Forskel mellem versioner af "Retsplejeloven"

328 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
ref og reffix mm
(→‎Eksterne henvisninger: Henvisning til gældende lov)
(ref og reffix mm)
'''Retsplejeloven''', egentlig '''lov om rettens pleje''', indeholder reglerne om [[domstol]]enes, [[politi]]ets og [[anklagemyndighed]]ens struktur, om betingelser for at blive og fungere som [[advokat]], samt reglerne for domstolenes behandling af civile sager og straffesager, om inddrivelse af gæld mv. ved fogedretten, samt reglerne for politiets efterforskning af forbrydelser. Retsplejeloven indeholder også regler om [[aktindsigt]] i domme og andre domstolsafgørelser.<ref name=lov>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209542 LBK nr 938 af 10/09/2019 - Retsplejeloven] på retsinformation.dk</ref>
 
Den første [[grundlov]] fra 1849 indeholdt bestemmelser om, at [[retspleje]]n skulle adskilles fra forvaltningen, og at der så snart og så vidt som muligt gennemføres offentlighed og mundtlighed i hele retsplejen. Trods disse løfteparagraffer, blev retsplejeloven først vedtaget i [[1916]], og den trådte i kraft den [[1. oktober]] [[1919]].
Retsplejeloven af 1916 sluttede sig til de hovedprincipper, som var fælles for de daværende nyere europæiske procesordninger; det var navnlig den tyske og den østrigske ordning, som havde haft indflydelse på forarbejderne til den danske retsplejelov, men denne hævdede dog et selvstændigt præg, formet efter danske retsbegreber og samfundsordning.
 
Ved retsplejeloven blev de i Grundloven af 1849 opstillede krav i det hele blevet fyldestgjort: Nævningedomstole blev indført i en række straffesager, offentlighed og mundtlighed blev gennemført i proceduren, og endvidere blev domsmagten adskilt fra anklagemyndigheden, der blev lagt i hænderne på et særligt organ. Den offentlige anklagemyndighed udøves af [[rigsadvokaten]] med bistand af en række statsadvokater (8 i antal), og disse leder med politimestrene som lokale repræsentanter forundersøgelsen i straffesager. Retsplejeloven af 1916 hvilede således på [[anklageproces]]sens princip i modsætning til den daværende [[inkvisitionsproces]], som var i kraft i Danmark før retsplejelovens gennemførelse.<ref>[https://dab.dk/node/128 Retsplejeloven 1916]
Indscannet fuldtekst version af forarbejderne til retsplejeloven af 1916 med adgang til uddrag af udkast fra proceskommissioner, lovforslag og betænkninger. Det Administrative Bibliotek (DAB), dab.dk </ref>
 
== Senere ændringer i retsplejeloven ==
Ændringerne gennemføres typisk på grundlag af forslag fra enten ''[[Strafferetsplejeudvalget]]'' for så vidt angår reglerne om politiets efterforskning af forbrydelser, herunder reglerne om anholdelse, varetægtsfængsling og betingelserne for at anvende de forskellige efterforskningsmidler (ransagning, beslaglæggelse, telefonaflytning etc.) eller ''[[Retsplejerådet]]'' for så vidt angår reglerne om retsvæsenets organisation og reglerne om domstolsbehandling af civile sager og straffesager.
 
Retsplejeloven indeholder for eksempel bestemmelser om [[vidne]]rs pligt til at afgive forklaring i retten, samt journalisters [[kildebeskyttelse]] (kapitel 18).<ref name=lov/>
 
== EksterneKilder og henvisninger ==
{{Reflist}}
* [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209542 LBK nr 938 af 10/09/2019 - Retsplejeloven]
 
[[Kategori:Danmarks love]]
108.733

redigeringer