Ideologikritik: Forskelle mellem versioner

'''Ideologikritik''' er en form for [[Kritik|litteraturkritisk]] analysemetode, der fokuserer på at [[analyse]]re [[Litteratur|litterære]] og audiovisuelle [[værk]]ers (fx [[film]] og [[tv-serie]]r) værdigrundlag, der kommer til udtryk på mere eller mindre implicit vis. Fokus ligger på at analysere og påvise [[tekst]]ers bagvedliggende [[ideologi]]ske sympatier og derefter at kritisere disse værkers holdningsmæssige grundlag. Det handler således for ideologikritikken om at kigge ”mistænksomt på værker og afsløre dem som undertrykkelsesmekanismer.”<ref>Rita Felski (2004) “The Role of Aesthetics in Cultural Studies” in ''The Aesthetics of Cultural Studies'' (ed. Michael Bérubé). Malden, MA: Blackwell, p. 30</ref>

 

I dansk sammenhæng vandt ideologikritikken frem i løbet af [[1970'erne]] og var især toneangivende frem til 1980<ref name=autogeneret1>Schou, Søren (2010): “Ideologikritik" i ''Litteraturens tilgange'' (red. Johannes Fibiger) København: Academica, s. 127.</ref> og her til lands var det især [[tidsskrift]]erne ''[[K&K]]'' og ''[[Litteratur og samfund]]'', der stod for at introducere tilgangen. Ideologikritikken er særligt interesseret i, hvordan der er en sammenhæng mellem tekster og samfundet – herunder især magtstrukturer. Tilgangen har grobund i [[marxistisk]] teori og det er især den [[Ungarn|ungarske]] [[litteraturteori|litteraturteoretiker]] [[Georg Lukács]], der står for at udvikle ideologikritikken i sin tidlige form.

 

Ifølge litteraten [[Søren Schou]] er ideologikritikken mere en ''angrebs''vinkel end en stringent metodisk litteraturanalytisk metode, hvilket i ideologikritikkens tidlige dage i slutningen af 1960erne betød, at man mente, at litterære værker skulle forstås enten som "et forsvar for eller et opgør med det bestående samfund.<ref name=autogeneret1 /> Ideologikritikkens brug af begrebet "ideologi" adskiller sig dog fra dagligdagsprogets betydning i forståelsen "politisk anskuelse." Dette ideologibegreb tager udgangspunkt i [[Karl Marx]] og [[Friedrich Engels]]' ideologibegreb. For ideologikritikken betyder ideologi ''falsk bevidsthed'', om hvordan verden er indrettet: "Ideologien er de smukke forestillinger, som et samfunds magthavere indhyller virkeligheden i."<ref>Schou, Søren (2010): “Ideologikritik" i ''Litteraturens tilgange'' (red. Johannes Fibiger) København: Academica, s. 128.</ref> Derfor har der også været en tendens til, ideologikritikkere beskæftigede sig med litteratur, som de "holdningsmæssigt tog afstand fra."<ref>Schou, Søren (2010): “Ideologikritik" i ''Litteraturens tilgange'' (red. Johannes Fibiger) København: Academica, s. 129.</ref> Som [[Raymond Williams]] skriver: "This sense of ideology as illusion, false consciousness, unreality, upside-down reality, is predominant in the work."<ref>Raymond Williams (1988) ''Keywords''. Fontana Press, s. 156.</ref> Med andre ord er Marx og Engels en vigtig baggrund for at forstå argumentet om "ideologi-som-falsk-bevidsthed."

 

Tilgangen er bl.a. blevet kritiseret for at overbetone [[kultur]]elle aspekter ved værker og underbetone formelle eller [[æstetik|æstetiske]] aspekter ved disse værker.

 

* [[Georg Lukács]]

* [[Litteratursociologi]]