Genre: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
VIdereskrevet |
Dmsax (diskussion | bidrag) Uddybning af Miller i indledning |
||
Linje 1:
'''Genre''' (fra [[Fransk (sprog)|fransk]] via [[Græsk (sprog)|græsk]] "genos" og [[latin]] "genus", betydende slægt, art)<ref>Dines Johansen, Jørgen og Lund Klujeff, Marie (2009). 'Introduktion' i: ''Genre.'' Dines Johansen, Jørgen m.fl. (red.). Aarhus Universitetsforlag, Aarhus 2009. s. 7</ref><ref>Lars Peter Rømhild: genre i ''Den Store Danske'', Gyldendal. Hentet 27. marts 2020 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83127</nowiki></ref> betegner alle former eller typer af [[kommunikation]] (skrevne, talte, digitale, kunstneriske, etc.), hvor gentagne fælles sociale former er konstrueret over tid. Genrebegrebet anvendes bredt for eksempel om hverdagsgenrer som [[jobsamtale]], [[kontrakt]], [[nyhedsartikel]], [[interview]], [[reklame]], klage eller [[fødsesdagshilsen]]. Genre er samtidig ofte brugt som kategoriseringsbegreb inden for [[litteratur]], billedkunst, [[musik]], og andre former for [[kunst]] og [[underholdning]]. Det anvendes således om både sproglige (skriftlige såvel som mundtlige) og ikke-sproglige genrer.
Den mest brugte [[definition]] af begrebet stammer fra den amerikanske [[retoriker]] [[Carolyn Miller]]. Den tilsiger, at genrer er "typificerede retoriske handlinger baseret i tilbagevendende situationer"<ref>Miller, 1984, 159.</ref>. En genre kan ses som en tilbagevendende situation. F.eks. er ”boganmeldelse” en kommunikationssituation, som er set så mange gange før, at den kan defineres som en genre. Hvis deltagerne i kommunikationssituationen (f.eks. anmelderen og læseren) forstår situationen og de muligheder, den rummer, på samme måde, ”typificerer” de på samme måde. Det er grundlæggende for en succesfuld kommunikationssituation, at der typificeres på samme måde.
Millers definition bærer præg af hendes udgangspunkt i [[Retorik|retorikken]], idet den især retter sig imod genrer i brug og imod genrer som retorisk virkemiddel. Den har derudover væsentligst at gøre med sproglige genrer (mundtlige og skriftlige).
| |||