Locarno-traktaten: Forskelle mellem versioner

'''Locarno-traktaten''' er en fællesbetegnelse for syv bilatetale aftaler mellem de [[Vesteuropa|vesteuropæiske]] stater, som deltog i [[1. verdenskrig]]. Traktatkomplekset blev forhandlet i den [[schweiz]]iske by [[Locarno]], i oktober 1925, og underskrevet i [[London]] 1. december 1925.

Traktatlandene var [[Tyskland]], [[Frankrig]], [[Belgien]], [[Italien]] og [[Storbritannien]]. De to sidstnævnte fungerede som garanter for aftalernes overholdelse, og forpligtede sig til at forsvare ethvert af traktatlandene, som måtte blive overfaldet af et andet traktatland.

Hovedformålet med forhandlingerne var at opnå en tilnærmelse mellem Frankrig og Tyskland, for at bane vejen for Tysklands optagelse i [[Folkeforbundet]]. Fra fransk side var formålet med forhandlingerne at opnå tysk anerkendelse af de grænser, som landet var blevet pålagt som led i [[Versaillestraktaten|Versaillesfreden]] efter 1. verdenskrig. Fra tysk side var hovedmålet at opnå udsoning med Frankrig, og samtidig bryde [[Polen]]s og [[Tjekkoslovakiet]]s alliancer med Frankrig, for at styrke Tyskland i landets grænsestridigheder med dets to østlige naboer.

Locarno-traktaterne fastslog, at [[Rhinlandet]] skulle forblive en [[demilitariseret zone]], og samtidigt anerkendte Tyskland landets nye grænser mod Frankrig og Belgien. Frankrig ønskede, at tilsvarende garantier skulle gives Polen og Tjekkoslovakiet, men det blev afvist af den tyske udenrigsminister [[Gustav Stresemann]], som ønskede at være stå ubundet i kravet om ændring af særlig den tysk-polske grænse.

* {{kilde bog |efternavn= Steiner |fornavn= Zara |titel= The Lights that Failed: European International History 1919-1933 |år= 2005 |udgiver= [[Oxford University Press]] |sted= [[Oxford]] |sprog= engelsk |isbn= 978-01-982-2114-2}}