Djævelens lærling (musical): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
Linje 146:
Lucifers kogekone, Ravine, opsøger Filip i sovekammeret, for at give ham noget natmad i form af små skiver blodpølse. Filip fortæller Ravine, at portvagten Skumleskæg har sagt, at hendes mad er den bedste i Helvede, hvilket gør hende ret genert. Ravine udtrykker, at hun har følelser for portvagten. Filip smager på kogekonens pølser, og er meget overrasket over, hvor godt de egentlig smager. Før hun går, giver Ravine Filip en sort kappe, som er Lucifers gave til drengen.
 
Filips første tid i Helvede er streng. Lettere bliver det ikke, da han rager uklar med en ung drengedjævel ved navn Aziel og hans makker Fluks. De er i færd med at stjæle æbler fra Grimben, som ikke kan få sine gamle, slidte vinger til at bære ham op i luften, så han kan standse de to djævle. Filip stopper deres mobning og hjælper Grimben på benene. Han tilbyder ham et råddent æble med orm i, af bedste slags, men han takker nej. På vejen fra Grimben, støder Filip igen ind i Aziel og Fluks, som ikke har glemt episoden fra tidligere. De undrer sig over, at der tilsyneladende løber et menneske rundt uden lænker og spørger ham, om han er en engel, hvilket Filip svarer nej til. Inden Aziel kan gøre Filip noget ondt, bliver Filip reddet af en djævlepige ved navn Satina. Hun lyver og fortæller de to djævle, at Filip er en udvekslingsstudent fra Hades, men at de to blev væk fra hinanden. Aziel, som tydeligvis er forelsket i Satina, holder sig fra at gøre Filip noget, men fortæller ham, at de nok vil mødes igen en dag. Efter konfrontationen er Filip og Satina alene, og djævlepigen spørger ham om, hvad hen i virkeligheden laver i Helvede, men han må fortælle, at han ikke kan sige det, da han har lovet at holde det hemmeligt. Satina prøver at lokke det ud af ham og tilbyder et kys for det, men han nægter. Han fortæller hende, at han er nødt til at komme tilbage på slottet, men spørger hende, om de ikke kan ses igen snart. (”En frygtelig ting”)
 
I Lucifers studerekammer på slottet, kaster Djævelen sig med det samme over Filips oplæring. (”Vær som en Djævel”) Han viser drengen ”Prøverummet,” et rum bag et rødt klæde, hvori han kan fremmane ethvert scenarie, og hvor alle prøver vil finde sted. Men det er ikke let af finde skyggesiderne ved en dreng, der ikke kan lyve, og Djævelen kan ikke klare Filips modvilje til at gøre ugerninger, og til sidst bliver han så udmattet, at han standser timen og må hvile sig. Før han forlader studerekammeret, beordrer Lucifer dog Filip til, ikke at røre ved noget som helst. Efter Djævelen er gået, kommer Ravine og fortæller Filip, at han har besøg af Satina. Djævlepigen bliver med det samme nysgerrig efter at se, hvad der gemmer sig i Lucifers sovekammer, hvor ingen nogensinde har været. Først modvillig, ender Filip med at følge efter hende ind i kammeret, men de må hurtigt gemme sig under hans seng, da de høre stemmer nærme sig. Lucifer har fået besøg af Mortimer, eller Døden. Satina overhører, at Lucifer er dødssyg. Efter de to har passeret, fortæller Filip endelig Satina, hvem han er. Satina er chokeret over nyheden om Lucifer, men hendes frustrationer erstattes med forundring, da hun finder en sort fjer under Djævelens seng. Det bliver det første spor i en gåde, som leder dem begge mod en overraskende konklusion: Nogen har været inde på kammeret og planlægger muligvis at myrde Lucifer. (”En frygtelig ting”)
 
Rygterne om Djævelens tilstand og Filips tilstedeværelse spreder sig hurtigt i Helvede, og når Aziel. Han har heller ikke sådan videre tænkt sig at glemme sit sammenstød med mennesket. Han mener ikke, at Lucifer fortjener at være konge over Helvede længere, at han er blevet blød og ladet et engleagtigt menneske blive Mørkets Fyrste i stedet for en rigtig, ond djævel, som ham selv. Han forelægger sine planer for Fluks om et ondere Helvede, med ham selv som hersker. Det står hurtigt klart, at Filip har skaffet sig en ærkefjende i Aziel. (”Djævle som mig”)