontører kunne krydse grænserne mellem Palæstina og de omgivende arabiske stater for at tilslutte sig kampene, tillod briterne ikke regulære styrker fra de omgivende arabiske stater at komme ind i Palæstina.