Membrankappe: Forskelle mellem versioner

[[File:SARS-CoV-2 without background.png|thumb|Model af [[Coronavirus]] der viser detydersiden ydersteaf lipidlaglipidlaget (gråt), glycoproteinet “Spike” (rødt) og andre membranproteiner (gule og orange)]]

De fleste [[virus]] har en '''membrankappe''', også benævnt '''lipidkappe''' eller '''lipidhylster''' (en. envelope) som det ydre lag. Membrankappen stammer fra en af værtscellens membraner, oftest fra [[cellemembran]]en eller kernemembranen[[kernemembran]]en, og indeholder derfor fosfolipider og lejlighedsvis proteiner fra værtscellen. <ref>[https://www.virology.ws/2019/07/04/when-viruses-get-naked/ When Viruses get Naked. Virology blog 2019]</ref>

Mest karakteristisk for membrankappen er dens besætning med virusspecifikke mempranproteiner[[mempranprotein]]er som f.eks. S-proteinet, Spike-proteinet, der giver [[Coronavirus]] det kendte udseende. På molekylært niveau tjener disse overflade-glycoproteiner på membrankappen til at identificere og binde receptorer[[receptor]]er på værtscellen. Efter bindingen smelter den virale membrankappe derefter sammen med værtens cellemembran, hvilket tillader [[kapsid]]et og det virale [[genom]] at komme ind og overtage værtscellens molekylære syntesemaskiner.<ref>[https://www.nature.com/articles/s41467-019-08728-7 The structure of a prokaryotic viral envelope protein expands the landscape of membrane fusion proteins. Nature Communications 2019]</ref>