Blod: Forskelle mellem versioner

'''Blod''' er den [[væske]], der fylder [[Kredsløbet|blodkarsystem]]et og flyder gennem [[krop (biologi)|kroppen]]. [[Blodkarsystemet]] består af [[hjerte]]t, der pumper[[pumpe]]r det gennem [[pulsåre]]r (arterier), [[hårkar]]net (kapillærer) og [[blodåre]]r. Dets vigtigste opgave er at transportere [[ilt]] og [[næringsstoffer]] rundt til kroppens[[kroppen]]s [[celle (biologi)|celler]] samt [[affaldsstof]]fer væk fra cellerne[[celle]]rne igen. Et voksent[[voksen]]t [[menneske]] indeholder 4-5 liter blod.

Ved større operationer, hvor blodtab påregnes eller til [[medicin]], der hjælper mod visse sygdomme[[sygdom]]me tilfører man patienten[[patient]]en friskt blod. Til disse formål tappes [[Bloddonor]]er, der med jævne mellemrum får tappet ca. ½ liter blod.

Man inddeler i fire [[blodtype]]r: A, B, AB og 0 (nul). Indenfor hver type skelnes mellem [[Rhesus-positiv]] og [[Rhesus-negativ]].

[[Plasma]] er [[metafor]]isk set flodkanalen[[flodkanal]]en alle fiskene[[fiske]]ne svømmer[[svømme]]r i. I plasmaet er der adskillige [[hormon]]er, hvide blodlegemer, røde blodlegemer etc. der raser igennem [[arterier]] og vener til deres destinationspunkt i kroppen.

Plasma er en strågullig [[væske]] der hovedsageligt består af [[vand]] (faktisk består 90% af plasmaet af vand) som indenholder en saltkoncentration[[salt]]koncentration der ligner havvands[[havvand]]s også [[tørstof]] (tørstoffet består af 90% [[Organisk forbindelse|Organiske stoffer]] som er hovedsageligt [[protein]]er (bl.a. [[albumin]], [[immunoglobuliner]], [[lipoprotein]]er og [[koagulationsfaktorer]] – især [[fibrin]], [[fedtstof]]fer, [[sukker]]stoffer[[stof]]fer, [[hormoner]], [[vitamin]]er og [[affaldsprodukter]]) og 10% [[uorganiske salte]].

De mindste [[celler]] i i plasmaet er [[blodplader]]ne (thrombocytter), de har en [[diameter]] på små 0,003 mm, men til gengæld er der 300.000 per kubikmillimeter blod.

Blodpladerne dannes som alle de andre blodlegemer i [[knoglemarv]]en, og [[lever]] i omkring 9 [[dage]].

Men under normale omstændigheder flyder de bare igennem plasma i [[blodårene]], men hvis der skulle ske det at der kom et [[hul]] på et af [[blodkarrene]], er det blodpladerne der først kommer i aktion for udbedre skaderne med [[koagulationkoagulationsfaktoren]]sfaktoren, der betyder at den vil størkne sig omkring [[sår]]et akkurat som den når hullet[[hul]]let, hvor den derefter [[forsegle]]r det. Når den så er forseglet[[forsegle]]t vil der komme det der bliver kaldt en [[sårskorpe]] som kroppen vil afstøde når [[huden]] under det er [[helet]].

Røde blodlegemers (Erythrocytter) funktion er at transportere [[ilt]] fra [[lungerne]] ud til [[væv]]ene, hvor ilten afgives. Derefter optager de [[kuldioxid]], som føres til lungerne[[lunge]]rne hvor det så udåndes.

For hver [[kubikmillimeter]] blod er der ca. 5 millioner røde blodlegemer, et rødt blodlegeme lever 120 dage i [[blodbanen]], og for hvert [[sekund]] nedbrydes 2 [[millioner]], mens 2 [[millioner]] dannes.

Et rødt blodlegeme har en [[diameter]] på 0,007 [[millimeter]] og ligner meget en rød bold der er trykket sammen i midten. (Den røde farve skyldes det iltbindende [[stof]] [[hæmoglobin]], som de røde blodlegemer er fyldt af.)

Når røde blodlegemer nedbrydes sker det i [[milt]]en, hvor hæmoglobinet[[hæmoglobin]]et bliver omdannet til det gulbrune [[farvestof]] [[bilirubin]] (der udskilles gennem [[lever]]en med [[galde]]n).

Men der kan ske en ophobning af [[bilirubin]] hvis de nedbrydes for hurtigt, og dette vil forårsage [[gulsot]].

Røde blodlegemer dannes i [[knoglemarv]]en; for at dette skal ske kræver det [[næring]] fra adskillige [[næringsstoffer]], som fx. [[aminosyre]], [[jern]], [[B12]] og [[folacin]]. [[Jern]] indgår i [[hæmoglobin]]-[[molekyle]]t mens [[vitamin]] [[B12]] og [[folacin]] er vigtige når det røde blodlegeme skal dele sig (Når blodet ikke får nok næring vil det forårsage [[Anæmi|blodmangel]].)

De hvide blodlegemer arbejder mest uden for [[blodbanen]], da den skal slå sig ned i [[bindevæv]], [[hud]] og [[organ]]er hvor de modarbejder forskellige fremmede indtrængende i [[kroppen]]s [[celler]].

Der er to forskellige slags [[lymfocytter]]:

Den ene af de to [[lymfocytter]] kaldes en [[B-lymfocyt]]. En [[B-lymfocyt]] er et hvidt blodlegeme, som stort set danner [[antistoffer]] mod [[virus]] og [[bakterier]]. Dog er der også nogle af dem der fungere som [[hukommelsesceller]], som vil sige at den ville kunne huske tidligere hændelser såsom [[infektioner]] og derefter handle hurtigere hvis den samme form for [[infektion]] skulle ramme en igen.

Den anden af de to [[lymfocytter]] kaldes for en [[T-lymfocyt]]. En [[T-lymfocyt]] er et hvide blodlegemer der opretholder [[immunforsvarets]] nøgleberedskab. Dens formål er at kunne identificere [[celler]] der er blevet ramt af enten et [[virus]] eller en [[bakterie]]. Der er også visse specieller [[T-lymfocytter]], der destruerer kroppens inficerede[[inficere]]de celler[[celle]]r disse bliver kaldt [[dræberceller]]

[[Neutrofile]] er hvide blodlegemer der kontrollerer kroppens reaktioner mod angreb fra forskellige [[mikroorganismer]]. Når et [[væv]] bliver beskadiget kommer de [[neutrofile]] celler og absorberer de beskadigede [[celler]] og [[bakterier]], faktisk er døde [[neutrofile]] celler hovedbestanddelen af den hvidgullige væske fra betændt [[væv]] som kaldes for [[pus]].

De mest sjældne af de hvide blodlegemer er de [[basofile celler]]. De spiller en yderst nødvendige rolle ved [[allergi]]ske reaktioner, ved at frigive stoffer[[stof]]fer der både holder årernes[[årer]]nes vægge rene og sørger for at blodkarene[[blodkare]]ne ikke stopper til.

Og den tredje af af de tre former for [[granulocytter]] er de [[eosinofil]]e celler. En [[eosinofil]] er et hvidt blodlegeme, som er en del af [[immunforsvaret]], deres antal stiger kraftigt når kroppen oplever allergiske[[allergi]]ske reaktioner eller ved [[infektioner]] mod visse former for [[parasitter]] som fx. [[orme]].

[[Monocytterne]] eller som de også kaldes [[makrofagerne]] er hvide blodlegemer der kort sagt fungerer som kroppens skraldemænd. De [[Arbejde (samfundsvidenskab)|arbejde]]r både indenfor og udenfår blodkarene[[blodkare]]ne i de andre [[væv]] hvor de både optager og tilintetgører [[mikroorganismer]] og udslidte [[celler]].