Romulus og Remus: Forskelle mellem versioner

Allerede hans efterfølger, Numa Pompilius, føjede to måneder til for enden af året, ''januarius'' og ''februarius''. Dermed var man oppe i en årslængde på 354 dage, men da romerne ængstedes ved partal, omgjorde de det til 355 dage. Det var dog stadig halvanden uge for lidt i forhold til solåret. Man måtte stadig korrigere, tidvis ved hjælp af den græske [[astronom]] Metons nittenårige cyklus, som han kom frem til i [[432 f.Kr.]] Meton havde regnet ud, at hvis man lagde en måne-måned til året, syv gange i løbet af en nittenårs-periode, fik man en rimelig korrekt kalender. Men med Romulus' kalender fik man, selv med tidvise korrekser, aldrig noget fast eller forudsigbart system, før [[Julius Cæsar]] i 46 f.Kr indførte den [[julianske kalender]]. Han flyttede [[nytår]] fra marts måned til [[vintersolhverv]], og forlængede året med ti dage, der blev fordelt, så månederne havde skiftevis 30 og 31 dage, bortset fra den gamle kalenders sidste måned, [[februar]], der kun havde 29 dage, og senere tabte yderligere én. Ved Cæsars kalenderreform var Romulus-kalenderen så ude af trit med solåret, at år [[46 f.Kr.]] blev historiens længste år med 445 dage, og fik tilnavnet "forvirringens år".<ref>Torbjørn Helle: "Kalenderen", ''P2-akademiet, bind XXXVII'' (s. 179-82), forlaget Transit, Oslo 2006, ISBN 82-7596-161-0</ref>

 

 

== Se også ==