Genre: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Skitse til omskrivning. Omskrivning fortsættes.
mere skitse
Linje 1:
{{Kilder}}
 
'''Genre''' (fra [[Fransk (sprog)|fransk]] via [[Græsk (sprog)|græsk]] "genos" og [[latin]] "genus", betydende slægt, art)<ref>Dines Johansen, Jørgen og Lund Klujeff, Marie (2009). 'Introduktion' i: ''Genre.'' Dines Johansen, Jørgen m.fl. (red.). Aarhus Universitetsforlag, Aarhus 2009. s. 7</ref><ref>Lars Peter Rømhild: genre i ''Den Store Danske'', Gyldendal. Hentet 27. marts 2020 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83127</nowiki></ref> er alle former eller typer af [[kommunikation]] (skrevne, talte, digitale, kunstneriske, etc.), hvor gentagne fælles sociale former er konstrueret over tid. Det gælder eksempelvis hverdagsgenrer som [[jobsamtale]], [[kontrakt]], [[nyhedsartikel]], [[interview]], [[reklame]], klage eller [[fødsesdagshilsen]]. Genre er samtidig ofte brugt som kategoriseringsbegreb inden for [[litteratur]], billedkunst, [[musik]], og andre former for [[kunst]] ellerog [[underholdning]]. Det anvendes således om både sproglige (skriftlige såvel som mundtlige) og om ikke-sproglige genrer.
 
== Anvendelsesområder ==
Som begreb er genre meget bredt anvendt<ref>Bawarshi & Reiff, 2010, 4.</ref>. Det anvendes i både hverdagssproget og i specialiserede faglige sammenhænge. Det anvendes om skrevne eller talte og om sproglige og ikke-sproglige genrer , auditive eller visuelle,
 
baseret på et sæt af fælles stilistiske kriterier, dog kan genre også være æstetisk, retorisk, kommunikativt eller funktionelt.
 
Genrers opståen og udvikling
Genrer formes ved konventioner der ændres over tid efterhånden som kulturer udvikler nye genrer og ophører med at benytte gamle. Ofte passer forskellige kreationer og værker ind i flere forskellige genre ved at låne og rekombinerer forskellige allerede eksisterende former. Enestående tekster, værker eller stykker af kommunikation kan muligvis have forskellige stilarter, men genre er som sammensmeltninger af disse tekster baseret på fælles beslutninger eller sociale antydede former. Nogle genrer kan have rigide, strengt formulerede retningslinjer, mens andre er præget af stor fleksibilitet.<ref name=":0">Miller, 2017.</ref> 
 
Genrer formes ved konventioner der ændres over tid efterhånden som kulturer udvikler nye genrer og ophører med at benytte gamle. Ofte passer forskellige kreationer og værker ind i flere forskellige genre ved at låne og rekombinerer forskellige allerede eksisterende former. Enestående tekster, værker eller stykker af kommunikation kan muligvis have forskellige stilarter, men genre er som sammensmeltninger af disse tekster baseret på fælles beslutninger eller sociale antydede former. Nogle genrer kan have rigide, strengt formulerede retningslinjer, mens andre er præget af stor fleksibilitet.<ref name=":0">Miller, 2017.</ref> 
 
inden for litteratur, musik eller andre former for kunst eller underholdning, enten skrevne eller talte, audio eller visuelle, baseret på et sæt af fælles stilistiske kriterier, dog kan genre også være æstetisk, retorisk, kommunikativt eller funktionelt. Genre formes ved konventioner der ændres over tid efterhånden som kulturer opfinder nye genre og ophører med at benytte gamle. Ofte passer forskellige kreationer og værker ind i flere forskellige genre ved at låne og rekombinerer forskellige allerede eksisterende former. Enestående tekster, værker eller stykker af kommunikation kan muligvis have forskellige stilarter, men genre er som sammensmeltninger af disse tekster baseret på fælles beslutninger eller sociale antydede former. Nogle genrer kan have rigide, strengt formulerede retningslinjer, mens andre er præget af stor fleksibilitet.<ref name=":0" /> 
 
 
 
inden for litteratur, musik eller andre former for kunst eller underholdning, enten skrevne eller talte, audio eller visuelle, baseret på et sæt af fælles stilistiske kriterier, dog kan genre også være æstetisk, retorisk, kommunikativt eller funktionelt. Genre formes ved konventioner der ændres over tid efterhånden som kulturer opfinder nye genre og ophører med at benytte gamle. Ofte passer forskellige kreationer og værker ind i flere forskellige genre ved at låne og rekombinerer forskellige allerede eksisterende former. Enestående tekster, værker eller stykker af kommunikation kan muligvis have forskellige stilarter, men genre er som sammensmeltninger af disse tekster baseret på fælles beslutninger eller sociale antydede former. Nogle genrer kan have rigide, strengt formulerede retningslinjer, mens andre er præget af stor fleksibilitet.<ref name=":0" /> 
 
 
bruges blandt andet inden for [[kunstart]]erne, som en måde at gruppere omtrentligt ensartede udtrykformer på, og bruges blandt andet indenfor [[litteraturvidenskab]], [[sprogvidenskab]] og [[socialvidenskab]]. Genre defineres på forskellige måder, og kan blandt andet forstås som en neutral måde at klassificere og inddele på, som en måde at inddele forskellige teksttyper og værker indenfor [[Litteratur|Litteraturen]], og som en måde forstå menneskelig kommunikation og interaktion på indenfor sprogteori.<ref>Bawarshi & Reiff, 2010, 3.</ref>
Line 20 ⟶ 18:
Indenfor kunstarterne tilskriver man et værk en genre på baggrund af en vurdering af samspillet mellem form- og indholdsmæssige karaktertræk. Disse karaktertræk kaldes også genrekoder, og repræsenterer elementer af værket, der er karakteristisk for genren<ref>Thurah, T. (2019). ''Tekstanalyse og litterær metode.'' (2. udgave. 1. oplag.), s. 29, Kbh: Gyldendal.</ref>.formulerede retningslinjer, mens andre nærmere er præget af stor fleksibilitet.   
 
== Genrehierarkier ==
<br />
== Undergenrer ==
Genrer ordnes ofte hierarkisk med hovedgenrer og under-/subgenrer. Således har man f.eks. i musik følgende:
Rockmusik → undergenre: ''[[Heavy Metal]]'' → undergenre: ''[[Sortmetal]]'' (''Black Metal'') → undergenre: ''Viking Metal''.
Line 67 ⟶ 64:
== Genreteori ==
[[Carolyn R. Miller]] har med artiklen "Genre as Social Action" (1984) været med til at revolutionere forståelsen af genre. Ifølge hende er genre ikke bare simple kategoriseringer af tekster, men en særlig konvention af såvel form som indhold, der defineres som fælles for typificerede retoriske handlinger baseret på tilbagevendende situationer. Der er således tale om et begreb og en teori, der går ud over kunstarterne og er forbundet med [[retorik]] og [[kommunikation]].{{Kilde mangler}}
 
<br />
 
== Genrer som sociale handlinger ==
Professor Emeritus Carolyn R. Miller vil definere genrer som sociale handlinger.
 
Hendes genrebegreb fremhæver handling og forholder sig til form og indhold som noget, man kan studere i relation til handling. Man skal forstå form og indhold som en måde at realisere handlingen på.