Psykoterapi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Psykoterapeut, psykolog, psykiater: tog ud faktuelt ukorrekte påstande
Manglende kilder og litteraturliste
Linje 3:
 
== Historisk baggrund ==
Nogle{{hvem?|dato=2020}} mener, at psykoterapi nok uformelt har været anvendt op gennem historien, men at den først blev formaliseret og tilknyttet sammenhængende teoretiske systemer i begyndelsen af det 20. århundrede ved [[Sigmund Freud]] og [[Carl Gustav Jung]] i form af [[psykoanalyse]]n. Andre som [[Henri Ellenberger]] hævder, at psykoterapien rødder skal søges i tidlige religiøse praksisser<ref>Henri Ellenberger, 1970, The Discovery of the Unconscious. </ref>. Atter andre som [[Anders Dræby]] sporer psykoterapien rødder i filosofiens historie<ref>Anders Dræby, [https://ebooks.au.dk/aul/catalog/book/197 Filosofisk terapi,] 2017, Det Kongelige Bibliotek</ref>.
 
== Fællestræk ==
Linje 12:
Der eksisterer hundredvis forskellige terapiretninger, hver med deres egen betegnelse, men de fleste retninger hører hjemme inden for en eller flere af følgende '''psykoterapeutiske hovedtraditioner,''' som hver især indeholder forskellige undergrene og terapivarianter: <ref>Bjerg, Jens (red). ''Gads Psykologileksikon'', 1.udg., Gads Forlag 2004, side 494.</ref>
 
* '''Psykodynamisk/[[psykoanalyse|psykoanalytisk]] terapi''': lægger vægt på ubevidste konflikter med rødder i barndommen og de relationer man havde til nære omsorgspersoner. I sin klassiske form er [[Sigmund Freud|freudiansk]] psykoanalyse en langvarig proces, der strækker sig over flere år, hvor klienten gradvis opbygger indsigt i årsagerne til egne følelser og adfærd<ref>Olsen & Køppe 1986</ref><ref>Freud 2004</ref>. Har siden forgrenet sig i flere forskellige retninger og behandlingsvarianter, der praktiseres i mere kortvarige behandlingsforløb og bygger på forskellige videreudviklinger af Freuds tanker og/eller mere moderne tilføjelser, som fx [[tilknytningsteori]]. "Psykodynamisk terapi" er en bred betegnelse, der omfatter alle terapiretninger inden for denne tradition, mens betegnelsen ''psykoanalyse'' særligt bruges om terapi, der nært følger den freudianske tradition (klassisk freudiansk psykoanalyse er i dag mindre udbredt).
* '''[[Kognitiv terapi|Kognitiv terapi / kognitiv adfærdsterapi]]''': lægger vægt på aktuelle problemer og de tankemønstre, der vedligeholder dem. Har en resultatorienteret tilgang, hvor der arbejdes med et afgrænset psykologisk problem, som hovedregel i kortvarige forløb, hvor man nøje følger de fremskridt, der sker i forhold til problemet.<ref>Oestrich ''Tankens kraft,'' Dansk Psykologisk Forlag, 2002</ref> Ved siden af arbejdet med tankemønstre inkorporerer kognitiv adfærdsterapi indlæringsprincipper og teknikker fra '''adfærdsterapi''' (se [[Behaviorisme|behaviorisme)]], som er en terapiform, der opstod før den kognitive tilgang, men nu sjældent praktiseres i ren form i psykoterapeutiske forløb.
 
* '''[[Humanistisk psykologi|Humanistisk]]/oplevelsesorienteret terapi''': lægger vægt på at opleve og udtrykke undertrykte følelser, reaktioner og potentialer med fokus på en ligeværdig relation mellem terapeut og klient, samt en indfølende holdning hos terapeuten (humanistisk psykologi). Den humanistiske tilgang blev oprindeligt betegnet som den tredje vej, fordi den var baseret på et alternativ til både psykoanalysen og adfærdsorienterede tilgange, der var mere naturvidenskabelige. [[OplevelseorienteretDen psykoterapi|Oplevelsesorienteretførste psykoterapi]]humanistiske hartilgang røddervar iCarl Rogers's klientcentrerede metode, der lagde vægt på, at klienten ikke var betinget af biologiske anlæg og opvækstmiljø men var et helt menneske, der havde frihed og valg<ref>Rogers 2012</ref>. En anden tidlig tilgang var [[gestaltterapi]], ogder blev grundlagt af [[CarlFritz RogersPerls]]<ref>Hostrup klientcentrerede2009; metodePerls 2011</ref>. [[Emotionsfokuseret terapi]] er et nyere eksempel på en terapiretning inden for denne tradition.
* '''[[Eksistentiel terapi]]:''' lægger vægt på at gøre klienten i stand til at være tro mod sig selv, sine egne værdier og sine egne overbevisninger. Målet er at finde mening og tage ansvar for eget liv. Eksistentiel terapi blev grundlagt af [[Ludwig Binswanger]]<ref>Binswanger 1992-4</ref> og [[Viktor Frankl]]. Den eksistentielle terapi lægger vægt på, at mennesket er eksistens og ikke udelukkende arv og miljø. Af samme grund har den eksistentielle terapi været baseret på en kritik af naturvidenskabelige tilgange som fx neuropsykiatri, adfærdsterapi og klassisk psykoanalyse. Den eksistentielle terapi har derfor et filosofisk grundlag og er baseret på [[eksistentiel filosofi]], [[fænomenologi]] og [[eksistentiel fænomenologi]].<ref>Sørensen & Keller: Psykoterapien og den eksistentielle erfaring. In Sørensen & Keller ''Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi.'' Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2015</ref><ref>Sørensen: Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. In Amdisen, Holst & Nielsen ''At tænke eksistensen.'' Aarhus Universitetsforlag, 2009</ref> Den eksistentielle terapi tager afsæt i menneskets erfaringsverden og hviler på en klar betoning af frihed, valg og ansvar.
 
* '''[[Systemisk terapi]]''': lægger vægt på relationer og de underforståede aftaler, der udspiller sig mellem personer<ref>Draper & Dallos 2007</ref>. Anser psykologiske problemer for noget, der ligger i hele systemets samspil (f.eks. den måde en bestemt familie fungerer på) frem for noget, der knytter sig til den person, der udviser symptomerne. Er oprindelig udviklet inden for familie- og parterapi, men kan også praktiseres som individuel terapi. Se også [[narrativ terapi]].
 
* '''Kropsorienteret psykoterapi''': Terapiformer hvor samtale kombineres med opmærksomhed på og arbejde med klientens krop. Se for eksempel [[sensetikterapi]]. Kropsorienterede psykoterapiformer kan have mange forskellige inspirationskilder, men den historisk set vigtigste figur for etablering af traditionen er [[Wilhelm Reich]], der oprindelig var elev af Freud (som Reich senere brød med). Kropsorienterede psykoterapiformer er mindre udbredte / anerkendte end de øvrige hovedtraditioner, bl.a. pga. historiske/kulturelle årsager (psykoterapi har traditionelt haft hovedvægt på ''samtale'').
Linje 32:
==== I udlandet ====
I flere andre lande (herunder Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Holland) er betegnelsen 'psykoterapeut' en beskyttet titel og kun visse uddannelser giver ret til at bære titlen. I nogle lande som f.eks. Storbritannien og USA foregår uddannelsen til psykoterapeut som statsautoriseret universitetsuddannelse. Også i Norge, Sverige, Finland, Østrig, Italien, Tyskland og Holland kræver det en særligt godkendt uddannelse for, at man kan kalde sig psykoterapeut. I Spanien, Portugal, Luxembourg og Belgien kan psykoterapi kun udøves af læger eller psykologer.<ref>https://pce-europe.org/file/Infos/Publ-EEA-Regulations.pdf</ref>
 
== Litteratur ==
 
* Binswanger, Ludwig (1992-4): "Ausgewählte Werke" in 4 Bänden. Roland Asanger, Heidelberg
* Draper, Ross & Rudi Dallos (2007): "Familieterapi - systemisk terapi i teori og praksis". Hans Reitzels Forlag
* Dræby, Anders (2017): "Filosofisk terapi". Det Kongelige Bibliotek
* Ellenberger, Heni (1970): "The Discovery of the Unconscious: The History and Evolution of Dynamic Psychiatry''"''. Basic Books
* Freud, SIgmund (2004): "Psykoanalyse". Hans Reitzels Forlag
* Hostrup, Hanne (2009): "Gestaltterapi". Hans Reitzels Forlag
* Oestrich, Irene (2002): "Tankens kraft. Kognitiv terapi i klinisk praksis". Dansk Psykologisk Forlag
* Olsen, Ole Andkjær Olsen & Simo Køppe (1986): "Freuds psykoanalyse". Gyldendal
* Olsen, Ole Andkjær Olsen & Simo Køppe (1986): "Psykoanalysen efter Freud". Gyldendal
* Perls, Fritz (2011): "Gestalt Therapy: Excitement and Growth in the Human Personality". The Gestalt Journal Press
* Rogers, Carl (2012): "On Becoming a Person: A Therapist's View of Psychotherapy". Mariner Books
* Sørensen, Anders & Kurt Keller (2015): "Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi". Aalborg Universitetsforlag
 
== Referencer ==