Naga (mytologi): Forskelle mellem versioner

'''Naga''' er [[Pālipāli]]- eller [[Sanskritsanskrit]]-ordet for en guddom eller ånd eller en kategori af ånder ([[Sanskrit]]: {{unicodelang-sa|नाग}}, betyder ''cobra''"kobra"), der antager form af en stor slange.

Nagaerner findes inden for såvel den [[Hinduisme|hinduistiske]] som [[Buddhisme|buddhistiske]] mytologi i [[Indien]], hvor de er et folkeslag (i slangekrop), der efter sigende bor under [[vand]]et, og kun sjældent kommer op til overfladen. Da ingen ved ret meget om deres udseende og adfærd, har det givet anledning til en lang række mytologiske fortællinger, musikstykker, sange, sangspil og teaterforestillinger, hvori nagaerne indgår.

I buddhismen er de ofte beskyttere af [[Buddha]] og [[dharma]]en. Men de er også verdslige og temperamentellelunefulde skabninger, der spredte sygdom og ulykke, når de blev vrede.

Nagaer tænkes at bo i enhver form for vand (hav, sø, bjergkilder etc.), men nogle gange er de jordens ånder. I dele af Asien, især [[Himalaya]]-regionen, fraråder folk, som tror på væsenerne, mennerskermennesker at forurene vandstrømmene af frygt for at vække vreden hos de nagaer, der bor i dem.

I den tidlige hinduistiske kunst har Nagaernagaer menneskelige øvre torsoeroverkroppe, men er slanger fra taljen ned. I buddhistisk ikonografi er nisse{{bør uddybes|dato=2018}}de nogle gange kæmpe kobraerkæmpekobraer, ofte med flere hoveder. De er også portrætteret som mere som en drage men uden ben. I nogle dele af Asien anses nagaer for at være en underart af drager.

I mange myter og legender kan nagaer ændreforvandle sig, tilså etde heltligner menneskeligt udseende,mennesker eller morfe ind til en fuldantager slangeskillelseslangeskikkelse.