Psykoterapi: Forskelle mellem versioner

Nogle{{hvem?|dato=2020}} mener, at psykoterapi nok uformelt har været anvendt op gennem historien, men at den først blev formaliseret og tilknyttet sammenhængende teoretiske systemer i begyndelsen af det 20. århundrede ved [[Sigmund Freud]] og [[Carl Gustav Jung]] i form af [[psykoanalyse]]n. Andre som [[Henri Ellenberger]] hævder, at psykoterapien rødder skal søges i tidlige religiøse praksisser<ref>Henri Ellenberger, 1970, første kapitel{{tvivlsom henvisning}}</ref>. Atter andre som [[Anders Dræby]] sporer psykoterapien rødder i filosofiens historie<ref>Dræby, 2017, kap. 3{{tvivlsom henvisning}}</ref>.

* '''Psykodynamisk/[[psykoanalyse|psykoanalytisk]] terapi''': lægger vægt på ubevidste konflikter med rødder i barndommen og de relationer man havde til nære omsorgspersoner. I sin klassiske form er [[Sigmund Freud|freudiansk]] psykoanalyse en langvarig proces, der strækker sig over flere år, hvor klienten gradvis opbygger indsigt i årsagerne til egne følelser og adfærd<ref>Olsen & Køppe (1986a) gennemgår Freuds psykoanalyse</ref><ref>Freud 2004{{tvivlsom indeholder Freuds vigtigste forelæsninger om emnethenvisning}}</ref>. Har siden forgrenet sig i flere forskellige retninger og behandlingsvarianter, der praktiseres i mere kortvarige behandlingsforløb og bygger på forskellige videreudviklinger af Freuds tanker og/eller mere moderne tilføjelser, som fx [[tilknytningsteori]]<ref>"Psykoanalysen efter Freud", 1986b{{tvivlsom henvisning}}</ref>. "Psykodynamisk terapi" er en bred betegnelse, der omfatter alle terapiretninger inden for denne tradition, mens betegnelsen ''psykoanalyse'' særligt bruges om terapi, der nært følger den freudianske tradition (klassisk freudiansk psykoanalyse er i dag mindre udbredt)<ref>Mortensen & Grünbaum 2016{{tvivlsom påstandhenvisning|der er to bøger af de to forfattere i 2016 i litteraturlisten. Det vides ikke hvilke det handler om. Der mangler desuden sidetal}}</ref>.

* '''[[Kognitiv terapi|Kognitiv terapi / kognitiv adfærdsterapi]]''': lægger vægt på aktuelle problemer og de tankemønstre, der vedligeholder dem. Har en resultatorienteret tilgang, hvor der arbejdes med et afgrænset psykologisk problem, som hovedregel i kortvarige forløb, hvor man nøje følger de fremskridt, der sker i forhold til problemet.<ref>Oestrich (2002){{tvivlsom rummer en dansk indfæring i kognitiv terapihenvisning}}</ref> Ved siden af arbejdet med tankemønstre inkorporerer kognitiv adfærdsterapi indlæringsprincipper og teknikker fra '''adfærdsterapi''' (se [[Behaviorisme|behaviorisme)]], som er en terapiform, der opstod før den kognitive tilgang, men nu sjældent praktiseres i ren form i psykoterapeutiske forløb.

* '''[[Humanistisk psykologi|Humanistisk]]/oplevelsesorienteret terapi''': lægger vægt på at opleve og udtrykke undertrykte følelser, reaktioner og potentialer med fokus på en ligeværdig relation mellem terapeut og klient, samt en indfølende holdning hos terapeuten (humanistisk psykologi). Den humanistiske tilgang blev oprindeligt betegnet som den tredje vej, fordi den var baseret på et alternativ til både psykoanalysen og adfærdsorienterede tilgange, der var mere naturvidenskabelige. Den første humanistiske tilgang var [[Carl Rogers]]'s klientcentrerede metode, der lagde vægt på, at klienten ikke var bestemt af biologiske anlæg og opvækstmiljø men var et helt menneske, der havde frihed og valg<ref>Rogers 2012{{tvivlsom er den vigtigste bog om emnethenvisning}}</ref>. En anden tidlig tilgang var [[gestaltterapi]], der blev grundlagt af [[Fritz Perls]].<ref>Hostrup (2009){{tvivlsom giver en dansk introduktion til gestaltterapihenvisning}}; Perls (2011){{tvivlsom er det oprindelige hovedværk om gestaltterapi henvisning}}</ref>. [[Emotionsfokuseret terapi]] er et nyere eksempel på en terapiretning inden for denne tradition.

* '''[[Eksistentiel terapi]]:''' lægger vægt på at gøre klienten i stand til at være tro mod sig selv, sine egne værdier og sine egne overbevisninger. Målet er at finde mening og tage ansvar for eget liv. Eksistentiel terapi blev grundlagt af [[Ludwig Binswanger]]<ref>Se Binswangers tekster om psykoterapi i udgivelsen af hans udvalgte værker fraBinswanger 1992-4{{tvivlsom henvisning}}</ref> og [[Viktor Frankl]]. Den eksistentielle terapi lægger vægt på, at mennesket er eksistens og ikke udelukkende arv og miljø. Af samme grund har den eksistentielle terapi været baseret på en kritik af naturvidenskabelige tilgange som fx neuropsykiatri, adfærdsterapi og klassisk psykoanalyse. Den eksistentielle terapi har derfor et filosofisk grundlag og er baseret på [[eksistentiel filosofi]], [[fænomenologi]] og [[eksistentiel fænomenologi]].<ref>Sørensen & Keller 2015, pp. 7-21</ref><ref>Sørensen: Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. In Amdisen, Holst & Nielsen ''At tænke eksistensen.'' Aarhus Universitetsforlag, 2009{{tvivlsom henvisning}}</ref> Den eksistentielle terapi tager afsæt i menneskets erfaringsverden og hviler på en klar betoning af frihed, valg og ansvar.

* '''[[Systemisk terapi]]''': lægger vægt på relationer og de underforståede aftaler, der udspiller sig mellem personer<ref>Draper & Dallos 2007{{tvivlsom henvisning}}</ref>. Anser psykologiske problemer for noget, der ligger i hele systemets samspil (f.eks. den måde en bestemt familie fungerer på) frem for noget, der knytter sig til den person, der udviser symptomerne. Er oprindelig udviklet inden for familie- og parterapi, men kan også praktiseres som individuel terapi. Se også [[narrativ terapi]]<ref>Payne 2011{{tvivlsom henvisning}}</ref>.

* '''Kropsorienteret psykoterapi''': Terapiformer hvor samtale kombineres med opmærksomhed på og arbejde med klientens krop. Se for eksempel [[sensetikterapi]]. Kropsorienterede psykoterapiformer kan have mange forskellige inspirationskilder, men den historisk set vigtigste figur for etablering af traditionen er [[Wilhelm Reich]]<ref>Reich 1982{{tvivlsom henvisning}}</ref>, der oprindelig var elev af Freud (som Reich senere brød med). Kropsorienterede psykoterapiformer er mindre udbredte / anerkendte end de øvrige hovedtraditioner, bl.a. pga. historiske/kulturelle årsager (psykoterapi har traditionelt haft hovedvægt på ''samtale'').

I tillæg til disse hovedtraditioner findes der en række mere alternative tilgange, som anses for mindre videnskabelige og ikke anerkendes i etablerede behandlingssystemer på lige fod med traditionerne ovenfor. Her kan fx nævnes [[Neurolingvistisk programmering|NLP]] ("neurolingvistisk programmering") samt tilgange, der kombinerer psykoterapi/psykologi med spirituelle praksisser og [[new age]] inspireret filosofi. [[Transpersonlig psykologi]] er en form for nyere hovedtradition, der samler nogle af disse sidstnævnte spirituelt inspirerede tilgange - se fx [[psykosyntese]] som eksempel. En vigtig inspirationskilde og tidligt eksempel på denne tilgang er Freuds berømte frafaldne elev, [[Carl Gustav Jung]], som kombinerede psykoanalytiske tankegange med elementer fra østlig mystik<ref>Jung (1998){{tvivlsom er hans egen gennemgang af liv og værkhenvisning}}</ref>.