Bruger:Weblars/Sandkasse5: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Weblars (diskussion | bidrag) |
Weblars (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 48:
Palæstina havde tidligere været en del af [[Osmanniske Rige|Det Osmanniske Rige]]. Således havde området været under osmannisk kontrol i ca. 400 år fra [[1516]] frem til slutningen af [[1. verdenskrig]] (ca. [[1917]]-[[1918]]), hvor osmannerne blev besejret gennem [[Araberopstanden]] og af det [[Britiske Imperium]]s hær i [[Felttoget i Sinai og Palæstina]]. Det Osmanniske Rige havde under 1. verdenskrig været allieret med Tyskland og derved en del af [[tripelalliancen]], som tabte krigen. I tiden mellem det Osmanniske Riges fald i 1917-18 og mandatområdets oprettelse var det en del af det såkaldte ''Occupied Enemy Territory Administration'', kontrolleret af det britiske militær.{{sfn|Macmunn|Falls|1930|p=606-607}}
Storbritannien havde givet araberne tilsagn om uafhængighed, hvis de gjorde oprør mod osmannerne, men de to sider havde forskellig tolkning af denne aftale, og i sidste ende blev området delt mellem Frankrig og Storbritannien i [[Sykes-Picot-aftalen]] – et forræderi i arabernes øjne. En yderligere komplikation var [[Balfour-deklarationen]] fra 1917, hvor briterne lovede jøderne støtte til et "nationalt hjem" i Palæstina. Ved krigens afslutning etablerede briterne og franskmændene [[kondominat]]et ''Occupied Enemy Territory Administration'' i det der hed [[Osmannisk Syrien]]. Briterne opnåede legitimitet i forhold til deres fortsatte kontrol i juni 1922 gennem et [[Mandatområde|mandat]] fra [[Folkeforbundet]]. Det formelle formål med Folkeforbundets mandatsystem var at administrere området
Palæstina oplevede som britisk mandatområde (1920-1948) tilblivelsen af to store [[Nationalisme|nationalistiske bevægelser]]; den ene blandt [[Jøder|jøderne]] og den anden blandt [[arabere]]. De to befolkningsgruppers konkurrerende nationale interesser resulterede i flere interne stridigheder og kampe – både mellem jøderne og araberne, men også mellem forskellige befolkningsgrupper og myndighederne, det vil sige det britiske styre. Stridighederne udviklede sig til arabiske og jødiske opstande i henholdsvis 1936-1939 og 1944-1948, inden det kulminerede i den [[den arabisk-israelske krig 1948|arabisk-israelske krig]] fra 1947-1949. Dette førte til etableringen af en våbenhvileaftale i 1949 med deling af det tidligere mandatområde mellem den nye stat [[Israel]] med et jødisk befolkningsflertal, den arabiske [[Vestbredden|Vestbred]], annekteret af Kongeriget Jordan samt det arabiske [[protektorat]] i [[Gazastriben]] under [[Egypten]].
| |||