Ytringsfrihed: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra 2.111.93.243 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
Spinoza og Tacitus om ytringsfrihed. |
||
Linje 1:
{{Danske forhold}}
[[Fil:Emile Zola.jpg|right|200px|thumb|[[Émile Zola]], fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om [[Dreyfus-affæren]], der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den [[13. januar]] [[1898]]. Zola indser i brevet, at hans ytring er en lovovertrædelse (injurie), men skriver det alligevel som en
'''Ytringsfrihed''' er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse, og står dermed i modsætning til [[censur]]. Ytringsfriheden har haft afgørende indflydelse på den samfundsudvikling, som har fundet sted i slutningen af 1900-tallet i den vestlige verden. Den opfattes som en af grundpillerne i et velfungerende [[demokrati]], fordi dette bygger på fri meningsudveksling. Desuden giver ytringsfrihed mulighed for at udtrykke afvigende meninger, så risikoen for at disse får et voldeligt udtryk mindskes. Ytringsfriheden er især vigtig for mindretallene, idet de magthavende instanser på grund af deres magtposition ikke har reelt brug for beskyttelsen af retten til ytring.
Ytringsfriheden er en grundlæggende rettighed, men er ikke ubegrænset. Ytringsfriheden indebærer, at staten ikke på forhånd kan blande sig og forbyde borgerne at komme til orde. Derimod er friheden ikke til hinder for, at man efterfølgende står til ansvar for sine ytringer, f.eks. ved en domstol. Udtalelser kan ved dom blive kendt ubeføjede, hvis retten ikke finder dem dokumenteret, ligesom overtrædelser af de lovgivningsmæssige bestemmelser naturligvis kan medføre idømmelse af straf.
== Skillet mellem ytring og handling ==
▲[[Fil:Emile Zola.jpg|right|200px|thumb|[[Émile Zola]], fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om [[Dreyfus-affæren]], der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen L'Aurore den [[13. januar]] [[1898]]. Zola indser i brevet, at hans ytring er en lovovertrædelse (injurie), men skriver det alligevel som en samvittighedshandling. Han blev da også idømt fængselsstraf for det.]]
[[Fil:Spinoza_-.jpg|thumb|[[Spinoza]]s statue i [[Amsterdam]].]]
[[Spinoza]] og [[Kant]] skelnede mellem ytring og handling. Spinoza fandt støtte for dette hos [[Tacitus]], som skrev ''facta argueruntur, et dicta impune essent''<ref>https://www.jstor.org/stable/27744034?seq=1</ref> (= det, som ''gøres'', kan retsforfølges; det som ''siges'', er tilladt). Spinoza anså menneskets [[tankefrihed]] som et naturgivent faktum. [[Borger]]nes tanker kan [[øvrighed]]en ikke gøre noget ved; tanker og [[følelse]]r er ikke underlagt [[vilje]]n, og kan derfor heller ikke kontrolleres af andres vilje. Spinoza konkluderer med, at hvis øvrigheden undertrykker ytringer, skabes en kultur med en dyb kløft mellem hvad folk tænker, og hvad de tør at sige. Ret nok er der normalt en forskel mellem hvad folk tænker, og hvad de faktisk siger højt; men at ''forbyde'' ytringer er at opfordre til ''uærlige'' ytringer. I et [[samfund]], hvor man forventes ikke at mene, hvad man siger, vil [[tillid]]en til [[aftale]]r svækkes. Spinoza påpeger også, at i et sådant samfund vil de bedste blandt borgerne ende som fjender af øvrigheden, mens et samfund, der respekterer ytringsfriheden, vil være bedre både for borgerne og øvrigheden.<ref>Michael Tetzschner: "Ad fontes!" ''[[Morgenbladet]]'' 23. marts 2012</ref>
== Lovgrundlag ==
| |||