Forbundsdagsvalget 2005: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m opdaterer link
m linkfisk
Linje 84:
Den direkte årsag til at Schröder ønskede nyvalg var, at han mente, at han ikke havde tilstrækkelig opbakning i egne rækker til at gennemføre en række reformer. Præsident [[Horst Köhler]] udskrev derfor nyvalg. Den [[Tysklands forfatningsdomstol|tyske forfatningsdomstol]] afsagde senere på sommeren en kendelse om, at opløsningen af [[Forbundsdagen]] og udskrivningen af nyvalg var sket i overensstemmelse med den [[Tysklands forfatning]].
 
Efter at være kommet til magten i [[1998]] havde Schröder forsøgt at føre en reformpolitik, der havde vist sig upopulær blandt vælgerne, ligesom reformerne havde været omstridte internt i SPD. I sommeren 2005 brød SPDs tidligere formand og tidligere finansminister i Schröders første regering, [[Oskar Lafontaine]], med SPD. Ved valget var han sammen med [[Gregor Gysi]] én af de to topkandidater til [[DiePartei Linksparteides Demokratischen Sozialismus|Die Linkspartei.PDS]], efterfølgerpartiet til [[DDR]]'s [[Sozialistische Einheitspartei Deutschlands]] (SED), som samarbejdede med det lille protestparti [[Arbeit & soziale Gerechtigkeit – Die Wahlalternative]].
 
== To kanslerkandidater ==
Linje 92:
Det så længe ud til, at Angela Merkels CDU/CSU-blok ville vinde stort, i enkelte meningsmålinger lå de ovenikøbet tæt på den magiske 50 %-grænse, der ville give partiet flertal i parlamentet, men ved valgaftenen viste det sig, at Gerhard Schröder og hans parti havde formået at mobilisere langt flere vælgere end man havde troet.
 
Ved valget mistede SPD og De grønne imidlertid det parlamentariske flertal, mens CDU/CSU knebent blev den største gruppe i Forbundsdagen. Målt på forøgelse blev Linkspartei.PDS valgets vinder, fulgt af FDP. Imidlertid fik ingen af de foretrukne koalitionspartier (CDU/CSU/FDP eller SPD/Grønne) det nødvendige flertal. I starten påberåbte både Schröder og Merkel sig at have fået størst opbakning, fordi Schröder argumenterede med, at CDU og dets bayerske søsterparti CSU måtte anses som forskellige partier (i så fald var SPD størst). Koalitionsforhandlingene blev derfor vanskelige.
 
Ingen af partiene ønskede at forhandle med Linkspartei.PDS. FDP udelukkede deltagelse i en "trafikklys-koalition" (SPD/FDP/Grønne). De grønnes afvisning af en "[[Jamaica-koalition]]" (CDU/CSU/FDP/Grønne) var ikke lige så kategorisk, men forhandlingene førte heller ikke til noget. Dermed blev en stor koalition mellem CDU/CSU og SPD eneste udvej, selv om begge parter på forhånd havde omtalt denne løsning som den mindst ønskelige.
 
Koalitionsforhandlingene blev afsluttet [[11. november]] 2005. Schröder opgav sine politiske hverv efter at det blev klart, at han ikke kunne fortsætte som kansler. I afstemningen i Forbundsdagen, som fulgte den [[22. november]], blev Angela Merkel med 397 af 611 stemmer (og af den store koalitions 448 stemmer) valgt til ny forbundskansler. Hun blev dermed Tysklands yngste og første kvindelige kansler.
Linje 136:
|-
| bgcolor="#8b0000" |
| '''[[DiePartei Linksparteides Demokratischen Sozialismus|Die Linkspartei.PDS]]'''
| align="right" | 4 118 194
| align="right" | 8,7 %
Linje 193:
Valgdeltagelsen var på 77,7 %.
 
Ændringen for Die Linkspartei.PDS tager udgangspunkt i PDS' resultat fra forrige valg.
 
CDU-gruppen havde 226 mandater efter valget, men en repræsentant forlod gruppen i løbet af perioden, en anden forlod [[Forbundsdagen]] og en tredje døde. Et medlem af Linkspartei-gruppen forlod fraktionen. I slutningen af valgperioden havde Forbundsdagen dermed to uafhængige repræsentanter og forskellen mellem CDU/CSU og SPD var bare én repræsentant.