DDR: Forskelle mellem versioner

Den første femårs-plan fra 1951 til 1955 skulle hovedsageligt forsøge at fjerne de mærkbare følger af [[2. verdenskrig]]s ødelæggelser og sovjetisk demontage af østtysk industri. Ledelsen fokuserede på at opbygge en stabil energisektor samt svær- og kemiindustri. I de første fem år var planøkonomien ikke slået igennem for alvor, der var stadig over 13.000 private virksomheder, og i landbruget var tvangskollektiviseringer endnu ikke trådt fuldt i kraft.

 

 

Først i halvfjerdserne var DDR målt på produktion i en årrække verdens tiendestørste industriland{{kilde mangler|dato=februar 2015}}. Ved genforeningen var DDR blandt de 25 største industrinationer i verden{{kilde mangler|dato=februar 2015}}. På trods af det blev en stor del af landets udgifter finansieret ved hjælp af store lån i udlandet – især vestlige lande{{kilde mangler|dato=februar 2015}}. Problemerne blev ikke løst i firserne, bl.a. fordi ingen ville skære i sociale tilskud og goder til befolkningen.