Opstanden i Ungarn: Forskelle mellem versioner

'''Opstanden i Ungarn''' var en ungarsk opstand rettet mod de [[Sovjetunionen|sovjetiske]] besættelsesstyrker i [[Ungarn]]. Opstanden fandt sted mellem den [[23. oktober]] og [[4. november]] [[1956]]. Opstanden blev slået voldsomt ned af sovjetiske tropper. Mellem 25.000 og 50.000 ungarere og ca. 7.000 sovjetiske soldater blev dræbt i forbindelse med kampene. Mange flere tusinder blev såret, og næsten en kvart million mennesker flygtede fra landet.

Opstanden i Ungarn begyndte om eftermiddagen den 23. oktober 1956, hvor byens studenter demonstrerede til støtte for [[Polen]], hvor et folkeligt pres netop havde tvunget en stalinistisk regering fra magten. Demonstrationen fik tilslutning af tusindvis af mennesker, som marcherede til parlamentet, kaldt ud på gaderne via "[[Radio Free Europe|Radio Frit Europa]]" og fra en varebil med højttalere på taget.

En studenterdelegation gik ind i rigsbygningen og forsøgte at få indfriet sine krav, men repræsentanterne blev i stedet anholdt. Da folkemassen udenfor krævede deres løsladelse, skød sikkerhedspolitiet mod demonstranterne. Nyheden om dette spredte sig hurtigt i byen og førte til voldelige optøjer rundt omkring i hovedstaden. I løbet af aftenen bølgede en hel række demonstrationer gennem gaderne i [[Budapest]], kolossalstatuen af [[Josef Stalin]] blev væltet omkuld, voldsomme kampe ved Radiohuset kostede et par hundrede mennesker livet, og sovjetiske kampvogne kørte ind i byen for at genoprette roen.

Derefter spredte uroen sig til resten af Ungarn, og regimet faldt for det store pres. Tusindvis af mennesker organiserede sig i militser og kæmpede nu mod sikkerhedspolitiet og sovjetiske tropper om kontrollen over landet. Pro-sovjetiske kommunister og medlemmer af sikkerhedspolitiet blev ofte henrettet eller sat i fængsel, samtidig med at tidligere fanger blev løsladt og derefter bevæbnet. Spontant etablerede lokale råd overtog magten fra kommunistpartiet rundt omkring og krævede politiske forandringer. Den nye ikke-kommunistiske regering under Imre Nagy opløste sikkerhedspolitiet. og erklærede, at den agtede at tillade frie valg.

Den [[3. november]] aftalte Imre Nagys omdannede regering og de sovjetiske myndigheder, at de sovjetiske styrker skulle være ude af Ungarn den [[15. januar]] [[1957]]. Efter først at have annonceret sin vilje til at forhandle med den nye ungarske regering om en tilbagetrækning af tilbageværende sovjetiske styrker ændrede [[Sovjetunionens politbureau|Politbureauet]] mening og sendte store styrker mod Ungarn. Seks timer senere – ved daggry søndag [[4. november]] – invaderede [[Sovjetunionen]] [[Budapest]] og Ungarn, og under kampene, som fulgte, blev tusindvis af civile dræbt. Den organiserede modstand måtte give op den 10. november, og dette blev efterfulgt af massearrestationer, organiseret af Sovjetunionen og dennes sympatisører i Ungarn.

AnslåetDet anslås, at 200.000 ungarere flygtede fra landet. Af disse kom omkring 1.000 til Danmark<ref>[http://www.ambbudapest.um.dk/da/menu/InfoOmLand/1956-revolutionen/Danmarks+modtagelse+af+ungarske+flygtninge/ Flygtninge til Danmark – Danmarks ambassade Ungarn<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>. Inden januar [[1957]] var al offentlig opposition effektivt blevet knust. Sovjetunionens handlinger havde stor indflydelse på venstreorienterede kredse i Vesteuropa, og Ungarnopstanden fik mange vestlige [[marxisme|marxister]] til at tage afstand fra sovjet-regimet. I Danmark udløste det en diskussion om forholdet mellem demokrati og socialisme, som blandet andet førtes i tidsskriftet "''[[Dialog: Dansk tidsskrift for Kultur|Dialog]]" ''. Senere førte det til, at [[Aksel Larsen]] dannede partiet [[Socialistisk Folkeparti]] for at signalere afstand til [[kommunisme]]n. På samme tid blev kommunismens greb om Østeuropa styrket, da man havde set rækkeviden af en folkelig opstand.

== FodnoterKildeangivelser ==