Tremmerup: Forskelle mellem versioner

bebyggelse nordøst for Flensborg
Content deleted Content added
Tremmerup
(Ingen forskel)

Versionen fra 18. apr. 2020, 12:55

Tremmerup var en bebyggelse beliggende nordøst for Flensborg. Navnet er første gang dokumenteret 1691. Navnet henføres til mandsnavnet glda. Thrimmi, en sideform til Thrimmir. Måske står navnet også i forbindelse med glda. thrimma for at hoppe eller lignende[1][2]. Senere gik navnet over til skoven, som nu hedder Tremmerup Skov og som danner samen med Vilde et større skovområde mellem Flensborg og Lyksborg. I den danske tid hørte området under Adelby Sogn (Husby Herred, Flensborg Amt).Senere kom det under Tvedskov og i 1910 endelig under Flensborg kommune.

I 1900-tallet blev dele af arealet i Tremmerup anvendt til militære formål og der blev blandt andet opført en skydebane. Først i 1997 rykkede der igen civile aktiviteter ind på området og der opstod en ny bebyggelse på omtrent fem hektar med udgangspunkt i sociale og økologiske principer. Den økologiske bebyggelse kaldes for Waldsiedlung Tremmerup (Tremmerup Skovby ) og gælder for bilfri. 2008 kom et nybygget fælleshus til.

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, 1979, side 40
  2. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 639

Koordinater: 54°48′47.78″N 9°29′46.51″Ø / 54.8132722°N 9.4962528°Ø / 54.8132722; 9.4962528