Alkibiades: Forskelle mellem versioner

Alkibiades' mor, Deinomakhe, var kusine til [[Perikles]]. Drengens [[amme]] hed Amykla og kom fra [[Sparta]]. [[Thrakien|Thrakeren]] Zopyros var ansat som "[[pædagog]]" og fulgte drengen til og fra sportsøvelser og undervisningstimer, overværede dem og bar drengens instrumenter. Alkibiades' far var Kleinias 2. og kom fra en mere ubetydelig familie end sin kone. Han blev dræbt i slaget ved [[Koroneia]] i [[447 f.Kr.]] i slutningen af den første [[peloponnesiske krig]]. Nederlaget i Koroneia medførte, at Athen mistede kontrollen over naboregionen [[Boiotien]]. Efter Kleinias' død blev [[Perikles]] værge for den fireårige Alkibiades og hans lillebror Kleinias 3. til [[434 f.Kr.]] Ifølge [[Platon]] sendte Perikles Kleinias til sin bror Arifron, muligvis for at holde ham væk fra Alkibiades' dårlige påvirkning. Men inden et halvt år sendte Arifron drengen tilbage til Perikles, der imidlertid heller ikke ville tage ansvar for Kleinias, men igen overlod ham til hans storebror Alkibiades. På det tidspunkt forestod Perikles genopbygningen af Akropolis, der var blevet ødelagt under den persiske invasion i [[480 f.Kr.]] og havde næppe haft overskud til at få skik på sin fætters faderløse drenge.<ref>Tord Østberg: ''Alkibiades og Aten'' (s. 63)</ref>

Der skal have bestået et nært forhold mellem Sokrates og Alkibiades, da den sidstnævnte var [[teenager]]. Alkibiades havde mistet sin far så tidligt, at han kan have søgt en tilknytning og nærhed, han ikke fik hos sin fosterfar Perikles. (Langt senere skrev [[Plutark]], at da Perikles brød sammen i [[429 f.Kr.]] efter at have mistet sin søster og sine to sønner af første [[ægteskab]] i [[pest]]en, var Alkibiades blandt dem, der hjalp ham ud af sorgen og tilbage i hverdagen.) Men Perikles var en reserveret mand, opslugt af sine forpligtelser, mens Alkibiades var en selvhævdende, opmærksomhedskrævende ung mand. Ingen samtidige kilder omtaler noget forhold mellem Sokrates og drengen. [[Thukydid]] nævner det ikke, og de kilder, man har, er alle fra 300-tallet f.Kr.

Men ifølge Platon havde ingen andre af Sokates' mange omgangsvenner så nært et forhold til filosoffen som Alkibiades, muligvis med undtagelse for Platon. I så fald kan forholdet have vakt Platons [[jalousi]] og være baggrund for hans usympatiske skildring af Alkibiades i ''[[Symposion|Drikkegildet]]'' (der udspiller sig i [[416 f.Kr.]] men er skrevet omkring [[380 f.Kr.]], hvor Platon kendte de to mænds skæbner). Den klassiske athenske form for [[pæderasti]] omfattede en ældre, aktiv ''erastes'' (= som elsker) som forsøger at forføre ''eromenos'' (= som elskes). Ifølge Platons [[Dialog (litteratur)|dialog]] ''Alkibiades I'' benyttede Sokrates ikke ros og smiger for at gøre indtryk på sin nittenårige samtalepartner, men påpegede tværtimod hans umodenhed og pålagde ham at arbejde med sin [[sjæl]] og udvikle sine [[dyd]]er. I den proces skulle han ledes af Sokrates. Men da de to genses i ''Drikkegildet'', hvor Alkibiades er blevet 35 år, skildres han som en fordrukken og ulykkelig mand, opfyldt af begær efter sin gamle [[mentor]], der afviser ham.<ref>Tord Østberg: ''Alkibiades og Aten'' (s. 77)</ref>