Nyklassicisme: Forskelle mellem versioner

'''Nyklassicisme''', '''neoklassicisme''' ,eller ''' nyantik''' ogogså '''senklassicisme''', er en stilretning inden for [[kunst]], [[arkitektur]] og [[kunsthåndværk]] i [[Europa]] og [[Nordamerika]]. Retningen, der tog udgangspunkt i [[antikken]]s græske og romerske kunst, var fremherskende ca. [[1750]]-[[1850]]. Den byggede på den tyske [[arkæolog]] [[Johann Joachim Winckelmann]]s skrifter og fundene ved udgravningerne i [[Herculaneum]] og [[Pompeji]].

Nyklassicismens billedkunst, der ofte havde islæt fra den samtidige [[Romantikken|romantik]], repræsenteres af den franske maler [[Jacques-Louis David]] (se fx [[Horatiernes ed]])., Hanhan der var lærer for bl.a. [[C.W. Eckersberg]] og den italienske billedhugger [[Antonio Canova]]; i Danmark udvikledes stilen af maleren [[Nicolai Abraham Abildgaard|Nicolai Abildgaard]] og billedhuggerne [[Johannes Wiedewelt]] og frem for alle [[Bertel Thorvaldsen]].

Den tidlige nyklassicisme inden for både arkitektur og kunsthåndværk betegnes ofte [[Louis Seize|Louis Seize-stil]]; den videreudvikledes til [[directoire]]stil og senere [[empire]]. Inden for musikken anvendes som regel betegnelsen [[neoklassik]].