Versionen fra 26. mar. 2020, 00:29 redigér Batmacumba (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 9.652 edits ofte var det agenter (fx Johnny Reimar), der købte rettighederne + sprog/links (bl.a. var der al for mange henvisninger i Dansktoppen). ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. mar. 2020, 22:26 redigér fjern redigering Batmacumba (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 9.652 edits m fjerner overflødige links til Dansktop og slager/schlager Gå til næste forskel →
Linje 2: '''Dansktop''' er en dansk musikalsk genrebetegnelse, som relaterer sig direkte til radiohitlisten [[Dansktoppen]]. Dansktop bruges i dag som betegnelse for forskellige former for [[Dansk (sprog)\|dansksproget]] [[populærmusik]], der musikalsk især trækker på den tyske [[schlager]]tradition og den svenske [[dansband]]tradition. Historisk set har dansktop nærmest været synonymt med praksisen at lave danske tekster til udenlandske melodier.<ref name="24syv">[http://arkiv.radio24syv.dk/video/10029687/wiki-vaerkstedet-uge-27-2014 Henrik Smith-Sivertsen i Wiki-værkstedet, uge 27, 2014], [[Radio24syv]].</ref> Begrebet "dansktop" er blevet anvendt som genrebegreb siden oprettelsen af [[Dansktoppen]] i 1968, men det var først efter en relancering af radioprogrammet [[Dansktoppen]] i 1993, at begrebet for alvor blev fikseret. Indtil da brugte man primært begreberne "[[slager]]" eller "[[popmusik]]", når man skulle beskrive musik og kunstnere, som i dag placeres under dansktop.<ref name="24syv" /> Den almindelige praksis har været, at en danske kunstner eller musikagent køber rettighederne til en udenlandsk melodi (frem for at komponere selv) og derefter skriver eller får skrevet en dansk tekst, der ofte bygger direkte på den udenlandske – oftest [[Tysk (sprog)\|tyske]] eller [[Svensk (sprog)\|svenske]] – tekst. Hovedkilden til disse rettighedssalg er den svenske komponist og musikforlægger [[Stikkan Anderson]].<ref name="Politiken">[http://politiken.dk/kultur/ECE560314/dansktoppen-var-ret-svensk/ "Dansktoppen var ret svensk"], Politiken.dk, 29/8-08.</ref> Det betyder, at mange af de sange, der normalt bliver opfattet som danske, oprindeligt findes på andre sprog. ==Historisk udvikling== Begrebet dansktop indtræder i sproget ved ~~[[Dansktoppen]]s~~Dansktoppens oprettelse i 1968. Programmet var direkte inspireret af [[Svensktoppen]], som havde været sendt af [[Sveriges Radio]] siden 1962. På svensk grund fik dette program stor betydning for den svensksprogede populærmusik op gennem 1960'erne, og begrebet "svensktopp" har derfor været kendt siden 1962. Op gennem 1960'erne blev musikken, som blev spillet på Svensktoppen, primært beskrevet som "svensktopsmusik" eller "schlager", mens "pop" fra 1963/64 primært blev brugt som betegnelse for den engelsksprogede ungdomsmusik. Svensktoppen var fra starten domineret af svensksprogede versioner af udenlandske sange, og generelt var der i høj grade tale om en videreførelse af 1950'ernes praksisser og musiktraditioner. I Danmark brugte man primært begreberne "[[slager]]" og "refræn" om tidens populære toner frem til slutningen af 1950'erne, hvor begrebet "[[popmusik]]" blev introduceret.<ref>[http://smith-sivertsen.dk/wp-content/uploads/FF2011_18_Henrik-Smith-Sivertsen_Refr%C3%A6ner_s%C3%A6rtryk.pdf Henrik Smith-Sivertsen: Refræner, pop og populærmusikforskning – En kritisk gennemgang af Ekstra Bladets spørgeskemaundersøgelse om populærmusik, august 1961. <em>Fund og Forskning</em>, Bind 50. Det Kongelige Bibliotek. 2011.]</ref> I løbet af 1961 og 1962 afløste popbegrebet stort set de tidligere begreber i forbindelse med en række debatter om populærmusik, blandt andet i forbindelse med oprettelsen af [[P3]] ved årsskiftet 1962/1963. I modsætning til i Sverige blev popbegrebet brugt om både det gamle, oversættelserne og refræn- og slagertraditionen fra 1950'erne, og det nye, [[pigtrådsmusik]], [[beat]] osv. I løbet af perioden fra 1962 til 1968 overtog svenske musikforlag og pladeselskaber stort set det skandinaviske marked. Takket være Svensktoppen kunne man blive ved med at opkøbe rettigheder til udenlandske sange, fordi de efterfølges kunne afsættes. I Danmark var der derimod ikke mange muligheder for at få dansksproget populærmusik promoveret bredt, og de danske indspilninger, som blev hits fra 1962 til 1968 havde stort set alle relation til Sverige, enten direkte eller [[stilistisk]]<ref>[http://www.kb.dk/da/nb/samling/ma/fokus/ugens_hit/uge_35_landsbyens_gadekaer.html Smith-Sivertsen: "Ved landsbyens gadekær – Keld & The Donkeys"]. Ugens hit, uge 35, 2011. Det Kongelige Bibliotek.

Dansktop: Forskelle mellem versioner