Forskel mellem versioner af "Danmark-Norge"

377 bytes fjernet ,  for 7 måneder siden
→‎Søfartsnationen: for det første …. bør følges af for det andet!
m (skabelon)
(→‎Søfartsnationen: for det første …. bør følges af for det andet!)
 
== Søfartsnationen ==
[[Fil:Elling Kirke modelskib da 051214.jpg|thumb|[[Kirkeskib (skibsmodel)|Kirkeskibsmodel]] af ''[[Prinds Christian]]'' fra [[1757]], i [[Elling Kirke]] nvNV for [[Frederikshavn]].]]
 
Danmark-Norge må først og fremmest forstås som en ''søfartsnation''. Flere forhold gjorde sig gældende: For det første var der selveSelve rigets udstrækning og form. Danmark-Norge var yderst langstrakt og med en forholdsvis lang kystlinje. Kun få steder var der mere end 50 km til kysten – i Danmark var det [[Jylland]]s indre [[hede]]egne og [[Skåne]]s nordøstlige skovegne, i Norge det bjergrige indland. Men det, der bandt riget sammen, var ''havet''. Danmark var et udpræget ørige med talrige sejlbare [[sund (farvand)|sunde]], [[bælt]]er, [[fjord]]e, [[nor]], [[vig (vådområde)|vige]] og [[dyb (rende)|dyb]] og bestående af et stort antal små og store [[ø]]er; kun Jylland var en [[halvø]] forbundet med det mellemeuropæiske [[fastland]], mens [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] udgjorde den sydvestlige og sydlige kyst af den skandinaviske halvø. I Jylland skar fjorde sig ind på østkysten, [[Limfjorden]] endda nærmest tværs over halvøen, på [[Fyn]] [[Odense Fjord]], på [[Sjælland]] [[Isefjorden]] og [[Roskilde Fjord]]. Norge var et langstrakt kystområde med talrige dybe fjorde, der skar sig langt ind i bjerglandet. I begge kongeriger lå næsten al bymæssig bebyggelse ved (eller nær ved) kysten: købstæder, [[ladeplads]]er og [[bondehavn]]e.
 
Norge var et langstrakt kystområde med talrige dybe fjorde, der skar sig langt ind i bjerglandet. I begge kongeriger lå næsten al bymæssig bebyggelse ved (eller nær ved) kysten: købstæder, [[ladeplads]]er og [[bondehavn]]e.
Dertil kom, at ''skibsfarten i datiden var mere veludviklet end vejfærdslen''. Såvel rejser som varefragt skete så vidt muligt med skib. Det var ofte hurtigere (når vinden var gunstig), og de fragtede varemængder kunne være langt større end hestekærre og andre vogne kunne bære. Vejfærdslen skete kun over kortere vejstrækninger: med de 2 [[mil]] omkring købstæderne, hvor [[handel]] og [[håndværk]] som hovedregel ikke måtte udøves, og under hensyn til købstædernes særret til sejlads, var søgning fra indland til nærmeste kystkøbstad den mest udtalte form for vejfærdsel.
 
Dertil kom, at ''skibsfartenSkibsfarten i datiden var mere veludviklet end vejfærdslen''. Såvel rejser som varefragt skete så vidt muligt med skib. Det var ofte hurtigere (når vinden var gunstig), og de fragtede varemængder kunne være langt større end hestekærrehestekærrer og andre vogne kunne bære. Vejfærdslen skete kun over kortere vejstrækningerstrækninger: med de 2 [[mil]] omkring købstæderne, hvor [[handel]] og [[håndværk]] som hovedregel ikke måtte udøves, og under hensyn til købstædernes særret til sejlads, var søgning fra indland til nærmeste kystkøbstad den mest udtalte form for vejfærdsel.
I denne forbindelse spillede det en stor rolle, at [[Kattegat]] i lighed med [[Øresund]] og Bælterne i praksis længe udgjorde et indhav i den dansk-norske stat, som kontrollerede kysterne hele vejen rundt. Ganske vist lykkedes det i længden ikke tvillingriget at opretholde denne tilstand langs østkysten, men ikke desto mindre formåede Danmark-Norge i vid udstrækning at overvinde tabet af de østlige [[provins]]er, i det mindste i henseende til søfart og samhandel.
 
I denne forbindelseDet spillede det en stor rolle, at [[Kattegat]] i lighed med [[Øresund]] og Bælterne i praksis længe udgjorde et indhav i den dansk-norske stat, som kontrollerede kysterne hele vejen rundt. Ganske vist lykkedes det i længden ikke tvillingriget at opretholde denne tilstand langs østkysten, men ikke desto mindre formåede Danmark-Norge i vid udstrækning at overvinde tabet af de østlige [[provins]]er, i det mindste i henseende til søfart og samhandel.
Endelig spillede det en afgørende rolle, at ''Danmark og Norge supplerede hinanden'' med hensyn til opfyldelsen af det fleste af datidens behov: Danmark var et fladland med forholdsvis god jordbundsforhold og derfor i stand til at yde en god [[kornavl]], der kunne være behov for i Norge, mens Norge på sin side leverede [[fisk]], [[træ (materiale)|træ]] til alskens formål foruden ulige [[metal]]ler til Danmark. Disse forhold gjorde, at der var et vedvarende stort behov for sejlads mellem rigerne med gode varefragter i begge retninger, og dette fremmede skibsfarten i begge riger. Med tiden skulle det blive en hjørnesten i Dobbeltrigets erhvervspolitik at sikre de to afsætningsmarkeder for hinanden. Skønt de søfarendes andel af befolkningen vel var begrænset, var betydningen af deres virke så meget desto større: de skabte afsætnings- og dermed indkomstgrundlaget for samfundsgrupper så som landbrugere, fiskere, træfældere, bjergværksfolk, håndværkere og købmænd.
 
Endelig spillede det en afgørende rolle, at ''Danmark og Norge supplerede hinanden'' med hensyn til opfyldelsen af det fleste af datidens behov: Danmark var et fladlandlavland med forholdsvis godgode jordbundsforhold og derfor i stand til at yde en god [[kornavl]], der kunne være behov for i Norge, mens Norge på sin side leverede [[fisk]], [[træ (materiale)|træ]] til alskens formål foruden uligeog [[metal]]ler til Danmark. DisseDet forhold gjorde, at der var et vedvarende stort behov for sejlads mellem rigerne med gode varefragter i begge retninger, og dettedet fremmede skibsfarten i begge riger. Med tiden skulle det blive en hjørnesten i Dobbeltrigets erhvervspolitik at sikre de to afsætningsmarkeder for hinanden. Skønt de søfarendes andel af befolkningen vel var begrænset, var betydningen af deres virke så meget desto større: de skabte afsætnings- og dermed indkomstgrundlaget for samfundsgrupper som landbrugere, fiskere, træfældere, bjergværksfolk, håndværkere og købmænd.
 
Det var således ikke uden grund, at [[Arent Berntsen]] kaldte sin skildring i [[1656]] af Dobbeltmonarkiet for "''Danmarckis oc Norgis Frugtbar Herlighed''"<ref>Arent Berntsen: Danmarckis oc Norgis Frugtbar Herlighed, 1656</ref>.
Anonym bruger