Hugo Alfvén: Forskelle mellem versioner

'''Hugo Emil Alfvén''' (født [[1. maj]] [[1872]] i [[Stockholm]], død [[8. maj]] [[1960]] i [[Falun]]) var en [[Sverige|svensk]] [[komponist]], [[Dirigent (musik)|dirigent]], [[violinist]] og [[maler]].

Han blev [[æresdoktor]] ved [[universitet]]et i [[Uppsala]] i [[1917]].

I årene 1890–1901 var Alfvén violinist i [[Kungliga Hovkapellet]]. Samtidig med arbejdet i Hovkapellet videreuddannede han mellem 1887–1890 med bl.a. privattimer i violin hos [[Lars Zetterquist]] og i komposition hos [[Johan Lindegren]]. Han tog i 1897-98 på studierejse til [[Berlin]], [[Bruxelles]] og [[Paris]]. I 1900–1901 tog han på rejser til Berlin, [[Klampenborg]] og [[Rom]]. I Bruxelles studerede han violin hos [[César Thomson]], og i [[Dresden]] i 1901–02 hos dirigenten [[Hermann Ludwig Kutzschbach]]. I 1903 var han i [[Spanien]], [[Italien]], [[Skagen]], [[München]] og [[Wien]]. Samme år blev han ansat som lærer i [[Kontrapunkt_Kontrapunkt (musikteori)|kontrapunkt]], komposition og instrumentering ved Musikkonservatoriet i Stockholm, men startede aldrig i stillingen. Alfvén modtog i årene 1906-1910 et statsstipendie for tonesættere, og blev [[æresdoktor]] i [[Uppsala]] i 1917.<ref>{{bokref|efternamn=Lundström|förnamn=N.S.|titel=1872 års män: porträtt och biografier saml. och utg.|år=1927|utgivare=[Utg.]|utgivningsort=Stockholm|sid=3|libris=1339342}}</ref>

Alfvén havde gennem næsten hele sit voksne liv økonomiske problemer, og var derfor afhængig af de mange bestillingsopgaver han fik på lejlighedsmusik. Han var tit plaget af symptomer på stress og overanstrengelse i forbindelse med sit arbejde, men bebrejder sig selv i sine erindringer, at han ikke i stedet brugte tiden på at skrive flere symfonier.