Palmesøndag: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
sdz
Tags: Erstattet blanking Visuel redigering
m Gendannelse til seneste version ved Kjeldjoh, fjerner ændringer fra 85.191.222.139 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 1:
[[Fil:PLorenzetti.jpg|thumb|left|Jesu indtog i Jerusalem. Malet af [[Pietro Lorenzetti]].]]
<br />
[[Fil:Icon 03045 Vezd v Ierusalim. Seredina XVI v. Ukraina.jpg|thumb|[[Ikon (kristendom)|Ikon]] fra [[Ukraina]] som viser Jesu indtog i Jerusalem.]]
[[File:Palm33jf.JPG|thumb|Fra en kirke på Filippinene. Presten velsigner palmegrenene. Vanligvis sker dette udendørs, mmen når en alternativ version af dagens liturgi vælges kan man udelade processionen.]]
 
'''Palmesøndag''' er [[søndag]]en før [[påske]], og dermed begyndelsen på den sidste uge i [[faste#Kristendom|fasten]], som også bliver kaldt [[den stille uge]]. Fejres til minde om [[Jesu]] indtog i [[Jerusalem]]. Den fejres sidste søndag før [[påske]]. Navnet kommer af [[evangelierne]]s beretning om, at folk strøede [[Palme|palmegrene]] foran Jesus, da han red ind i byen.<ref>[http://www.bibel.no/Nettbibelen?submit=Vis&parse=Matt+21%2c1-11&type=and&book2=-1&searchtrans= Evangeliet etter Matteus, kapitel 21, vers 1–11 (Jesus rider ind i Jerusalem)]</ref><ref>[http://www.bibel.no/Nettbibelen?submit=Vis&parse=Mark+11%2c1-11&type=and&book2=-1&searchtrans= Evangeliet etter Markus, kapitel 11, vers 1–11 (Jesus rider ind i Jerusalem)]</ref><ref>[http://www.bibel.no/Nettbibelen?submit=Vis&parse=Luk+19%2c+28-39&type=and&book2=-1&searchtrans= Evangeliet etter Lukas, kapitel 19, vers 28-39 (Jesus rider ind i Jerusalem)]</ref><ref>[http://www.bibel.no/Nettbibelen?submit=Vis&parse=Joh+12%2c12-19&type=and&book2=-1&searchtrans= Evangeliet etter Johannes, kapitel 12, vers 12-19 (Jesus rider ind i Jerusalem)]</ref>
 
Den tidligste dato for Palmesøndag er 15. marts og den seneste er 18. april.
 
==Historie==
 
I [[6. århundrede|500-tallet]] samlede kristne i Jerusalem sig på [[Oliebjerget]] på palmesøndag. Efter læsning af evangeliet gik de i procession ind til byen. Traditionen spredte sig ret hurtigt til hele den østlige kirke.
 
I [[7. århundrede|7.]] og [[8. århundrede]] begyndte man i vest med skikken at bringe palmegrene til kirken, og i det [[9. århundrede]] blev dette indført som en fast del af [[liturgi]]en, og festen kan regnes som fuldt indført også i vest fra denne tid. Omfattende optog var fra 800-tallet særlig almindelige i det nordlige Frankrig. Kirkens portaler og i nogen tilfælde også byportene blev brugt som symboler på Jesus ankomst gennem Jerusalems porte.<ref name=Brandlien/>
 
[[Slaget ved Nesjar]] fandt sted på palmesøndag og Sigvat Tordssons digt om slaget er den første omtale af en ugedag i norsk historie.<ref name=Brandlien>{{Kilde |titel=Sjødyret på Nesjar |avis=Klassekampen |url= |efternavn=Brandlien |fornavn=Bjørn |dato=27. juni 2016 |side=10}}</ref>
 
==Liturgi==
Den [[liturgisk farve|liturgiske farve]] er rød i den katolske kirke, fordi Palmesøndag er den første markering af Kristi lidelse. Men i den lutherske kirke i Norge er farven violet, på samme måde som for [[skærtorsdag]] og [[langfredag]].
 
===Udendørs procession===
[[Fil:Wjatscheslaw Grigorjewitsch Schwarz 002.jpg|350px|thumb|W. G. Schwarz: ''Palmsonntag in Moskau zur Zeit des Zaren Alexej Michajlowitsch'' (1865)]]
 
{{kirkeåret lille}}
I øst begyndte man tidlig med store processioner under fejringen af Palmesøndag. Festen kaldes der ofte ''Indgangen i Jerusalem''.
 
I vest tog det længere tid, og helt frem til [[pave]] [[Pius XII]]s reform i [[1955]] var festen ret afdæmpet i [[den katolske kirke]]. Dette har også præget liturgien i de [[protestantisme|protestantiske]] kirker, som er inspirerede af katolsk tradition. Palmesøndagsprocessionen begynder med en læsning af den relevante evangelietekst og følges op med, at de troende vandrer med palmekviste i hænderne, og ind i kirken, et optog som skal symbolisere indtoget i Jerusalem. Inden processionen udtaler præsten en velsignelse og stænker [[vievann]] på grenene og de forsamlede med en [[aspergil]].
 
Efterhånden har også mange protestantiske menigheder og kirker indført processioner, og nogen steder mødes flere menigheder for fælles evangelielæsning, efterfulgt af procession tilbage til de enkelte kirker.
 
I den katolske kirke er det forventet, at de troende opbevarer palmegrenene, som bruges denne dag. De bliver så bragt tilbage til kirken og brændt lige før [[Askeonsdag]] året efter, og asken bruges til uddeling af askekors denne dag.
 
I lande, hvor palmegrene ikke er let tilgængelige, bruges oftest grene fra [[stedsegrøn]]ne træer; i [[Norge]] er [[tuja]]grene almindeligt brugte.
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Palm Sunday}}
{{relistub}}
{{Jesu liv}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Helligdage]]
[[Kategori:Kristendom]]