Hønsefugle: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Små sproglige justeringer.
Linje 16:
}}
 
'''Hønsefugle''' ([[latin]]: ''Galliformes'') er en [[Orden (biologi)|orden]] indenforinden for [[fugl]]ene. Der ermed knap 300 kendte [[art]]er, blandt andetherunder erhvervsmæssigt vigtige arter som de forskellige [[kalkun]]er, [[fasan]]er og [[høns]]. Hønsefuglene er udbredt over hele verden på nær [[Antarktis]]. De fleste er [[standfugl]]e, dog er fx [[Vagtel|vagtlen]] en [[trækfugl]], der overvintrer i [[Afrika]].
 
== Udseende ==
Størrelsen på hønsefugle varierer fra den lille [[Kinesisk dværgvagtel|kinesiske dværgvagtel]] (''Excalfactoria chinensis'') på 12,5 cmcentimeter og omkring 30 gram til den ti10 gange større vilde [[kalkun]] (''Meleagris gallopavo'') fra [[Nordamerika]], som kan blive længderomkring 1,2 meremeter end 120 cmlang og som vejerveje op til 14 kgkilo.
 
Hos hønsefuglene er hovedet lille og ofte med nøgne hudpartier, der både kan skifte form og farve alt efter deres sindsstemning. [[Næb]]bet er kort, men kraftigt og stærkt hvælvet. Kroppen er forholdsvis tung, hvilket sammen med ret korte vinger gør flugten klodset og larmendestøjende. HannerHannen er oftest væsentligt større end hunnerhunnen. [[Fjerdragt]]en kan også være forskellig mellem de to køn, med hannen som den mest farvestrålende, ogmens hunnen mereer brunligbedre ellercamoufleret i brune og grålig farvenuancer, hvilket giverer [[camouflage]]en fordel, når hunnen oftest alene udruger [[æg]]gene og fører ungerne. Benene er høje og kraftige, med føddernefødder, der er velegnede til at skrabe i jorden. Bagtåen er svagt udviklet og højt placeret.
 
== Levevis ==
Linje 27:
Føden består oftest af [[bær]], [[Frø (plantedel)|frø]] eller grønne plantedele. [[Insekter]] og andre smådyr har især betydning som ungernes føde. Hønsefuglenes [[forplantning|yngleforhold]] kan være meget forskellig fra art til art, fx er [[fasan]]en [[polygami|polygam]], [[agerhøne]]n [[monogami|monogam]] og hos [[urfugl]]en findes [[Promiskuøs|promiskuitet]].
 
Ungerne er stærkt udvikiledeudviklede ved klækningen og forlader [[Fuglerede|reden]], så snart de er tørre. Det varer heller ikke længe, før de første [[svingfjer]] udvikles, således at ungerne hurtigt er i stand til at flyve over kortere afstande.
 
== Klassifikation ==
Hønsefuglene deles i fem [[familie (biologi)|familier]], hvor ''Phasianidae'' er den største med 180 arter fordelt på 52 slægter:
* [[Tallegallahøns]] (''Megapodiidae'').
* [[Perlehøns]] (''Numididae'').
* [[Tandvagtler]] (''Odontophoridae'').
* [[Fasanfugle]] (''Phasianidae'').
* [[Hokkoer]] (''Cracidae'').
 
== Kilder/eksterne henvisninger ==