Norup Kirke: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m websted indsat |
Tilføjet et indhold til siden. Med udgangspunkt i Nationalmuseets udgivelse om kirken i bogværket Danmarks Kirker |
||
Linje 57:
}}
'''Norup Kirke''' er en kirke i [[Norup Sogn]] i [[Nordfyns Kommune]], den ligger ved landevejen mellem [[Otterup]] og [[Bogense]].
Kirken er nævnt første gang 1459, da biskop Henneke lagde bebyggelserne Vellinge og Pugholm fra [[Norup Sogn]] til [[Bederslev Sogn]].<ref>Burmeister og Wangssgaard Jürgensen, s. 4795</ref> Kirken skal have været viet til Vor Frue.
Som en del af kirkens reorganisering efter [[Reformationen i Danmark|reformationen]] 1536 blev det 1555 besluttet, at Egense Kirke lidt udenfor Norup (se nedenfor), skulle nedrives og sognene lægges sammen.
<gallery>▼
Fra i al fald reformationen til 1688 var kirken i kongens eje. De år blev den tilskødet Helvig Sophie Urne til [[Rønninge Søgård]], enke efter Jørgen Friis til Haraldskær.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen s. 4795-96.</ref> 1698 blev kirken solgt til Jørgen Rosenkrantz, der ejede Norup Sogns hovedgård, [[Hofmansgave|Roseneje]].<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen s. 4796.</ref> Kirken var knyttet til denne gård (som siden 1785 har heddet Hofmansgave) frem til overgangen til selveje 1. april 1952.
<br />
== Bygning ==
Kirken er i sin kerne en romansk bygning af [[Kvadersten|granitkvadre]] og rå samt kløvede [[kampesten]]. Af denne bygning er bevaret både skib og kor fortsat står.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen s. 4797.</ref> To af de romanske vinduer er bevarede, men blændede og der er hugget nye vinduesåbninger, ligesom de fleste detaljer af den romanske kirkes indre er forsvundet med tiden.<ref name=":0">Burmeister og Wangsgaard Jürgensen s. 4800.</ref>
Tårnet er tilføjet i senmiddelalderen, der blev herefter indbygget hvælv i skibet, hvilket betød, at den romanske triumfvæg måtte næsten helt nedtages og genopføres.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen s. 4803.</ref> Siden blev rejst et våbenhus foran skibets syddør. Alle ændringerne er udført i [[munkesten]] og opmuret i [[Forbandt|munkeskifte]]. Disse arbejder er nok alle udført i tiden efter 1450.<ref name=":0" /> Efterfølgende er korets tagværk blevet udskiftet o. 1565-75.
1756 opførtes et kapel på kirkens nordside. Kapellet var i brug 1774, men omtales som nedrevet 1816, og da det ikke har efterladt sig synlige spor, er det usikkert, hvor det har stået; en mulighed er, at det har ligget ud for den vestre af støttepillerne på skibets nordside, hvor sokkelpartiet er forstyrret.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen s. 4805.</ref>
== Kalkmalerier ==
Kalkmalede udsmykninger blev afdækket 2009 i korbuen og i våbenhuset, men atter overhvidtet.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen s. 4809.</ref> På korbuen fandt man en ornamental bort der fortsatte ud på triumfvæggen, mens der over triumfbuen var malet en bladranke. Denne udsmykning stammer fra cirka 1550-75. I våbenhuset fandt man en indskrift og en ornamental bemaling i den søndre vægniche, der menes at høre til det sene 1600-tal.
== Inventar ==
Kirkens ældste inventarstykke er den romanske sandstensdøbefont, der er et importarbejde fra [[Gotland]].<ref name=":1">Burmeister og Wangsgaard Jürgensen s. 4819.</ref> Fra middelalderen stammer også et røgelseskar, som nu indgår i [[Nationalmuseet|Nationalmuseets]] samlinger, et korbuekrucifiks fra o. 1475-1500<ref name=":1" /> og alterstagerne fra 1500-tallets første halvdel.
Den efterreformatoriske nyindretning af kirken blev iværksat i 1590'erne. Frederik Qvitzow og Pernille Rud skænkede kirken en klokke i 1597,<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen s. 4827-28.</ref> og 1598 altertavlen, der er en baldakinaltertavle med storfeltsmaleri af Opstandelsen.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen s. 4811-16.</ref> Samme snedkerværksted lavede også kirkens prædikestol, der er et typisk renæssancearbejde med arkadefelter og stærkt fremspringende hjørner med tredobbelte søjler, og ligesom altertavlen bærer Qvitzows og Ruds våbenskjolde.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen s. 4820-23.</ref> Stolen er nært beslægtet med [[Herrested Kirke|Herrested Kirkes]] prædikestol. Stolestaderne er en smule yngre, fra 1630'erne og suppleret 1729.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen s. 4823-25.</ref> De er nært beslægtede med stolestaderne i [[Otterup Kirke]].
Det meste af kirkens altersølv er tilkommet i 1700-tallet.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen s. 4816-18.</ref> Oblatæsken er udført 1742 af guldsmed Søren Nielsen Bruun, Odense, og skænket af A. F. C. Nørager, mens sygesættet samt altersættet er udført henholdsvis 1789 og 1790 af guldsmed Ulrich Kastrup, Nyborg.
== Gravminder ==
Kirkens antikvariske gravminder omfatter de to gravsten lagt henholdsvis 1652 over Hans Clausen og 1715 over Niels Jensen Schytte, et barn af sognepræst Jens Jørgensen Schytte og Kirsten Andersdatter. Begge er skriftsten med indskrift i indhuggede versaler
<br />
== Referencer ==
<references />
== Litteratur ==
* {{kilde bog|efternavn1=Burmeister|fornavn1=David|efternavn2=Wangsgaard Jürgensen|fornavn2=Martin|dato=2018|titel=Danmarks Kirker, vol. IX, Odense Amt. Norup Kirke|url=http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Odense_4795-4836.pdf|udgiver=[[Nationalmuseet]]}}
▲<br /><gallery>
Image:Norup Kirke fra nordvest.jpg|Norup Kirke fra nordvest
Image:Norup Kirke fra sydoest.jpg|Norup Kirke fra sydøst
| |||