Wikipedia

Storbranden i London: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
The Monument må da nævnes.
→‎Hændelsesforløb: Arkæologiske udgravninger. Smeltende blytag.
Linje 8:
 
== Hændelsesforløb ==
Branden brød ud søndagnat morgentil [[søndag]] den 2. september 1666. Den begyndte i ''Pudding Lane'' ([[Budding]]esmuget) i huset tilhørende Thomas Farrinor,<ref>Farrinors navn staves på forskellige måder, også: Farriner, Fraynor, Farryner eller Farynor.</ref> [[Karl 2. af England|kong Charles 2.]]s hofbager. Antagelig begyndte branden, fordi Farrinor havde glemt at slukke [[bageovn]]en, før han gik i seng aftenen før. På et tidspunkt efter midnat satte gløder fra ovnen ild til [[brænde]] placeret ved siden af den. DetFarrinor lykkedeslykkede Farrinori at komme ud sammen med sin kone, datter og en tjener, mens en tjenestepige blev brandens første offer. I eftertid svor Farrinor, hans familiesøn og datter igen og igen på, at slippederes udovn var slukket den aften, menog tjenestepigenat nåededer ved midnat ikke udvar nok gløder i ovnen til at tænde et [[stearinlys]], hvorfor de havde været nødt til at gå et andet sted for at få det tændt. Men kl 2 om natten vågnede de og blevvar brandensved førsteat offerkvæles af [[røgforgiftning|røg]].<ref>http://www.pepys.info/fire.html</ref>
 
Inden en time efter udbruddet blev [[borgmester ]] Thomas Bloodworth, ''Lord Mayor of London'', vækket. Han var ikke bekymret over branden og skal have udtalt, at "''en kvinde kan pisse den ud''".<ref>https://www.historic-uk.com/HistoryUK/HistoryofEngland/The-Great-Fire-of-London/</ref>
 
De fleste bygninger i London var [[bindingsværk]]shuse, indsat med brandfarlig [[tjære]]. Ovenikøbet blæste der den nat en stærk østenvind, så gnister sprang mellem husene, der var tørre efter en lang, varm [[sommer]]. At de også lå tæt i trange smug, gav ilden gunstige forhold. [[Arkæologi]]ske undersøgelser har vist, at lagerhusene omkring Pudding Lane var fyldt af brændbare varer som tømmer, tovværk og olie. I [[1979]] undersøgte man resterne af en nedbrændt forretning i Pudding Lane, nærved bageriet, hvor branden angiveligt opstod. I [[kælder]]en fandtes rester efter 20 tønder tjære. Smeltede [[keramik]]skår viste, at [[temperatur]]en under branden havde været oppe i 1.700°C.<ref>https://www.museumoflondon.org.uk/application/files/6514/5511/5493/what-happened-great-fire-london.pdf</ref>
De fleste bygninger i London var på den tid opført i meget brændbare materialer såsom træ og strå, og gnister fra bagerens hus satte hurtigt nabohusene i brand. Det blæste kraftigt fra øst denne morgen, og så snart flammerne havde fået fat, spredte de sig hastigt. Da der kun var nogle smalle smøger mellem bygningerne, gav det ilden gunstige forhold.
 
[[Bly]]taget på [[St. Paul's Cathedral|St. Paulskatedralen]] smeltede i heden, og kogende bly sprøjtede fra tagrenderne ned på [[brosten]]ene, enden det flød videre nedad ''Ludgate Hill''. Mængden, der havde søgt tilflugt inde i [[katedral]]en, blev tvunget ud, mens heden fik tagbjælkerne over dem til at antændes. Snart dryppede smeltet bly fra taget inn i sprækker i bygværket, så selve stenene eksploderede i heden "''som [[Granat (våben)|granater]]''".<ref>https://medium.com/@leohollis/the-fall-of-st-pauls-cathedral-september-4-1666-87cd73b7d075</ref>
 
En samtidig kilde beskrev branden på malende vis:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Storbranden_i_London"