Romulus og Remus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved 84.238.5.254, fjerner ændringer fra 37.49.133.252 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Romé skal have fået skibene antændt.
Linje 1:
[[Fil:0 Lupa Capitolina (2).JPG|thumb|Romulus og Remus dier vedulvinden. hunulvenEt sådant monument blev rejst på [[Kapitol]] i [[296 f.Kr.]], mens i dagens [[skulptur]] på samme sted er ulvinden et [[etruskisk]] [[bronze]]arbejde fra 400-tallet f.Kr. Drengene først kom til i [[renæssancen]].]]
[[Fil:Franks Casket left panel.jpg|thumb|Venstre panel af [[Franks Casket|Franksskrinet]] med fortællingen[[myte]]n om Romulus og Remus med [[runer|runeinskriptionruneinskrift]], ca. 700-850 e.Kr.]]
'''Romulus og Remus''' var to brødre. Romulus [[771 f.Kr.]]-[[5. juli]], [[717 f.Kr.]] og Remus ([[771 f.Kr.]]-[[21. april]], [[753 f.Kr.]]. De var sammen om grundlæggelsen af [[Rom]] i år '''[[753''' f.Kr.]]
 
== Roms grundlæggelse ==
[[Sagn]]et om Romulus og Remus fortæller, at de nedstammede fra Æneas, der var søn af gudinden [[Venus (gudinde)|Venus]], og sammen grundlagde Rom. Måske er Romulus og Remus blot to varianter af samme navn, "romeren", og de to navne har givet anledning til sagnet om [[tvilling]]erne. Sagnet har mange lighedstegn med langt ældre græske [[myte]]r og sagn.
Angiveligt gik [[flygtning]]e fra [[Trojanerkrigen]] i land i [[Italien]], anført af [[Æneas]]. De udmattede kvinder skal - anført af en vis Romé - have sat ild til skibene for at sikre, at flugten var endt.<ref>J.P.V.D. Balsdon: ''Romerske kvinder'' bind 1 (s. 19), forlaget Rosenkilde og Bagger, København 1964</ref>
 
[[Sagn]]et om Romulus og Remus fortæller, at de nedstammede fra [[Æneas]], der var søn af gudinden [[Venus (gudinde)|Venus]], og sammen grundlagde Rom. Måske er Romulus og Remus blot to varianter af samme navn, "romeren", og de to navne har givet anledning til sagnet om [[tvilling]]erne. Sagnet har mange lighedstegn med langt ældre græske [[myte]]r og sagn.
 
Sagnet foræller, at Rhea Silvia, datter af kong Numitor, blev gravid med krigsguden [[Mars (gud)|Mars]] og fik tvillinger. Men kongens onde bror, Amulius, gjorde Rhea Silvia til [[vestalinde]] efter at have frataget Numitor tronen.
Line 27 ⟶ 30:
[[Legende]]n forlyder, at Romulus også skabte den oprindelige romerske [[kalender]]. Modsat andre kalendere baseret på [[Månen]], bestod Romulus' kalender af kun ti måne-[[måned]]er i stedet for de sædvanlige tolv, hvad [[Ovid]] senere forklarede med romernes forkærlighed for [[tal]]let ti. Romulus gav også månederne navne. Den første måned, [[marts]], fik navn efter hans far, krigsguden Mars. Den anden måned blev kaldt ''aprilis'', den tredje hed ''maius'' efter en lokal gudinde kaldt Maia, og dernæst ''junius'' efter [[Juno]]. Så gik Romulus tom for idéer, og de følgende måneder måtte nøjes med numre: [[Juli]] hed ''quintilis'' (= den femte), [[august]] hed ''sextilis'' (= den sjette), osv. Romulus' timåneders-år var uegnet for et landbrugssamfund, hvor man afhang af at kunne følge årstiderne rigtigt.
 
Allerede hans efterfølger, Numa Pompilius, føjede to måneder til for enden af året, ''januarius'' og ''februarius''. Dermed var man oppe i en årslængde på 354 dage, men da romerne ængstedes ved partal, omgjorde de det til 355 dage. Det var dog stadig halvanden uge for lidt i forhold til solåret. Man måtte stadig korrigere, tidvis ved hjælp af den græske [[astronom]] Metons nittenårige cyklus, som han kom frem til i [[432 f.Kr.]] Meton havde regnet ud, at hvis man lagde en måne-måned til året, syv gange i løbet af en nittenårs-periode, fik man en rimelig korrekt kalender. Men med Romulus' kalender fik man, selv med tidvise korrekser, aldrig noget fast eller forudsigbart system, før [[Julius Cæsar]] i 46 f.Kr indførte den [[julianske kalender]]. Han flyttede [[nytår]] fra marts måned til [[vintersolhverv]], og forlængede året med ti dage, der blev fordelt, så månederne havde skiftevis 30 og 31 dage, bortset fra den gamle kalenders sidste måned, [[februar]], der kun havde 29 dage, og senere tabte yderligere én. Ved Cæsars kalenderreform var Romulus-kalenderen så ude af trit med solåret, at år [[46 f.Kr.]] blev historiens længste år med 445 dage, og fik tilnavnet "forvirringens år". <ref>Torbjørn Helle: "Kalenderen", ''P2-akademiet, bind XXXVII'' (s. 179-82), forlaget Transit, Oslo 2006, ISBN 82-7596-161-0</ref>
 
== Henvisninger ==
<References />
 
== Se også ==
*[[Roms grundlæggelse]]
Line 36 ⟶ 40:
 
{{Romerske guder}}
 
 
{{Commonscat|Romulus and Remus}}
{{histstub}}
 
{{autoritetsdata}}