Versionen fra 29. mar. 2020, 15:27 redigér Honymand (diskussion \| bidrag) Patruljanter 12.655 edits Nordmakedonien ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. mar. 2020, 15:28 redigér fjern redigering Honymand (diskussion \| bidrag) Patruljanter 12.655 edits m Fjernet punktum Gå til næste forskel →
Linje 3: [[Fil:EC-EU-enlargement animation.gif\|right\|thumb\|300px\|EF 1957 - EU 2020]] == Politisk betydning == [[Billede:Eastern-Europe-Democratic.png\|frame\|right\|De fleste af de tidligere "østlande" er nu demokratier, mere eller mindre velfungerende. Hviderusland (Belarus) er dog stadig et kommunistisk diktatur, mens Ukraine og Moldova er delt i to som følge af borgerkrig]]. Den politiske betydning af at blive nyt medlem af EU er enorm – både for den nye medlemsstat og for EU! Indtil [[murens fald]] i 1989, var udvidelsen et langt stykke hen af vejen drevet af EU selv (der indtil 1992 hed [[Europæiske Fællesskab\|EF]]). Man ønskede at konsolidere EF og en måde at gøre dette på var at få flere medlemmer. Nye medlemmer havde dog også selv interesse i at blive medlemmer, bl.a. af økonomiske årsager og fordi også lande uden for EF ønskede at konsolidere de principper EF byggede på – specielt økonomisk og politisk stabilitet var i højsædet.<ref>Bache, Ian and Stephen George (2006) Politics in the European Union, Oxford University Press. p540-542</ref>

Udvidelse af EU: Forskelle mellem versioner