Blod: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Kornum (diskussion | bidrag) Smårettelser |
||
Linje 4:
'''Blod''' er den [[væske]], der fylder [[Kredsløbet|blodkarsystem]]et og flyder gennem [[krop (biologi)|kroppen]]. [[Blodkarsystemet]] består af [[hjerte]]t, der [[pumpe]]r det gennem [[pulsåre]]r (arterier), [[hårkar]]net (kapillærer) og [[blodåre]]r. Dets vigtigste opgave er at transportere [[ilt]] og [[næringsstoffer]] rundt til [[kroppen]]s [[celle (biologi)|celler]] samt [[affaldsstof]]fer væk fra [[celle]]rne igen. Et [[voksen]]t [[menneske]] indeholder 4-5 liter blod.
Ved større operationer, hvor blodtab påregnes eller til [[medicin]], der hjælper mod visse [[sygdom]]me tilfører man [[patient]]en friskt blod. Til disse formål tappes [[
Blod består af 25 billioner røde [[blodlegeme]]r (erythrocytter), 1,5 billioner blodplader (thrombocytter), 35 milliarder hvide blodlegemer (leukocytter) og ca. 2½ liter plasma, der indeholder en række forskellige [[protein]]er.
Linje 12:
==Plasma==
[[Plasma]] er [[metafor]]isk set [[flodkanal]]en alle [[fiske]]ne [[svømme]]r i. I plasmaet er der adskillige [[hormon]]er, hvide blodlegemer, røde blodlegemer etc. der raser igennem [[arterier]] og vener til deres destinationspunkt i kroppen.
Plasma er en strågullig [[væske]] der hovedsageligt består af [[vand]] (faktisk består 90% af plasmaet af vand)
Plasma holder en [[pH]] mellem 7,35 og 7,45. Er pH under dette kaldes det [[acidose]], er værdien højere kaldes det [[alkalose]].
Linje 30:
==Hvide blodlegemer==
De hvide blodlegemers (Leukocytter) opgave i blodsystemet er at forsvare kroppen mod [[infektion]]er fra [[virus]], [[parasitter]], [[svampe]] og [[bakterier]].
De hvide blodlegemer er meget større, end de røde, dog er der ikke så mange af dem og deres levetid
De hvide blodlegemer arbejder mest uden for [[blodbanen]], da den skal slå sig ned i [[bindevæv]], [[hud]] og [[organ]]er hvor de modarbejder forskellige fremmede indtrængende i [[kroppen]]s [[celler]].
| |||