Wikipedia

Dekameron: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Småret
Illustrationer. Navnet er i bestemt form.
Linje 1:
[[Image:Boccaccio - Decameron, MCCCCLXXXXII ad di XX de giugno - 3852856 Scan00015.tif|thumb|''DecameronDekameronen'', [[1492]].]]
'''DekameronDekameronen''', [[Italiensk (sprog)|italiensk]] titel '''''Il Decameron''''' (fra; [[græsk]] ''deka'' (δέκα) ti; ''hemera'' (ἡμέρα) dage) er den italienske forfatter [[Giovanni Boccaccio]]s mest berømte værk. Det blev skrevet 1349-52. Navnet ''Dekameron'' betyder ”ti"ti dage”dage" på græsk og refererer til værkets struktur.▼
 
▲'''Dekameron''', [[Italiensk (sprog)|italiensk]] titel '''Il Decameron''' (fra; græsk ''deka'' (δέκα) ti; ''hemera'' (ἡμέρα) dage) er den italienske forfatter [[Giovanni Boccaccio]]s mest berømte værk. Det blev skrevet 1349-52. Navnet ''Dekameron'' betyder ”ti dage” på græsk og refererer til værkets struktur.
 
== Struktur og tema ==
[[Fil:Decamaron intro.jpg|thumb|Illustration til indledningen. 1400-tallet.]]
Dekameron er en novellesamling med 10 x 10 historier. Værket består af tre fortællerlag:▼
[[Fil:Waterhouse decameron.jpg|thumb|''En historie fra Dekameronen'' ([[1916]]) malet af John William Waterhouse.]]
[[Fil:Lauretta-by-jules-joseph-lefebvre.jpg|thumb|''Lauretta'', en af fortællerne, malet af [[Jules Joseph Lefebvre]].]]
[[Fil:Sandro Botticelli 075.jpg|thumb|290px|''Banketten i fyrreskoven'' ([[1482]]/83) af [[Botticelli]] illustrerer den ottende historie fra den femte dag.]]
▲Dekameron er en novellesamling[[novelle]]samling med 10ti x 10ti historier. Værket består af tre fortællerlag:
 
Det første lag er Boccaccio, der som jeg-fortælleren lægger den ydre ramme.
 
I det andet fortællerlag fortæller Boccaccio om 10ti unge mennesker, syv kvinder og tre mænd fra det bedre [[borgerskab]], der hver fortæller en historie om dagen i 10ti dage.
 
Det tredje lag er de personer, der optræder i de Dekameron''Dekameronen''. I enkelte af fortællingerne optræder der også et fjerde fortællerlag.
 
Hver dag er der et tema for fortællinger, der kan inddeles i tre overordnet kategorier:
* Riddernoveller; der blandt andet handler om høviske værdier
* Købmandsnoveller; om [[fornuft]], kløgt, besindighed▼
* Almuenoveller; om [[erotik]], naturlige drifter og kritik af [[munk]]e/ og [[præst]]er ▼
 
== Ligheder mellem ''DekameronDekameronen'' og ''Den guddommelige Komedie'' ==▼
▲* Købmandsnoveller; om fornuft, kløgt, besindighed
[[Dante]]s ''[[Den guddommelige Komedie]]'' var en stor inspirationskilde for Boccaccio, og det er ham der har givet Dantes Komedie tilnavnet: "guddommelige". Der er visse ligheder mellem de to værker blandt andet i overordnet struktur; for eksempel består Dantes komedie af 100 sange, mens Boccaccio består af 100 fortællinger. En anden lighed er, at de er skrevet på italiensk folkesprog og ikke på [[latin]].▼
 
Dekamerons''Dekameronens'' undertitel;, ''Prins Galeotto'', er hentet fra Dantes ''guddommelige komedie'', (Prinshvor Galeottoprins Galeotto optræder i fortællingerne om Kong[[kong Arthur)]]. ▼
▲* Almuenoveller; om [[erotik]], naturlige drifter og kritik af [[munk]]e/[[præst]]er
 
▲== Ligheder mellem ''Dekameron'' og ''Den guddommelige Komedie'' ==
▲[[Dante]]s ''[[Den guddommelige Komedie]]'' var en stor inspirationskilde for Boccaccio, og det er ham der har givet Dantes Komedie tilnavnet: "guddommelige". Der er visse ligheder mellem de to værker blandt andet i overordnet struktur; for eksempel består Dantes komedie af 100 sange mens Boccaccio består af 100 fortællinger. En anden lighed er, at de er skrevet på italiensk folkesprog og ikke på latin.
 
▲Dekamerons undertitel; Prins Galeotto, er hentet fra Dantes guddommelige komedie (Prins Galeotto optræder i fortællingerne om Kong Arthur).
 
== Forfatterens fortale ==
Fortalen er Boccacios forord til rammefortællingen Dekameron''Dekameronen''. Boccaccio henvender sig direkte til læseren for at fortælle, hvad der inspirerede ham til at skrive de 100 noveller. Inspirationen kom fra hans egen oplevelse af en ulykkelig kærlighed i hans tidlige ungdom. Han formåede dog ved [[Gud]]s og gode venners hjælp at komme sig over smerten og gøre den til frydefulde minder. Inspireret af den hjælp, han fik, ønsker han at vise sin taknemmelighed ved at skrive underholdende og belærende historier, primært til de kvinder, som han mener, ville have gavn og glæde af at læse dem. Hans bevæggrund for at henvende sig til kvinder er, at han mener, at de ikke har de samme muligheder som mænd for at bearbejde en ulykkelig kærlighed. F.eks. har manden mulighed for at gå på jagt, at fiske, at ride mm. Da prosaen[[prosa]] var en ny skrivestil på Boccaccios tid, var han usikker på, om han skulle kalde værket for noveller, historier, parabler eller [[fabel|fabler]]. I dag ville man kalde Dekameron''Dekameronen'' en novellesamling.
 
== Indledningen ==
I indledningen fortæller han om [[den sorte død|pestens]] hærgen i [[Firenze]], og hvilken konsekvens den havde for byen og dens indbyggere. Kvinderne blev løsslupne og ændrede adfærd, da de fandt det svært at se ennogen mening i at bevare [[dyd]]en, eftersom de alligevel skulle dø.
 
I mangel af bedre blev adfærd der hidtildet havdetidligere hersketadfærdsmønster - især i de finere kredse - erstattet af desperate løsninger. Indbyggerne begyndte at gruppere sig på forskellige måder, nogle ved at isolere sig i små, lukkede og selvforsynende samfund, andre ved at flygte fra byen, andre ved at slå sig løs i [[druk]] og [[musik]], samt ved at nyde det, der muligvis var detafslutningen sidste afpå deres liv.
 
Samfundets normer væltes, og skikke forgår, da folk enten flygtede eller døde. Døden blev en integreret del af hverdagen i så stor stil, at det ikke længere havdevar af betydning, om det var et menneske eller et dyr, der blev offer for sygdommen.
 
Syv adelige unge damer og tre unge mænd beslutter at forlade Firenze sammen med deres tjenestefolk, for at undslippe og glemme pestens rædsler.
Line 44 ⟶ 45:
== Noveller ==
'''Første dag – tredje historie'''
Den tredje historie bliver fortaltfortælles af Filomena, som er en af de syv kvinder. Den handler om den muslimske[[muslim]]ske [[sultan]] Saladin, som efter talrige krige og overvældene pragtlyst har tømt hele sit skatkammer. Han opsøger nu den jødiske[[jødisk]]e Melkisedek, som før har lånt penge ud til ågerrenter[[åger]]renter. Saladin forsøger at lægge en fælde for Melkisedek. Han spørger Melkisedek, hvilken af de følgende tre love, som er de sande. Den jødiske, [[saracener|saracenske]] eller kristne. Melkisedek er meget vis, og ser dette som en fælde. Han vælger derfor at svare på spørgsmålet med en historie om en far, der skal vælge, hvilken af sine tre sønner, som skal arve hans ring. Faren kan ikke bestemme sig, og vælger derfor at lave to identiske ringe, så alle sønnerene får én ring hver. Med dette behøver Melkisedek ikke at svare på en bestemt religion, men anser dem som uafgjort. Gud betragter alle religioner lige, lige som Faren betragter sine tre sønner. ▼
 
''Novellen udviser en religiøs [[tolerance]] og bevidsthed om forskellighedmangfold. Derudover fremhæver den også individets evner og det at være i stand til at bruge dem fornuftigt. Jøden udviser altså ikke kun en religiøs tolerance, da han via sin historie stiller religionerne lige, men han er også et eksempel på intellekt, og hvordan man som individ formår at bruge dem fornuftigt.'' ▼
▲Den tredje historie bliver fortalt af Filomena, som er en af de syv kvinder. Den handler om den muslimske sultan Saladin, som efter talrige krige og overvældene pragtlyst har tømt hele sit skatkammer. Han opsøger nu den jødiske Melkisedek, som før har lånt penge ud til ågerrenter. Saladin forsøger at lægge en fælde for Melkisedek. Han spørger Melkisedek, hvilken af de følgende tre love, som er de sande. Den jødiske, saracenske eller kristne. Melkisedek er meget vis, og ser dette som en fælde. Han vælger derfor at svare på spørgsmålet med en historie om en far, der skal vælge, hvilken af sine tre sønner, som skal arve hans ring. Faren kan ikke bestemme sig, og vælger derfor at lave to identiske ringe, så alle sønnerene får én ring hver. Med dette behøver Melkisedek ikke at svare på en bestemt religion, men anser dem som uafgjort. Gud betragter alle religioner lige, lige som Faren betragter sine tre sønner.
 
▲''Novellen udviser en religiøs tolerance og bevidsthed om forskellighed. Derudover fremhæver den også individets evner og det at være i stand til at bruge dem fornuftigt. Jøden udviser altså ikke kun en religiøs tolerance, da han via sin historie stiller religionerne lige, men han er også et eksempel på intellekt, og hvordan man som individ formår at bruge dem fornuftigt.''
 
'''Femte dag – niende historie'''
Den niende historie bliver fortalt af Pampinea, dronningen af de ti mennesker. Denne historier handler om Federigo, som er forelsket i Monna, somen alleredegift er giftfrue. Federigo overøser Monna med gaver i et forsøg på at vinde hendes kærlighed. Han bliver derfor fattig og må flytte i et hus på landet. Her lever han et beskedent liv, hvor hans kæreste eje er en jagtfalk. I mellemtiden bliver Monna enke og hendes søn alvorligt syg. Sønnens eneste ønske er at få en jagtfalk, og derfor opsøger Monna Federigo. Da han intet andet har end falken, serverer han den for Monna. Monnas brødre mener, at hun skal gifte sig rigt igen. Trods Federigos fattigdom vælger hun at gifte sig med ham, da han har vist sig som et værdifuldt menneske, idet han ofreofrede sit kæreste eje for hende. ▼
 
''Novellen viser, at storsind ikke har noget med stand at gøre. Selv daom Federigo er fattig, opgiver han den eneste ting harhan tilbagehar, for at hjælpe Monna. Falken er [[symbol]] på det høviske og ridderlige, som Federigo giver afkald på for de nye værdier, som er ifra det velhavende, fornuftige [[borgerskab]].''▼
▲Den niende historie bliver fortalt af Pampinea, dronningen af de ti mennesker. Denne historier handler om Federigo, som er forelsket i Monna, som allerede er gift. Federigo overøser Monna med gaver i et forsøg på at vinde hendes kærlighed. Han bliver derfor fattig og må flytte i et hus på landet. Her lever han et beskedent liv, hvor hans kæreste eje er en jagtfalk. I mellemtiden bliver Monna enke og hendes søn alvorligt syg. Sønnens eneste ønske er at få en jagtfalk, og derfor opsøger Monna Federigo. Da han intet andet har end falken, serverer han den for Monna. Monnas brødre mener, at hun skal gifte sig rigt igen. Trods Federigos fattigdom vælger hun at gifte sig med ham, da han har vist sig som et værdifuldt menneske, idet han ofre sit kæreste eje for hende.
 
▲''Novellen viser at storsind ikke har noget med stand at gøre. Selv da Federigo er fattig, opgiver han den eneste ting har tilbage for Monna. Falken er symbol på det høviske og ridderlige, som Federigo giver afkald på for nye værdier, som er i det velhavende fornuftige borgerskab.''
 
== Dekameron''Dekameronen'' på dansk ==
Flere oversættere har oversat fortællingerne til dansk:
* [[Samuel Prahl]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Dekameron"