Bybygning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1:
{{wikificering}}
'''Bybygning''' eller '''''Urban Design''''' som det internationalt betegnes er en relativt ny fagudvidelse indenfor fagene [[arkitektur]] og [[byplanlægning]]. Fagområdet der rummer dele af [[arkitektur]] og [[byplanlægning]], befinder sig også niveaumæssigt mellem disse fagspecialer. Det er opstået i erkendelse at at et stort område mellem arkitektur og planlægning ikke var blevet behandlet grundigt nok. Hvor arkitekter behandlede husenes udseende og [[konstruktion]], tog planlæggerne sig af den overordnede fysisk/funktionelle placering i byen. Men ingen af grupperne havde rigtig forsket i det der ligger imellem, pladser, gader kort sagt der hvor folk færdes i offentlige og halvoffentlige zoner. Indretningen af disse havde i for høj grad hvilet på postulater om anvendelighed og fortræffelighed, men målte man på trivsel og aktiviteter så det tit sløjt ud: De områder eller zoner der skulle være basis for [[liv]] og [[kultur]] i området lå øde hen, overladt til sig selv som følge af tilfældige beslutninger
Bybygning handler på overordnet [[plan]] meget om en [[konstruktion]] eller [[rekonstruktion]] af byens [[rum]]. Hvor der før, i gamle bydele opstod mindre torve og pladser tæt integreret i byens liv blev disse, især under [[funktionalismen]] udvandet til usammenhængende, intetsigende og gennemhullede parkeringspladser, omgivet af tilfældigt placerede bygninger i modernistisk stilløshed. Modtrækket var, gennem hensigtsmæssig tilbygning at skabe et sammenhængende [[hierarki]] af pladser, mindre torve og gaderum hvor man på ethvert niveau kunne finde den grad af offentlighed/privathed situationen eller lokaliteten lagde op til. Samtidig påpegedes vigtigheden af at tilpasse områdernes visuelle udtryk til den menneskelige [[skala]] og ikke til forbikørende biltrafik i fuld fart.
Ud fra studier om adfærd i offentlige [[rum]] samt indretning af disse var det muligt at opstille er række tommelfingerregler der burde følges for at få det bedst mulige fysisk/sociale/kulturelle [[miljø]]. Herigennem blev det også erkendt hvor vigtig en [[rolle]] de såkaldte halvoffentlige zoner spiller. Forskellen på rigtig og forkert behandling af disse var intet mindre end forskellen på liv og trivsel kontra tomhed og konformitet i byrummene. Gentagne gange kunne det konstateres hvor velfungerende f.eks. visse italienske torve/pladser var, mens lange, detailfattige gadeforløb i betonforstæder kun skabte mere tomhed.▼
▲Ud fra studier om [[adfærd]] i offentlige
Studiegrupper på Kunstakademiets Arkitektskole samt tilsvarende i udlandet startede i 70’erne forskning i dette vigtige delområde hvilket har udmøntet sig i flere rapporter samt bøger som ”Livet mellem husene” af J.Gehl. m.fl.
Forskningen finder fortsat sted, nu om dage i [[Center for Byrumsforskning]] på [[Kunstakademiets Arkitektskole]].
| |||