Victor Bendix: Forskelle mellem versioner

'''Victor Emanuel Bendix''' (født [[17. maj]] [[1851]] i [[København]], død [[5. januar]] [[1926]] på [[Frederiksberg]]<ref name="Ab 355"/>) var en dansk [[komponist]], [[pianist]] og [[Dirigent (musik)|dirigent]]<ref name="Ab 355"/>, gift med [[Rigmor Stampe Bendix]].<ref name="Ab 355"/> Hans ældre brødre [[Otto Bendix]] og [[Fritz Bendix]] var henholdsvis [[obo]]ist/[[klaver|pianist]] og [[cello|cellist]]. Victor Bendix fik en søn, pianisten [[Victor Schiøler]], med en elskerinde.

Victor Bendix fik musikundervisning af sin broder Otto og begyndte at komponere allerede som dreng.<ref name="Ab 355">Abrahamsen, s. 355</ref> Han blev uddannet til pianist på [[Det Kgl. Danske Musikkonservatorium]] af blandt andre Gade, Hartmann, Tofte og [[August Winding]]<ref name="Ab 355"/> og studerede en kort tid hos [[Franz Liszt]].{{kilde mangler|dato=januar 2020}} Virkede derefter som kordirigent, repetitør ved [[Det kgl. Teater]], klaverlærer og koncertpianist.<ref name="Ab 355"/> I [[1882]] fik han [[Det anckerske Legat]] og opholdt sig i længere tid i [[Tyskland]] og [[Rusland]].<ref name="Ab 355"/> Senere var han dirigent ved [[De filharmoniske Koncerter]] [[1897]]-[[1901]], som han selv tog initiativet til<ref name="Ab 356"/>, og hvor han bl.a. dirigerede koncertopførelser af to [[Richard Wagner|Wagneroperaer]], [[Siegfried (opera)|Siegfried]] og [[Tristan (opera)|Tristan]]<ref name="Ab 356">Abrahamsen, s. 356</ref>, [[Ragnarok]] Götterdämmerung, og i [[Dansk Koncertforening]] fra [[1907]]-[[1910|10]]. Han dirigerede tillige egne værker, herunder tillige i udlandet således i Tyskland i 1903, i England i 1909 og i Finland i 1921.<ref name="Ab 356"/> Bendix blev udnævnt til [[titulær professor]] [[1898]].<ref name="Ab 357"/>

Han var aktiv som pianist gennem hele sit liv og spillede en lang række store kompositioner helt frem til sine sidste leveår. Også på anden måde fastholdt han sin aktive interesse for musiklivet, således var han formand for Solistforeningen 1922—26 og komponerede blandt andet denne Forenings festmarch.<ref name="Ab 357"/>

klavertrio i A-Dur (Op. 12, 1877, tilegnet Rosenhoff).<ref name="Ab 356"/> Blandt disse værker fremhæves symfonien "Fjeldstigning« (C-Dur, Op. 16, 1882, tilegnet Rigmor Bendix) inspireret af [[Holger Drachmann]]s digt med samme navn, symfonien "Sommerklange fra Sydrusland" (D-Dur, Op. 20, ca. 1887) inspireret af indtryk fra hans rejse i Rusland; den 3. symfoni (A-Mol, Op. 25, skrevet 1892) og den 4. Symfoni (D-Mol, Op. 30, 1905).<ref name="Ab 356"/> For orkester skrev han endvidere suiter, en ouverture og en serenade samt en koncert for klaver og orkester i G-Mol (Op. 17, omarbejdet 1903).<ref name="Ab 356"/> Hans kompositioner for klaver er ellers få, som de mest betydelige nævnes "5 Klavierstücke" (op. 1) med sonate i G-Mol, Op. 26, udg. 1901.<ref name="Ab 356"/>

I hans musik brydes tydeligt gammelt og nyt: hans ældre værker hviler på en klassisk-romantisk og udpræget dansk musikalsk tradition, mens hans senere værker er prægede af stilblandinger fra tiden op mod århundredskiftet, hvor især nyere tyske strømninger påvirkede hans musik. Mange af hans senere værker visse disse træk sideløbende.<ref name="Ab 357">Abrahamsen, s. 357</ref>