Versionen fra 9. jan. 2019, 12:34 redigér KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.580 edits m Gendannelse til seneste version ved KnudW, fjerner ændringer fra 83.136.94.84 (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. apr. 2020, 22:39 redigér fjern redigering Solange (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 3.178 edits m Små sproglige justeringer. Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 8: * [[Det Nye Testamente]] indeholder de særligt kristne skrifter, som blev skrevet på græsk i det første århundrede e. Kr. ([[Apokryferne]] findes således ikke i den hebraiske Bibel). Bibelen indeholder skrifter af vidt forskellige [[genre]]r som [[jura]], [[poesi]], [[historie]] og [[profet]]i. [[Bibelens bøger]] inddeles i protestantisk [[tradition]] i to testamenter, 66 bøger, 1.189 kapitler og 31.173 vers. Denne opdeling er først kommet til, da det blev nødvendigt at henvise nøjagtigt til bibelstederne. Bibelen er almindeligt anset for at være den bedst sælgende bog nogen sinde.<ref>[http://www.guinnessworldrecords.com/records-1/best-selling-book-of-non-fiction/ Best selling book of non-fiction]</ref> Bibelen er den bog i verden, som er oversat til flest [[Liste af litteratur sorteret på oversatte sprog\|sprog]]. I oktober [[2016]] er hele Bibelen oversat til 636 sprog, Det Nye Testamente til ~~1442~~1.442 sprog og dele af biblen er oversat til ~~1145~~1.145 sprog. Bibelen til dels eller helt er tilgængelig på ~~3223~~3.223 sprog.<ref>[http://www.wycliffe.net/statistics Scripture & Language Statistics 2016] på wycliffe.net {{en sprog}}</ref> == Etymologi == Linje 24: [[Fil:Torah.jpg\|thumb\|Torahrulle på [[hebraisk]] åbnet så den viser {{bib\|Anden Mosebog\|2mos\|15\|1-19}}.]] [[Torahen]] eller "loven" forstået som "instruktion" er grundlaget for de religiøse jødiske regler og forskrifter og består af: * [[Første Mosebog]] (hebr. בראשית ''Bereshit'', gr. Γένεσις ''Génesis'', latin Genesis). * [[Anden Mosebog]] (hebr. שמות ''Shemot'', gr. Ἔξοδος ''Éxodos'', latin Exodus). * [[Tredje Mosebog]] (hebr. ויקרא ''Vayikra'', gr. Λευϊτικόν ''Leuitikón'', latin Leviticus). * [[Fjerde Mosebog]] (hebr. במדבר ''Bamidbar'', gr. Ἀριθμοί ''Arithmói'', latin Numeri). * [[Femte Mosebog]] (hebr. דברים ''Devarim'', gr. Δευτερονόμιον ''Deuteronómion'', latin Deuteronomium). Den hebraiske titel kommer fra det første ord i hver del bortset fra Fjerde Mosebog, hvor det er det femte ord. Bøgerne indeholder [[613 mitzvot]] eller bud fra Gud, som danner basis for den religiøse jødiske lov ([[Halakha]]). Linje 37: [[Nevi'im]] eller "profeterne" indbefatter nogle skrifter, der henviser til de historiske skrifter i Bibelen. Bøgerne beskriver [[dommertiden]], oprettelsen af det israelittiske monarki, delingen i to kongeriger og profeter som, på Guds vegne, advarer og dømmer kongerne og folket i Israel. Skrifterne slutter med [[babylonien\|babylonernes]] erobring af Sydriget [[Juda]]. Ifølge jødisk tradition bliver Nevi'im inddelt i otte bøger. Den inddeling følges ikke i normale danske bibeler: * [[Josvabogen]] (hebr. יהושע ''Yehoshua''). * [[Dommerbogen]] (hebr. שופטים ''Shoftim''). * Samuel, inkluderer [[Første Samuelsbog\|1 Sam]] og [[Anden Samuelsbog\|2 Sam]] (hebr. שמואל ''Shemuel''). * Kongerne, inkluderer [[Første Kongebog\|1 Kong]] og [[Anden Kongebog\|2 Kong]] (hebr. מלכים ''Melakhim''). * [[Esajas' Bog\|Esajas]], (hebr. ישעיהו ''Yeshayahu''). * [[Jeremias' Bog\|Jeremias]], (hebr. ירמיהו ''Yirmiyahu''). * [[Ezekiels Bog\|Ezekiel]], (hebr. יחזקאל ''Yekhezkel''). * Tolvprofetbogen, (hebr. תרי עשר ''Tre Asar''), inkluderer de tolv små profeter: [[Hoseas’ Bog]], [[Joels Bog]], [[Amos' Bog]], [[Obadias' Bog]], [[Jonas' Bog]], [[Mikas Bog]], [[Nahums Bog]], [[Habakkuks Bog]], [[Sefanias’ Bog]], [[Haggajs Bog]], [[Zakarias’ Bog]] og [[Malakias’ Bog]]. === Ketuvim === [[Ketuvim]], eller "skrifterne" på dansk, er 11 bøger skrevet af forskellige [[forfattere]] og indeholder den israelittiske visdomslitteratur. Ifølge rabbinsk tradition er mange af [[Salmernes Bog\|salmerne]] skrevet af [[Kong David\|David]]; [[Kong Salomon]] formodes som ung at være forfatteren til [[Højsangen]], [[Ordsprogenes Bog]] midt i livet og [[Prædikerens Bog]] i hans alderdom. Ruths bog er den eneste bibelske bog om en ikke-jøde. Fem af bøgerne kaldes "De fem Skriftruller" (Megilot) og bliver læst op under de jødiske fester: Højsangen ved [[Pesach\|påsken]]; Ruths Bog ved [[shavuot]]; [[Klagesangene]] ved [[Tisha B'Av\|tisha b'av]]; Prædikerens Bog ved [[sukkot]]; og Esters Bog ved [[purim]]. Overordnet set indeholder "skrifterne" [[poesi]], filosofiske refleksioner over livet, profeternes og andre israelittiske lederes levned under [[det babylonske fangenskab]]. Det ender med det persiske dekret, som tillader jøderne at vende tilbage til [[Jerusalem]] og genopbygge [[Templet i Jerusalem\|templet.]] * [[Salmernes Bog]] (hebr. תהלים ''Tehillim''). * [[Ordsprogenes Bog]] (hebr. משלי ''Mishlei''). * [[Jobs Bog]] (hebr. איוב ''Iyyov''). * [[Højsangen]] (hebr. שיר השירים ''Shir ha-Shirim''). * [[Ruths Bog]] (hebr. רות ''Rut''). * [[Klagesangene]] (hebr. איכה ''Eikhah'', også kaldet קינות ''Kinot''). * [[Prædikerens Bog]] (hebr. קהלת ''Kohelet''). * [[Esters Bog]] (hebr. אסתר ''Ester''). * [[Daniels Bog]] (hebr. דניאל ''Daniel''). * [[Ezras Bog]], inkluderer [[Nehemias' Bog]] (hebr. עזרא ''Ezra''). * Krønikebogen, inkluderer [[Første Krønikebog\|1 Krøn]] og [[Anden Krønikebog\|2 Krøn]] (hebr. דברי הימים Divrei ha-Yamim). == Den kristne bibel == Linje 92: === Kanonisering af den kristne bibel === For at et skrift kunne optages i kanon, skulle det opfylde tre krav: * Det skulle være skrevet af et førstehåndsvidne eller på vegne af et (Antikvitets-princippet). * Det skulle være anerkendt i hele kirken (Katolicitets-princippet). * Det måtte ikke indeholde ny eller modstridende lære i forhold til De Hellige Skrifter (Ortodoksi-princippet).<ref>Bruce, 1988, side 255ff.</ref> Linje 104: === Israels historie === Bibelen beskriver ét folks , [[israelit]]ternes, historiske udvikling i en lang periode. Historien begynder i [[Mesopotamien]], hvor [[Abraham]] bliver kaldet af Gud til at bosætte sig i [[Kana'an]] (nu [[Staten Israel]] og [[Palæstina]]). På grund af hungersnød rejste Abrahams, [[Isak]]s og [[Jakob]]s efterkommere til [[Egypten]]. Efter et længere ophold i Egypten vandrede slægten til Kana'an -– efter 40 år i ørkenen under ledelse af [[Moses]]. Folket fik nu [[torah\|loven]]. Dateringen af begivenheden er omdiskuteret. Efterfølgeren, [[Josva]], førte dem ind i Kana'an og ledte invasionen af landet, som var beboet af andre stammer. Efter 400 år med skiftende [[dommertiden\|dommere]] ønskede folket en konge, [[Kong Saul]], som blev fulgt af [[Kong David]] og [[Kong Salomo]]. Efter Salomos fremgangsrige regeringstid deltes landet i to. De ti nordlige stammer i "Nordriget" (Israel), de to stammer [[Juda]] og [[Benjamin]] i "Sydriget" (Juda), hvor Davids efterkommere sad på tronen til [[586 f.Kr.]], hvor Juda blev indtaget af [[babylonien\|babylonerne]] og befolkningen ført i [[diaspora\|eksil]]. Omkring 70 år senere fik en del af befolkningen lov til at drage tilbage og opbygge templet og bymuren i [[Jerusalem]]. Det foregik under ledelse af [[Ezra]] og [[Nehemias]]. Siden var landet i hænderne på forskellige herskere og nogle få år under selvstændigt styre, indtil romerne indlemmede det som provinsen [[Iudaea]] i [[Romerriget]] i år [[63 f.Kr.]] Linje 124: == Kilder og datering == [[Fil:Aleppo Codex (Deut).jpg\|thumb\|En side fra Femte Mosebog i [[Codex Aleppo]].]] De ældste komplette udgaver af GT på hebraisk er [[Codex Aleppo]] (fra 920 e.Kr.) og [[Codex Leningradensis]] (fra 1008 e.Kr.), men med fundet af [[Dødehavsrullerne]] rykkede kildeteksterne et årtusind. Hele Det Gamle Testamente (undtagen Esthers Bog og Nehemias' Bog) kan med fundet af Dødehavsrullerne siges at foreligge i stort set endelig form i de sidste århundreder f.Kr., men herudover er det særdeles svært at sige noget sikkert om tidsfæstelsen af de bibelske bøger. Langt de fleste skrifter fra [[Qumran]] er fragmenter og dokumenterer derfor ikke hele GT. En del afsnit af GT kan dog dateres tidligere, heriblandt den [[aronitiske velsignelse]] ({{bib\|4 Mos\|4mos\|6\|4-26}}), fra tiden lige før [[Jerusalem]]s ødelæggelse i 586 f.Kr. Nedskrivningen af GT er formentlig sket i en meget lang periode på omkring ~~1000~~1.000 år, hvilket bl.a. kan ses på den store sproglige udvikling i teksterne. Teksterne kan være skrevet mellem 1400-200 f.Kr. [[Fil:Codex Vaticanus B, 2Thess. 3,11-18, Hebr. 1,1-2,2.jpg\|thumb\|{{bib\|2 Thes\|2thes\|3\|11-18}} og {{bib\|Hebr\|hebr\|1-2\|2}} i [[Codex Vaticanus]] i Rom.]] NT er repræsenteret med over ~~5000~~5.000 tekstfund på græsk fra [[antikken]], og over ~~8000~~8.000 på andre sprog. Den bibelske tekst er dermed bedre bevaret end Homer. Det er svært at datere det tidligste tekstvidner til NT, men der er bred enighed om, at den såkaldte [[Rylands Papyrus (P52)\|John Rylands-papyrus]] eller P<sup>52</sup>, der indeholder et stykke af Johannesevangeliet, kan dateres til ca. 125 e.Kr.. Det gør den til det tidligste alment anerkendte tekstvidnesbyrd om Det Nye Testamente. Kan P<sup>52</sup> dateres til denne tid, da må selve Johannesevangeliet nødvendigvis være affattet før, og Johannesevangeliet regnes almindeligvis for det seneste af de fire evangelier. Markus-, Matthæus- og Lukasevangelierne dateres normalt til 60-90 e.Kr. Johannesevangeliet til 90-100, mens [[Paulus (Bibelen)\|Paulus]]' breve normalt dateres til tiden omkring år 50. Resten af brevene dateres normalt til mellem 60 og 100, og nogen daterer de sidste skrifter helt indtil 135 e.Kr. == Budskab == Linje 137: * Mennesket lærte at tage afstand fra Guds vilje, mennesket gjorde oprør imod Gud og [[synd]]en kom ind i . * Fordi intet menneske er fri for synden, kan mennesket ikke være i forbindelse med Gud direkte, så Gud [[åbenbaring\|åbenbarede]] sig selv på måder som mennesket forstod. * Gud kaldte [[Abraham]] og hans efterkommere for at blive et redskab i Guds plan for . * Gud ville gennem Abrahams sæd frelse menneskeheden. * Gud gav [[Moses]] og israelitterne loven (den gamle pagt), for at gøre dem bevidste dem om deres synd. Linje 144: * Gud har selv sendt sin søn, fordi han kræver et offer for synden. * Ved Jesu død og opstandelse bliver alle som tror forsonet med Gud. * Ved tidernes ende vil Jesus komme i magt og herlighed for at dømme . Mange kristne og jøder anser Bibelen for inspireret af Gud og nedskrevet af ufuldkomne mennesker i over ~~1000~~1.000 år. Bibeltro (fundamentalistiske) kristne anser både Det Nye- og Gamle Testamente for at være det uforvanskede budskab fra Gud, udtalt af Gud og nedskrevet i sin perfekte form af mennesker. Dette syn på bibelen findes allerede i de tidligste kristne skrifter.<ref>Leroy Zuck, Roy B. Zuck, ''Basic Bible Interpretation'', Chariot Victor Pub 1991, side 68. ISBN 0-89693-819-0. Norman L. Geisler, ''Inerrancy'', The Zondervan Corporation 1979, side 294. ISBN 0-310-39281-0.</ref> == Bibelsk teologi == [[Fil:Augustinus 1.jpg\|thumb\|Augustin af Hippo.]] [[Fil:Martin_Luther,_1529.jpg\|thumb\|Martin Luther.]] [[Fil:Bundesarchiv Bild 194-1283-23A, Wuppertal, Evangelische Gesellschaft, Jahrestagung.jpg\|thumb\|Karl Barth i 1956.]] {{Uddybende\|Kristen teologi\|Bibelsk teologi}} Faget [[teologi]] er et af de ældste fag og beskæftiger sig med én bog, Bibelen. De fleste universiteter grundlagt før [[oplysningstiden]] voksede ud af kirkens skoler (fx [[Sorbonne]] og [[Oxford Universitet]]), og teologi havde stor betydning i [[middelalderen]]. Teologi var "Dronningen af videnskab" og universiteter blev primært brugt til at uddanne teologer. Teologi blev i oplysningstiden udfordret fra andre fag, som stræbte efter objektivitet, og teologien blev derfor enestående pga dets konfessionelle natur, selvom det stadig er omdiskuteret. I Danmark fastholder de teologiske fakulteter at være ukonfessionelle. Linje 164: Luther havde fuldstændig tillid til Bibelens skrevne ord og siger: "De hellige kunne fare vild i deres skrifter og i deres livsførelse, men Skriften kan ikke fejle".<ref>Weimar-udgaven af Luthers værker, 1883 ff, bind 8, side 485.</ref> [[Den katolske kirke]] anså Luther for at være [[kætter]] og ved [[rigsdagen i Worms]] forlangte kirken at han tilbagekaldte sine skrifter, hans svar var symptomatisk for hans tilgang til Bibelen:<ref>Martin Brecht, ''Martin Luther. Sein Weg zur Reformation 1483-1521, 1981, side 82ff.</ref> {{citat\|~~Med mindre~~Medmindre jeg bliver overbevist af den Hellige Skrift eller klare grunde, kan jeg ikke tilbagekalde. For min samvittighed er bundet til Guds Ord, og det er hverken rigtigt eller rådeligt at handle mod sin samvittighed. Her står jeg, jeg kan ikke andet. Gud hjælpe mig. Amen}} Sammen med den selvstændige fortolkning fulgte også ifølge Luther et ansvar for nøjagtig fortolkning for at undgå fordrejning. Derfor lagde Luther stor vægt på oplæringen i den kristne tro ud fra skrifterne, hvilket [[Luthers lille Katekismus]] er et eksempel på.<ref>[http://www.lutherdansk.dk/Trellix/id80.htm Den lille katekismus]</ref> Bibelen skulle ifølge Luther være kirkens højeste autoritet (''[[sola scriptura]]'') og er sin egen fortolker.<ref>R. C. Sproul, 1984, side 39</ref> Linje 210: Det Gamle Testamentes grundstamme er Loven (1 Mos til 5 Mos), som ud over mange historiske beretninger indeholder en del lovstof. [[De 10 bud]] er de vigtigste af i alt [[613 mitzvot]], som danner kernen i jødedommen. Tanken i GT er, at gudbilledligheden sætter mennesket i et pligtforhold til Gud som hans skabninger, og som han kræver lydighed af.<ref>Andersen, 2003, side 76.</ref> Både i GT og NT findes et kærlighedsprincip som forpligter pagtens folk (hhv. jøder og kristne) at elske sin næste som sig selv ({{bib\|3 Mos\|3mos\|19\|18-34}} og {{bib\|Matt\|matt\|22\|34-40}}). I NT radikaliseres buddet endda til også at omfatte ens fjender. I kristendommen repræsenterer de 10 bud og GT den gamle [[pagt (Bibelen)\|pagt]], hvorimod Jesus i NT præsenterer den nye pagt ikke ved at fjerne den gamle, men ved at nyfortolke den gamle bl.a. i [[Bjergprædikenen\|Jesu bjergprædiken]]. Jesus fokuserer på en holdnings- og sindelagsændring som det centrale og først derefter til handlinger. Handlinger uden hjertets rette indstilling er ifølge Jesus ligegyldig.<ref>Andersen, 2003, side 79.</ref> Overordnet set er der en gennemgående sammenhæng mellem ''indikativ'' og ''imperativ'', "Vi er gjort retfærdige!", "Så lad os da være retfærdige." giver en overordnet forståelse af den bibelske etik. Mennesket har brug for Guds frelse som gives ved tro: "For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds." ({{bib\|Ef\|ef\|2\|8}}). Som troende vandrer man. <ref>Andersen, 2003, side 89.</ref> Ud af Bibelens etiske normsæt har mange retninger udviklet sig inden for etikken. I middelalderen blev det normalt at det "sande kristenliv" kun kunne leves i [[Klosterbevægelsen\|klosterlivets]] afsondrethed og [[askese]]. Der udvikledes en sondring mellem almindelige mennesker og [[helgen]]er hvis gode gerninger kunne købes for penge. Bibelen har også haft indflydelse på formuleringen af ideologiske tanker som [[konservatisme]] og [[kristendemokrati]]. Linje 229: Den nyere kritik deler sig i tre primære kategorier og beskæftiger sig primært med Det Nye Testamente: * a) [[Tekstkritik (Bibelen)\|Tekstkritik]] (lavere kritik), som forsøger at genskabe den originale bibelske tekst. Det har nogle implikationer, idet ingen af de bibelske skrifter findes som originaler, men kun som afskrifter. Tekstkritikken behandler et stort antal forskellige håndskrifter og fragmenter, omkring ~~5000~~5.000, og forsøger ud fra datering og variationer at afgøre, hvad der er nærmest originalen. * b) [[Historisk kritik (Bibelen)\|Historisk kritik]] (højere kritik), som oprindeligt forsøgte at klarlægge historiciteten i de bibelske beretninger. Linje 247: === Sekundærlitteratur === * ''Gads religionsleksikon'', Gads forlag, København 1999. ISBN 87-12-03138-0. * Herbener P. Jens André: ''Bibeloversættelse mellem konfession og videnskab'', Reitzel forlag 2004.. * ''Lohses Store Bibelleksikon, bind 1'', Lohses Forlag, Fredericia 1999. ISBN 87-564-5481-3. * Lisbet Kjær Müller og Mogens Müller. ''Bogen om Bibelen'', Politikens Forlag 2004. ISBN 87-567-7023-5. * Peter Olsen, ''Jesus og apokryferne'', Logos Media 2007. ISBN 978-87-7425-645-8. * F. F. Bruce, ''The Canon of Scripture'' InterVarsity Press 1988. * Frank Stagg. ''New Testament Theology.'' Nashville, Broadman, 1962. ISBN 0-8054-1613-7. * Asger Chr. Højlund, ''Men han gav afkald'', Forlagsgruppen Lohse, Fredericia 2007. ISBN 978-87-87737-50-0. * Svend Andersen, ''Som dig selv'', Århus Universitetsforlag, Århus 2003. ISBN 87-7288-646-3. == Eksterne henvisninger == {{Søsterlinks\|emne=Bibelen\|quote=Bibelen\|wikt=Bibelen\|commonskat=Bible}} ~~{{Søsterlinks~~ ~~\| emne = Bibelen~~ ~~\| quote = Bibelen~~ ~~\| wikt = Bibelen~~ ~~\| commonskat = Bible~~ }} * [http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline Det danske Bibelselskab] – Den autoriserede danske oversættelse fra 1992. * [http://www.kalliope.org/ffront.cgi?fhandle=bibel Kaliope] – Oversættelse af GT fra 1931 og NT fra 1907.

Bibelen: Forskelle mellem versioner