Roms grundlæggelse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m 100 km til 25 km
No edit summary
Linje 1:
[[Fil:Batoni,_Pompeo_—_Aeneas_fleeing_from_Troy_—_1750.jpg|thumb|Fra [[myte]]rnes verden: [[Æneas]]' og hans kone Creusas flugt fra [[Troja]], som Pompeo Batoni tænkte sig det.]]
'''Roms grundlæggelse''' og byens allertidligste historie er i dag kun sparsomt kendt fra andet end mytologisk[[mytologi]]sk stof fra senere perioder. De ældste arkæologiske[[arkæologi]]ske fund i området stammer fra det [[10. århundrede f.Kr.]] [[Antikkens Rom|Byen]] er formentlig vokset op som resultat af et stammeforbund mellem de [[latisklatin]]eske befolkningsgrupper, der beboede [[Tiberen|Tiberdalen]] og [[Latium]]. Ifølge den romerske tradition[[Livius]] blev Rom først grundlagt den [[21. april]] [[753 f.Kr.]] af Roms første [[romerske konger|konge]] [[Romulus]], men disse beretninger regnes for at være langt senere [[legende|legendariske]] fortællinger. De ældste huse, der er fundet på [[PalatinPalatinerhøjen]]er-højen stammer fra omkr. 900 f.Kr. og blev erstattet af nye og større i det 8. årh. f.Kr.. Myten[[Myte]]n om Romulus bliver hverken modsagt eller bekræftet af de arkæologiske fund.
 
== Geografi ==
Ved overgangen mellem [[bronzealder]] og [[jernalder]], ca. 10. årh. f.Kr. voksede befolkningstalet i Mellemitalien, og større bebyggelser voksede frem, især på bakketoppene. Rom ligger placeret strategisk[[strategi]]sk vigtig 25 km oppe ad Tiberen:, Flodenhvor floden slynger sig gennem et svært fremkommeligt og sumpet[[sump]]et landskab, indtil den rammernår frem til de frugtbare, vulkanske[[vulkan]]ske bakker i Latium, hvor Rom ligger. Her bliver passagenflodens af flodenløb langt nemmere, og samtidigt eter det sjældent muligt at besejle floden længere oppe af Tiberen;. Rom var det vigtigste [[vadested|overfartssted]] floden, som deler kystsletten.
 
== Arkæologi ==
Arkæologiske fund fra perioden 8.-7. årh. f.Kr. tyder på, at der i Mellemitalien opståropstod tre geografisk adskilte grupper: én nord for Tiberen (''Etruria''), én syd for (''Latium'') og én i [[Appenninerne]] (''Samnium''), der udviklerudviklede hver dereshvert egetsit sprog, henholdsvis ([[etruskisk]], [[latin]] og [[oskisk]]). Udgravninger har vist, at hver af de tre grupper bestod af et forbund eller en [[alliance]] mellem en selvstændige bystater[[bystat]]er, som blev styret af en landbesiddende [[overklasse]]. Nu begyndte den fønikiske[[fønikisk]]e og græske indflydelse i Italien at blive stærk, da grækerne anlagde kolonier[[koloni]]er i [[Magna Graecia|Syditalien]], og fønikiske og græske købmænd begyndte at drive en omfattende [[handel]].
 
I løbet af 6. årh. f.Kr. blev byen Rom til en magtfaktor i området. Det ses af, at [[Jupitertemplet]] på [[Kapitol]]-højen nu var det største i hele [[det italo-etruskiske område]], at store palæer af sten blev bygget i byen, og at en ny bymur blev opført, som omkransede et større areal end nogen anden by i hele [[Italien]]. Allerede på dette tidspunkt kontrollerede Rom store dele af Latium
 
Myten om Roms grundlæggelse, som den kendes i senere perioder af Romerrigets[[Romerriget]]s historie, er en sammenskrivning af flere uafhængige myter. [[Livius|Titus Livius]] begynder fx sit [[Ab urbe condita|værk]] om Roms historie med fortællingen om [[Romulus og Remus]], mens [[Vergil]] med sin ''[[Æneiden|Æneide]]'' giver romerne en lige så glorværdig forhistorie som grækerne, inspirationen er hentet fra de græske fortællinger ''[[Iliaden]]'' og ''[[Odysseen]].'' [[Æneas]] og hans familie grundlægger ifølge Vergil med guddommelig hjælp flere trojanske[[troja]]nske kolonier i Latium, herunder [[Alba Longa]], hvorfra Romulus og Remus siges at stamme. De to beretninger placeres af forfatterne i to forskellige epoker og udelukker ikke hinanden.
 
I ældre udgaver af myten om Æneas, grundlægger han dog selve Rom, og de senere beretninger, som vi kender fra både Livius, Vergil og [[Ovid]] må være et resultat af et senere forsøg på at lave en logisk tilpasning mellem de to historier.
 
Den ubrudte linje i romernes historie fra den mytiske til den historiske tid blev i høj grad brugt politisk, så de fornemste romerske familier gerne nedstammede fra de skikkelser, som optræder i myterne; [[Julius Cæsar]] lagde fx stor vægt på sit slægtskab med gudinden[[gudinde]]n [[Venus (gudinde)|Venus]] via helten Æneas’ søn Iulus (også kaldet Ascanius).<ref>[[Julus]]https://books.google.no/books?id=LXyyYs2cRDcC&pg=PT14&lpg=PT14&dq=iulus++my+little+son+creusa+troy+%C3%A6neas&source=bl&ots=gkNFKQ5ct3&sig=ACfU3U3c_pUOyytksH4Tg5en0w7lEAoVjA&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwjj9469jMfoAhXy-ioKHfNUB9AQ6AEwCnoECA0QKQ#v=onepage&q=iulus%20%20my%20little%20son%20creusa%20troy%20%C3%A6neas&f=false Mary Ellen Snodgrass: ''Encyclopedia of the Literature of Empire'']</ref> En officiel nedskrivning af de mundtligt overleverede myter blev brugt af romerske herskere til at cementere en forbindelse til fortidens helte[[helt]]e. Således brugte [[Augustus]], Cæsars adpotivsønadoptivsøn, Livius’ og Vergils værker til at understøtte sin [[legitimitet]] til magten.
 
== Noter ==
<References />
 
== Litteratur ==