Champagnemesserne: Forskelle mellem versioner

'''Champagnemesserne''' er betegnelsen for en gruppe [[middelalder]]lige [[handelsmesse]]r i det franske grevskab [[Champagne (provins)|Champagne]] og [[Brie (Frankrig)|Brie]], nu i [[Champagne-Ardenne]]).

Fra 1100-tallet oplevede [[Europa]] nord for [[Alperne]] en sammensmeltning med [[Middelhavet]]s handelssystem. Centrum for den var Champagnemesserne, der i begyndelsen af 1100-tallet havde udviklet sig som regionale messer med de vigtigte hestemarkeder.

En messe i middelalderen var et regelmæssigt møde mellem [[købmand|købmænd]] fra et stort område. Normalt strakte en messe sig over flere [[dag]]e (eller endda [[uge]]r) og blev afholdt en eller to gange [[år]]ligt. Som juridisk handelsinstitution opstod messerne i [[Vesteuropa]] efter den urolig tids [[viking]]eangreb. De stod under en herres beskyttelse, og mange opstod nær ved [[kloster|klostre]], der tiltrak [[handel]] og [[håndværk]]. Mod slutningen af 1000-tallet og i begyndelsen af 1100-tallet øgedes messernes antal, og der opstod to nordeuropæiske messe-cykluser: [[Flandern]] og Champagne.

En messe-cyklus bestod af en række messer afholdt nær ved hinanden med korte mellemrum. I Flandern bestod cyklusen, der opstod omkring 1125, af messerne i [[Lille]], [[Messines]], [[Ypres]], [[Thourout]] og [[Brügge]]. Deres betydning mindskedes efterhånden som de flamske [[by]]er voksede og blev centre for den flamske handel.

Messe-cyklusen i Champagne bevarede sin internationale betydning frem mod [[1300]]. Hver messe varede seks uger og rækkefølgen var følgende: umiddelbart efter [[nytår]] messe i [[Lagny]] ved [[Marne]]-floden nær [[Paris]]. Derefter [[Bar-sur-Aube]] midt i [[faste]]n, [[Provins (by)|Provins]]-messen i [[Kristi HimmelfartsugenHimmelfart]]sugen, [[Troyes]] efter [[Sankthans]]-festen 24. juni, Provins igen 14. september og nok en gang Troyes 2. november.

Når det netop blev Champagne-messerne, der blev centrum for vareudvekslingen mellem italienske og nordeuropæiske købmænd, skyldtes det beliggenhed og et stærkt centralt styre.

Messerne lå på ruten mellem [[Italien]] og Flandern, der oplevede en voksende samhandel. Ruten gik fra [[Rhônefloden|Rhône-dalen]] over land til pariserflodernes hovedløb og nordpå til [[Lille]] og [[Arras]]. Dermed var Champagne et passende mødested for handlende fra de to områder. Tilsyneladende var det først i slutningen af 1100-tallet, at italienerne dukkede op på messerne.