Wedel (adelsslægt): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Steenth (diskussion | bidrag) m {{harflertydig}} |
Tilføjet Historie |
||
Linje 1:
{{harflertydig|Wedel}}
'''Wedel''' eller '''Wedell''' er en vidtforgrenet [[Uradel|uradelig]] slægt, der antages at stamme fra [[Stormarn]] og at have sit navn fra byen [[Wedel (Kreis Pinneberg)|Wedel]] ved [[Pinneberg]]. I det [[13. århundrede]] kom slægten til [[Pommern]] og udbredte sig senere til [[Vestpreussen]] og [[Polen]]. Den danske gren af slægten rummer også linjerne ''Wedell-Wedellsborg'' og ''Wedell-Neergaard''. ''Wedel-Jarlsberg'' er en norsk gren.
Overhovedet for Wedell-Wedellsborg grenen er lensgreve [[Bendt Tido Hannibal Wedell]], der ejer [[Frijsenborg]] og Wedellsborg godser.
Linje 6:
Slægten førte oprindelig et sort skarpretterhjul med 16 skarpe tænder og 8 eger i guld-felt. Længere frem i tiden blev hjulnavet belagt med et mandshoved, der til sidst blev til en halv sort-, halv rødklædt mandskrop med en af samme farver delt bredskygget hat på hovedet.
== Steder knyttet til slægten==▼
Slægten Wedel har formodentlig sin oprindelse fra byen [[Wedel (Kreis Pinneberg)|Wedel]] ved [[Elben]] i [[Kreis Pinneberg]] vest for [[Altona]]. Navnet Wedel er almindeligt, det findes flere steder i [[Nordtyskland]], og betegner et [[vadested]].
* [[Wedells Palæ]]▼
* [[Wedelslund]]▼
* [[Wedellsborg]]▼
Som slægtens første kendte mand nævner familietraditionen en Heinrich Vogt til Ottenbiittel, [[foged]] ved klostret i [[Neumünster]] i [[Holsten]], og hans søn Hasso 1149.
== Wedel-Jarlsberg ==▼
Traditionen må imidlertid anses for ubekræftet, og slægten kan først dokumenteres med sikkerhed 1212 med brødrene Heinrich, Hasso og Reimbem (Reinbernus) de Wedele. Brødrene underskrev som vidner et brev udstedt af [[Albert af Orlamünde|Albrecht af Orlamünde]] om afgiftsfrihed af noget gods, som Reiner von Pinov skænkede Mariakirken i [[Hamborg]].<ref>''Dirk Peters''. Nachforschungen von Jochen Rolcke, side 83</ref> Det er muligt, at Wedel havde forbindelse til de holstenske slægter [[Hummersbüttel]] og [[Porsfeld]]. Også de førte et retterhjul i våbnet. Slægten kan i dag med nogenlunde sikkerhed føres tilbage til Hr. Reimer (Reimbert, Reinmarus, Rembemus), nævnt 1248 og 1268, hvis sønner var Georgius (1271), Hinricus (1286 og 1314) og Hasso (1306 og -16).<ref name=":0">Thomassen Jesper, Holstein Poul. ''[[Danmarks Adels Aarbog]]''. Dansk Adelsforening, DAA 1997-1999, side 521</ref>
▲=== Historie ===
Slægten bredte sig herefter fra [[Kreis Stormarn|Stormarn]] til de ustabile grænseområder (Mark) øst for [[Oder|Oder-floden]]: [[Pommern]], [[Brandenburg]] og [[Polen]]. Den først kendte mand var Ludvig (Ludowicus, Lodewicus) Wedele til Repplin (nævnt flere gange 1269-86), hvis søn Hasso skrev sig til slægtens første stambesiddelse i øst: Cremzow. I 1300-tallet var slægten virksom både i det gamle kerneområde i Stormam og øst for Oder, men i midten eller slutningen af århundredet forsvandt Wedelerne i vest. Årsagen kendes ikke; muligvis har flere af de sidste mandlige medlemmer af slægten været barnløse [[Gejstlighed|gejstlige]].<ref name=":0" />
I [[Pommern]], [[Brandenburg]] og [[Polen]] bredte slægten sig derimod, og alle nulevende Wedeler nedstammer fra de her hjemmehørende dele af slægten. I begyndelsen af 1500-tallet blev det almindeligt at inddele slægten i linjer og grene, som følge af de særlige rettigheder de »Schlossgesessene« slægter havde i Brandenburg og Pommern. Linjernes indbyrdes sammenhæng må søges i 1200-tallet, men lader sig i dag kun delvist fastlægge:<ref>''Jochen Rolcke, side 266''</ref>
* Vivigens (med Mellen, [[Freinwalde]], [[Falkenberg|Falkenburg]], [[Malchow]], [[Cremzow]], [[Schwerin]], [[Siligsdorf]] og [[Vossberg]]),
* Melchior (med [[Piestorf]] og [[Braunsforth]]),
* Freinwalde-Uchtenhagen eller Otten (med [[Rossow]], [[Kanneberg]], [[Uchtenhagen]], [[Sassenburg]], [[Schönebeck (Elben)|Schönebeck]], Althof, [[Steinhöfel]] og Parlow),
* Reetz-Nörenberg (med [[Blankensee (Vorpommern)|Blankensee]], [[Nantikow]], [[Fürstensee]], [[Burghagen]], [[Eszerischken]], [[Wedellsborg]], [[Jarlsberg]] og [[Evenburg]] og Gödens) og
* Tuetz-Neuwedel (med [[Steinburg (Stormarn)|Steinburg]], [[Neuwedel]], [[Polske korridor|Denzig]] og [[Ludwigsdorf]]).
===
Den til Danmark-Norge indvandrede gren af slægten nedstammer fra linjen Reetz-Nörenberg, og kan føres tilbage til [https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I8281&tree=2 Johan Georg (Jürgen) von Wedel til Uchtenhagen, Lochsted og Stegelitz]. Han døde før 1455, muligvis i et slag 1454. Hans søn Joachim von Wedel skrev sig til [[Joachim von Wedel|Reetz]], [[Nörenberg]], [[Spiegel]] og Gross Silber, og disse besiddelser pånær Gross Silber forblev hos efterkommerne frem til nedennævnte [https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I7858&tree=2 Georg (Jürgen) Ernst von Wedel], hvis sønner [[Wilhelm Frederik Wedell|Wilhelm Friedrich]] og [[Gustav Wilhelm Wedel Jarlsberg|Gustav Wilhelm]] blev danske grever af henholdsvis [[Wedellsborg]] og [[Jarlsberg]].<ref>Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen. ''[[Danmarks Adels Aarbog]]''. [[Dansk Adels Forening|Dansk Adelsforening]], DAA 1997-99:557- 1</ref>
=== Slægten Wedels komme til Danmark ===
Allerede et slægtled før de to brødre [[Wilhelm Frederik Wedell|Wilhelm Friedrich]] og [[Gustav Wilhelm Wedel Jarlsberg|Gustav Wilhelm]] von Wedel i begyndelsen af 1660’eme kom til Danmark, havde medlemmer af den ellers i [[Pommern]] og [[Brandenburg]] hjemmehørende del af den Wedelske slægt gjort karriere i området. Brødrenes fader, Georg (Jürgen) Emst von Wedel, havde i begyndelsen af 1620’eme været [[hofmester]] for hertug [[Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Johan Adolfs]] sønner på [[Gottorp Slot|Gottorp]] og siden [[ritmester]] i dansk tjeneste i forbindelse med [[Christian 4.|Christian den 4.]]<nowiki/>s engagement i [[Trediveårskrigen]]. Også farbroderen Martin Friedrich von Wedel har opholdt sig på Gottorp. <ref>Thomassen Jesper, Holstein Poul. ''[[Danmarks Adels Aarbog]]''. Dansk Adelsforening, DAA 1997-1999, side 522</ref>
I 1624 nævnes Martin Friedrich von Wedel i regnskaberne som [[Junker|hofjunker]], og siden som [[staldmester]]. Hverken Georg Emst eller Martin Friedrich von Wedels tilstedeværelse i eller omkring det danske rige blev dog af længere varighed. Georg Emst von Wedel, som allerede tidligere havde været i [[Kongeriget Frankrig|Frankrig]], blev 1627 på [[Christian 4.]]’s anbefaling officer i Frankrig. Ligesom mange andre Wedeler blev han derefter [[officer]]. Han gik i svensk tjeneste og deltog bl.a. i slagene ved [[Breitenburg]], [[Nördlingen]] og [[Wittstock]].<ref>Thomassen Jesper, Holstein Poul. ''[[Danmarks Adels Aarbog]]''. Dansk Adelsforening, DAA 1997-1999, side 523</ref>
I 1637 trak han sig tilbage til sine godser i [[Pommern]], hvor han tog ophold på Spiegel. Pommern var imidlertid et uroligt og krigshærget område. Under en [[Polen|polsk]] invasion blev Wedels godser plyndret og lagt øde, og han købte derfor Butow i Neumark, hvor han siden opholdt sig. Forbindelsen til både Gottorp og Sverige blev opretholdt, og han ses som långiver i den gottorpske hertugs regnskaber 1650 og 1652.’ Den svenske krone ydede han 1641 tjenester som udsending til [[Kurfyrste|kurfyrsten]] af [[Markgrevskabet Brandenburg|Brandenburg]] ([[Frederik Vilhelm den Store af Brandenburg-Preussen|Frederik Vilhelm den Store]]), af hvilken han 1644 modtog flere forleninger sammen med sine brødre. <ref name=":1">Thomassen Jesper, Holstein Poul. ''[[Danmarks Adels Aarbog]]''. Dansk Adelsforening, DAA 1997-1999, side 523</ref>
Forbindelsen til Sverige og Brandenburg bevirkede i henhold til familietraditionen, at Georg Ernst von Wedels yngste søn, [[Gustav Wilhelm Wedel Jarlsberg|Gustav Wilhelm]], blev opkaldt efter svenskekongen [[Karl 10. Gustav af Sverige|Karl Gustav]] og kurfyrst [[Frederik Vilhelm den Store af Brandenburg-Preussen|Frederik Vilhelm den Store]]; sidstnævnte stod fadder ved dåben.’ Også Georg Emst von Wedels ægteskab med Anna [[Ahlefeldt|von Ahlefeldt]] var af betydning for det varige forhold til Danmark og hertugdømmerne [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]]. Ægteskabet blev indgået i 1632, mens Wedel var i svensk tjeneste. Svigerfaderen Jørgen von Ahlefeldt til Quambek og Marutendorf var på dette tidspunkt og indtil sin død i 1641 kongelig [[amtmand]] i [[Haderslev]], og flere af hans børn havde vedvarende tilknytning til hertugdømmerne og kongeriget.<ref name=":1" />
Faderens engagement med den danske konge i [[1620'erne|1620’erne]] har næppe været den direkte anledning til, at [[Wilhelm Frederik Wedell|Wilhelm Friedrich Wedell]] som den første af to yngre sønner kom til Danmark. Formodentlig var faderens godser i så dårlig forfatning, og den hjemlige adel så hårdt presset af fyrsten, at der ikke var nogen fremtid i hjemlandet. Med sig bragte brødrene en [[Friherre|friherretitel]], som hverken faderen eller den ældre bror ses at have benyttet, og som muligvis var opfundet for at gøre et bedre indtryk i det fremmede.<ref name=":2">Thomassen Jesper, Holstein Poul. ''[[Danmarks Adels Aarbog]]''. Dansk Adelsforening, DAA 1997-1999, side 524</ref>
Wilhelm Friedrich Wedell var som faderen officer i Tyskland, men kort efter dennes død i 1661 kom han til Danmark, hvor han i 1663 i en alder af 22 år blev [[kammerherre]] hos [[Frederik 3.|Frederik 3. af Danmark]]. Det er uvist, hvad der var årsag til den unge tyske officers og adelsmands gunst hos kongen. I de tidligere stamtavler over Wedel-slægten er Wilhelm Friedrich Wedelis ægteskab med [[Hannibal Sehested (rigsskatmester)|Hannibal Sehesteds]] datter og eneste barn Christiane Sophie anslået at have fundet sted i 1659. Wedells succes ved hoffet kunne da skyldes forbindelsen til [[Sehested (adelsslægter)|Sehested]]. <ref name=":2" />
Christiane Sophie Sehested var med forældrene i [[England]] i 1661/62 og 1663/64. Ved begge lejligheder rapporterede [[Gesandt|gesandter]] ved det engelske hof, at et muligt formål med besøget var at få datteren gift. Christiane Sophie og hendes moder opholdt sig i umiddelbar forlængelse af det sidste Englandsbesøg i [[Holland|Nederlandene]]. Først i april 1665 træffes de atter i Danmark, hvor de deltog i et bryllup i [[Odense]]. I et indlæg til [[Højesteret]] i forbindelse med en af de mange retssager om gæld, som Wedell måtte igennem, attesterede sognepræsten ved [[Nikolaj Kunsthal|Skt. Nikolaj kirke]] i København, Michael Henriksen Tisdorph, at Wedell og Christiane Sophie Sehested var blevet viet i 1667. Vielsen må antages at være foretaget af Tisdorph selv i bemeldte kirke. Ægteparret nævnes rørste gang sammen den 20. august 1667, da de købte varer hos [[guldsmed]] Jørgen Stilcke i København. Ægteskabet må derfor have fundet sted mellem januar og august 1667. Hannibal Sehested døde 13. september 1666, og der kan ikke konstateres at have været nogen forbindelse mellem Sehested og den unge Wedell indtil da.<ref name=":2" />
Selvom de to brødre [[Wilhelm Frederik Wedell|Wilhelm Friedrich]] og [[Gustav Wilhelm Wedel Jarlsberg|Gustav Wilhelm]] begge begyndte deres karrierer som [[Officer|officerer]], kom i den danske konges tjeneste og erhvervede [[Grevskab|grevskaber]], formede deres videre skæbner sig højst forskelligt. Wilhelm Friedrich Wedell opnåede gennem et fordelagtigt ægteskab råderetten over et betydeligt gods, og han synes herefter helt at have opgivet sin militære karriere og helliget sig driften af det fynske gods. Gustav Wilhelm Wedel fortsatte derimod sin militære og civile karriere, og kom aldrig til at falde til ro som godsejer i Norge. Medvirkende hertil var ægteskabet med Marie von Ehrenreiter, der bragte godset [[Evenburg]] i [[Østfrisland|Østftisland]] med ind i ægteskabet - behagelig nær ved [[Oldenburg]], hvor Wedel foruden at være statholder, også ejede flere ejendomme. Derudover var Gustav Wilhelm Wedel arving til faderens godser Reetz, Nörenberg og Butow i Pommern og Brandenburg, som han overtog ved den ældste bror Georg Ernst von Wedels død i 1683.<ref>Thomassen Jesper, Holstein Poul. ''[[Danmarks Adels Aarbog]]''. Dansk Adelsforening, DAA 1997-1999, side 525</ref>
De to brødre blev som de eneste af slægten Wedel optaget i [[den danske adelsstand]], men også andre medlemmer af slægten vides at have været i Danmark. Omtrent på samme tidspunkt (1681) som de to brødre gjorde deres lykke i landet, meddeler Jacob Bircherod i sine dagbøger, at der i Nyborg blev henrettet en ung adelsmand af slægten Wedel. Derudover træffes jævnligt Wedeler blandt officerskorpsets professionelle medlemmer og ved hoffet, herunder Mathias Leopold von Wedel, der var kommandør for Livgarden til Fods 1701-02.<ref>Thomassen Jesper, Holstein Poul. ''[[Danmarks Adels Aarbog]]''. Dansk Adelsforening, DAA 1997-1999, side 526</ref>
== Yngre grene af slægten Wedel ==
=== [[Wedell-Wedellsborg (adelsslægt)|Wedell-Wedellsborg]] ===
[[Kammerherre]] [[Wilhelm Frederik Wedell|Wilhelm Friedrich von Wedel]] (1640-93) til [[grevskabet Wedellsborg]] kom omkring 1662 til Danmark og blev 10. december 1672 ophøjet til greve af Wedelsborg ([[Førstefødselsret|primogenitur]]) og yngre efterkommere i [[Friherre|friherrelig]] stand. Overhovedet skriver sig Wedell, de øvrige slægtsmedlemmer Wedell-Wedellsborg.
=== [[Wedell-Neergaard (adelsslægt)|Wedell-Neergaard]] ===
Legationssekretær, senere kammerherre [[Joachim Wedell-Neergaard|Joachim baron Wedell-Wedellsborg]] (1862- 1926) tilfamiliegodset [[Svenstrup (Borup Sogn)|Svenstrup]] fik ved bevilling af 19. juni 1893 tilladelse til navnet Wedell Neergaard og 9. november 1895 patent på våbenet Wedell Neergaard. Denne gren skriver sig Wedell-Neergaard.
[[Fil:Coatofarms-Greve_Wedel-Jarlsberg.jpg|thumb|Greverne af Wedel-Jarlsbergs slægtsvåben fra Danmarks Adels Aarbog.]]Nævnte [[Wilhelm Frederik Wedell|Wilhelm Friedrich lensgreve Wedell-Wedellsborgs]] bror, feltmarskalløjtnant, senere [[feltmarskal]] [[Gustav Wilhelm Wedel Jarlsberg|Gustav Wilhelm von Wedel]] (1641-1717) til [[grevskabet Jarlsberg]] som 1677 kom til Danmark, blev ved [[patent]] af 3. januar 1684 ophøjet til greve af Jarlsberg ([[primogenitur]]) og yngre efterkommere i [[Friherre|friherrelig]] stand. Overhovedet har siden 1891 uden patent ført den [[Lensgreve|lensgrevelige]] titel.
=== [[Wedel af Evenburg og Gödens]] ===
Nævnte [[Gustav Wilhelm Wedel Jarlsberg|Gustav Wilhelm lensgreve Wedel Jarlsbergs]] sønnesøn, [[Preussen|preussisk]] [[Gehejmeråd|gehejme]]<nowiki/>krigsråd Anton Franz baron Wedel Jarlsberg til Evenburg blev ved patent af 21. januar 1776 optaget i preussisk grevelig stand (uindskrænket) med navnet von Wedel (greverne Wedel til Evenburg og Gödens).
=== [[Wedel-Frijs]] ===
Af linjen Wedel Jarlsberg blev den danske grevelige linje '''Wedel-Frijs''' i 1743. Denne linje uddøde allerede i andet slægtled, da linjens første mand, [[Erhard Wedel-Friis|Erhard greve Wedel-Frijs]], ikke efterlod sig mandlige efterkommere.
▲* [[Wedells Palæ]]
▲* [[Wedelslund]]
▲* [[Wedellsborg]]
== Litteratur ==
Line 48 ⟶ 81:
*[http://www.snl.no/Wedel_Jarlsberg Artikel i Store Norske Leksikon]
== Referencer ==
<references />
[[Kategori:Adelsslægter fra Danmark]]
[[Kategori:Adelsslægter fra Slesvig og Holsten]]
| |||