Akvædukt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
sprogret
Linje 2:
[[Fil:Aqueduct-aqua-claudia.jpg|thumb|Aqua Claudia, Rom]]
[[Fil:Beautiful Sunset in Lapa 1.jpg|thumb|[[Carioca Akvædukt]]en i [[solnedgang]].]]
En '''akvædukt''' er en kunstigbygning (menneskeskabt)til [[kanal]],transport hvis formål er at ledeaf [[vand]] fra et sted til et andet; i snævrere betydningogså om en bro, der leder vand over fx en dal. Ordet ''akvædukt'' kommer af det [[latin]]ske ''aquaeductus'', og betyder egentlig ''vandets ledning'' (''aqua'' = vand, ''ducere'' = lede). Mens en [[viadukt |''via''dukt]] bærer vej- eller jernbanespor, fører en ''akvæ''dukt således vand ogDen er ofte hævet over landskabet, men kan naturligvis aldrig forløbe opad. Der findes store akvædukter, som kan besejles af [[skib]]e.<ref>[http://www.dalslandskanal.se/om/historia/akvedukten/ Den sejlbare akvædukt i Håverud, Sverige]</ref>
 
Akvædukter findes stadig mange steder rundt omkring i verden, og i f.eks [[Tunesien]] benytter hovedstaden [[Tunis]] sigbruger stadigvæk afstadig en gammel [[Romerriget|romersk]] akvædukt. Den længste af romernes akvædukter løb de 132 km fra Djebel Zaghouan i Tunesien til [[Karthago]]. [[Köln]]s vandforsyning blev ført i akvædukt de henved 100 km fra Nettersheim-området i [[Eifel]].<ref>[http://friedhelm-becker.de/html/karte_romerkanal.html Römerkanal<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Det antikke Köln var sikret en daglig forsyning på ca 20.000 kubikmeter friskt kildevand, tilsvarende= 200 literl pr. sekund. Hvis der boede 10.000 mennesker i Köln dengang, betød det 2.000 liter vand i døgnet til hver. Det meste er dog gået til byens badeanlæg, og en del til at holde virksomheder og [[fontæne]]r i gang.<ref>Peter Ørsted: ''Romerne – dagligliv i det romerske imperium'' (s. 107-8), forlaget Gyldendal, København 1991, ISBN 87-01-72010-4</ref> I vore dages [[Rom]] erbruges kun Aqua Virgo, der leder frem til [[Trevi-fontænen]], i brug i dag.<ref>[http://www.infrastructureinstitute.org/education/tutorial/t_roman3.html |CITS| Tutorial: Problem: Roman Infrastructure 3<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Akvædukterne blev fortrinsvis brugt til at føre vand ind til byer fra kildespring eller søer i omegnen.
 
==Akvædukter i Danmark==
En akvædukt, anlagt ifra [[1950]], leder [[Dalgaskanalen]] over Lustrup bæk ved landsbyen [[Skarrild]].<ref>[http://visit.skarrild.dk/dalgaskanalen Dalgaskanalen] - omtale og billeder på Skarrild.dk</ref>
<br>
En anden akvædukt ved [[Hollufgård]] nær Odense leder Hollufgård Møllebæks vand over [[Lindved Å]].<ref>[http://www.sanseportal.dk/428662862 Akvædukten ved Hollufgård] - billede på sanseportal.dk</ref>
<br>
Desuden er der ved [[Lindved Mølle]] syd for Odense Danmarks måske længste akvædukt, hvorom det i fredningsbeskrivelsen hedder, at ''"Tilløbet sker gennem en 2,5 kilometer lang kanal, som sine steder er bygget af tørvediger og ligger op til 3 meter over de omgivne landbrugsjorder. Andre steder er kanalen gravet ned i terrænet. Anlægget, som gennemstrømmes af Lindved Å, stammer fra 1600-tallet og er ganske imponerende"''.<ref>[https://www.fredninger.dk/fredning/lindved-moelle-og-lindved-aa/ Lindved Mølle og Å] - Danmarks Naturfredningsforening om fredningen</ref> Kanalen eller akvædukten krydser undervejs vandløbet ''Volderslev-Lindved Afløbet''.<ref>[https://www.openstreetmap.org/#map=18/55.33620/10.41219 OpenStreetMap] - Kortudsnit fra Lindved Å's vandløbskrydsning</ref>
 
== Henvisninger ==