Dansk indfødsret: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 2:
 
== Erhvervelse af dansk indfødsret ==
De nærmere regler for erhvervelse af indfødsret er fastlagt i '''lov om dansk indfødsret'''. Heri bestemmes, at et barn får dansk indfødsret, hvis enten faderen eller moderen er dansk statsborger (dvs. selv har dansk indfødsret). Det er derimod uden betydning, om barnet bliver født i [[Danmark]] eller i udlandet, med den undtagelse at barnet ikke får dansk indfødsret hvis det bliver født i udlandet, kun barnets far har dansk indfødsret og barnets far ikke er gift med barnets mor. Det minder om reglerne i de fleste kontinentaleuropæiske lande; men afviger fra de [[angelsaksisk]]e lande, hvor fødestedet ofte er afgørende for statsborgerskabet. Børn under 12 år, der [[adoption|adopteres]] af danske forældre, får dansk indfødsret ved adoptionen.
[[Fil:Statsborgerskabsceremoni.jpg|alt=|thumb|Statsborgerskabsceremoni i København]]
Andre personer kan kun få dansk indfødsret "ved lov", som foreskrevet i Grundloven. Det kaldes også erhvervelse af dansk indfødsret ved ''[[naturalisation]]'', hvilket indebærer at [[Folketinget]] vedtager en '''Lov om indfødsrets meddelelse''', hvorved de i loven opregnede personer meddeles dansk statsborgerskab. Hvis den, der erhverver dansk indfødsret ved lov, har børn, der er under 18 år gamle, får de også dansk indfødsret; men de nævnes ikke i loven.