Mundharmonika: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Korrektur |
m mundharpe betydning, mundharmonikaens opfinder |
||
Linje 1:
[[Fil:Gaitas.jpg|thumb]]
'''Mundharmonika''' eller fejlagtigt '''mundharpe''' (da en mundharpe faktisk er det vi populært kalder en Jødeharpe), er et lille instrument, hvor tonedannelse sker ved, at en luftstrøm sætter et lille stykke metal i svingninger. Længden og tyngden af metalstykket er afgørende for, hvilken tone der fremkommer. Den blev opfundet af tyskeren Christian Friedrich Ludwig Buschmann (17 June 1805 – 1 October 1864) i 1828 på baggrund af forsøg, han allerede gjorde som 16-årig. Han kaldte den mund-æoline.
Mundharmonikaen består af en række huller. For hvert hul kan man enten puste eller suge. Der fremkommer en tone, når man suger og en anden, når man puster.
Linje 8:
Virksomheden Hohner er den førende producent af mundharmonikaer.
== Typer af
[[Fil:Bluesharp riff.ogg|thumb|Mundharmonika med blueslyd]]
'''Diatonisk mundharmonika'''
Denne type
En diatonisk mundhamonika har typisk 10 huller, hvilket i princippet giver 20 toner til rådighed. Dog er der et enkelt overlap, hvilket giver 19 forskellige toner til rådighed. Dette overlap skyldes et ønske om at kunne spille en række af toneartens mest brugte [[akkord (musik)|akkorder]].
Linje 17:
Denne type mundhamonika er den mest brugte mundhamonika i genrer som blues, country og rock.
▲Mundharpe, hvor man kan spille alle 12 toner, og derved kan spille alle tonearter uden at skulle skifte mundharpe. Dette opnås ved at have en knap, man trykker ind for at få [[halvtonerne]] til rådighed.
Denne type mundharmonika er særligt brugt i [[jazz]], hvor [[Toots Thielemans]] må betragtes som den ukronede konge inden for jazzmundharmonika. [[Stevie Wonder]] spiller også ofte mundharmonika og betragtes af mange som den mundharmonikaspiller, der har den bedste lyd på en kromatisk mundharmonika. Enkelte blues-
En kromatisk mundharmonika kan have alt fra 8 huller i de mindste modeller til 16 huller i de største.
|