Senmiddelalder: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Add or adjust internal links |
Brol (diskussion | bidrag) m Årstal rettet |
||
Linje 7:
På trods af disse kriser var 1300-tallet også en periode med stor fremgang for kunst og videnskab. Som følge af en fornyet interesse for [[Antikkens grækenland|græske]] og [[Romerriget|romerske]] tekster i højmiddelalderen begyndte den [[italienske renæssance]]. Opdagelsen og udbredelsen af latinske tekster begyndte før [[renæssancen i 1100-tallet]] via kontakt med [[araber]]e under [[korstog]]ene, men tilgængeligheden af vigtige græske tekster accelererede efter [[Osmannerriget]]s [[erobringen af Konstantinopel|erobring af Konstantinopel]] af [[Det Osmanniske Rige]], hvor de [[Byzantinske Rige|byzantinske lærde]] søgte tilflugt i vesten, særligt i [[Italien]].<ref>Cantor, p. 594.</ref>
Kombineret med de klassiske ideer blev [[bogtryk]]kekunsten opfundet. Det styrkede udbredelsen af det skrevne ord og demokratiserede viden. Det første senere til [[reformationen]]. Mod slutningen er perioden begyndte [[opdagelsestiden]]. [[Det Osmanniske Rige]] voksede, og det kulminerede i [[Konstantinopels fald]] i 1453 og [[Vasco da Gama]]s rejse syd om [[Afrika]]
De ændringer, som udviklingen medførte, har fået flere forskere til at betragte dem som afslutningen på middelalderen og begyndelsen på [[Nyere tid (historisk periode)|moderne historie]] og [[tidlig moderne Europa]]. Denne opdeling er dog kunstig, idet viden fra oldtiden aldrig var fuldstændigt væk fra de europæiske samfund. Der var således en [[Kontinuitetsteori|kontinuel udvikling]] mellem [[oldtiden]] (via [[antikken]]) og den [[Nyere tid (historisk periode)|moderne tid]]. Nogle historikere særligt i Italien foretrækker fuldstændigt at undgå udtrykke senmiddelalderen, men ser tiden som en skiftetid fra middelalderen til renæssancen og moderne tid.
| |||