Anne Frank: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Tilføjer skabelonen {{gravsted.dk}}. Hvis den står forkert, må du meget gerne flytte den. Virker den ikke og kan du ikke rette den, så må du meget gerne slette den. |
→Deportation og død: Sagen mod SS-manden Zafke, der tog imod dem. |
||
Linje 103:
[[Fil:Anne Frank M01.JPG|thumb|upright|alt=A bronze statue of a smiling Anne Frank, wearing a short dress and standing with her arms behind her back, sits upon a stone [[plinth]] with a [[Commemorative plaque|plaque]] reading "Anne Frank 1929–1945". The statue is in a small square, and behind it is a brick building with two large windows, and a bicycle. The statue stands between the two windows.|Statue af Anne Frank, udført af Mari Andriessen og opstillet foran [[Westerkerk]] i Amsterdam.]]
[[Fil:AnneFrankStolpersteinAachen 8221.jpg|thumb|[[Snublesten]] til minde om Anne Frank.]]
Den [[3. september]] 1944 <ref>Westra, p. 196 includes a reproduction of part of the transport list showing the names of each of the Frank family</ref> blev gruppen deporteret med den sidste transport, der kom til at gå fra Westerbork til [[Auschwitz]]. De ankom efter tre dages rejse. På samme tog var også [[Bloeme Evers-Emden]], en pige fra Amsterdam, som havde været venner med Margot og Anne i den jødiske folkeskole i 1941.<ref>{{cite web |url=http://www.annefrankdiaryreference.org/apeople.htm |title=People in Anne Frank's Life |last=Morine |first=Suzanne |publisher=Anne Frank Diary Reference.org|accessdate=9. marts 2011}}</ref>
Bloeme så Anne, Margot og deres mor regelmæssigt i Auschwitz,<ref>{{cite book |url=http://publ.google.com/publ?id=wbNdXTafadEC&pg=PA235&lpg=PA235&dq=Bloeme+Emden-Evers&source=bl&ots=_Wq18xvAH2&sig=7IIMnl04WBgDIJoCtTCDDEk6x04&hl=en&ei=RPV3TbOgIcu2hAe895T0Bg&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=6&ved=0CCMQ6AEwBTge#v=onepage&q&f=false |page=235 |title=Remembering and Imagining the Holocaust: The chain of memory |last=Bigsby |first=Christopher |year=2006 |publisher=Cambridge University Press |isbn=0-52186-934-X}}</ref> og blev interviewet om sine erindringer om kvinderne fra Frank-familien i Auschwitz i tv-dokumentaren fra [[1988]], ''The Last Seven Months of Anne Frank'' af den hollandske filmskaber [[Willy Lindwer]],<ref>{{cite book |url=http://publ.google.com/publ?id=TU5WtFEIt9AC&pg=PA176&dq=bloeme+evers-emden&hl=en&ei=0nM3TcnOC8ftsgbt9cnHBg&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=10&ved=0CFkQ6AEwCQ#v=onepage&q=bloeme%20evers-emden&f=false |title=Anne Frank: Reflections on her life and legacy |page=176 |last1=Enzer |first1=Hyman Aaron |last2=Solotaroff-Enzer |first2=Sandra |date=20. december 1999 |publisher=University of Illinois Press |isbn=0-25206-823-8}}</ref> og i [[BBC]]-dokumentaren fra [[1995]], ''Anne Frank Remembered''.<ref name="diary">{{cite news |url=http://www.independent.co.uk/life-style/anne-frank-after-the-diary-stopped-1618257.html |title=Anne Frank: After the diary stopped |work=[[The Independent]] |last=Laeredt |first=Angela |date=5. maj 1995 |accessdate=20. januar 2011 |location=London}}</ref>
I kaosset ved togenes ankomst til lejrene, blev voksne mænd med vold adskilt fra kvinder og børn, og Otto Frank blev revet væk fra sin familie. Af de 1.019 passagerer, der ankom med toget, blev 549 – deriblandt alle under 15 år – sendt direkte til [[gaskammer|gaskamrene]]. Frank var fyldt 15 år kun få måneder forinden, og var blandt de yngste i transporten, som undslap gaskamrene. Hun blev snart klar over, at de fleste blev gasset ved ankomst, men fik aldrig at vide, at hele gruppen fra baghuset havde overlevet sorteringen. Hun regnede med, at hendes far, som var midt i halvtredserne og ikke særlig robust, var blevet dræbt umiddelbart efter deres adskillelse.<ref>{{Harvnb|Müller|1998|pp=246–247}}</ref>▼
▲I
Sammen med de andre kvinder, som ikke blev sendt til en øjeblikkelig død, var Frank tvunget til at tage sit tøj af, så hun kunne blive desinficeret, kronraget og få sit identifikationsnummer [[Tatovering|tatoveret]] på armen. Om dagen blev kvinderne sat til slavearbejde, og Frank slæbte sten og klumper af [[sod]]; om natten lå de tæt pakket sammen i overfyldte barakker. Vidner har senere fortalt, hvordan Frank tavs og grædefærdig så børn blive ført til gaskamrene; andre har sagt, at hun ofte udviste stor styrke og mod, og at hendes udadvendte og selvsikre væsen ofte skaffede hende ekstra brødrationer til sin mor, søster og sig selv. Sygdom var umuligt at undgå, og ikke længe efter ankomsten blev Frank angrebet af [[fnat]]. Frank-søstrene blev flyttet til sygeafdelingen, som henlå i konstant mørke, og var befængt med rotter og mus. Edith Frank spiste ikke mere, men gemte hver bid mad til sine døtre. Hun gav dem den gennem et hul, hun fik lavet i bunden af en væg i sygeafdelingen.<ref>{{Harvnb|Müller|1998|pp=248–251}}</ref>
Line 120 ⟶ 122:
Otto Frank overlevede sit ophold i Auschwitz, og vendte efter krigens afslutning tilbage til Amsterdam, hvor han forsøgte at genfinde sin familie. Edith var død, mens han stadig var i Auschwitz; men han håbede, at hans døtre havde overlevet. Efter flere ugers søgning fik han at vide, at Margot og Anne også var døde. Peter van Pels var død i koncentrationslejren [[Melk]] [[10. maj]] 1945; fem dage efter, at den var blevet befriet af amerikanerne. <ref>[https://www.annefrank.org/en/anne-frank/main-characters/peter-van-pels/ Peter van Pels | Anne Frank House<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
Han ledte efter venner og kendte, og Annes veninde [[Susanne Ledermann]] <ref>[https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/id-card/susanne-ledermann Susanne Ledermann | The Holocaust Encyclopedia<!-- Botgenereret titel -->]</ref> var blevet gasset sammen med sine forældre i Auschwitz, <ref>[https://www.findagrave.com/memorial/104925622/susanne-ledermann Susanne “Sanne” Ledermann (1928-1943) - Find A Grave Memorial<!-- Botgenereret titel -->]</ref> mens hendes søster, Barbara, som var nær ven med Margot, havde overlevet. <ref>{{Harvnb|Lee|2000|pp=211–212}}</ref> Mange af Frank-søstrenes skolevenner overlevede også, ligesom medlemmer af Otto og Edith Franks familier, der var flygtet fra Tyskland i midten af 1930'erne for at slå sig ned i Schweiz, Storbritannien, England og USA.
| |||