Sivas: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 47:
Sivas, hovedstaden fra tid til anden i Seljuk-perioden, fastholdt sin betydning som en videnskabs- og handelsby. Byen, som var et administrativt center i den osmanniske æra, er blevet omdannet til en provins, med selvsamme hovedby i Republiksperioden.
 
=== Sultan sehirşehir ===
Sivas bliver også kaldt Sultan sehir (Sultanens by). Sivas i en årrække har været den [[Seldsjukker|Seldjukkiske]] hovedstad, og har været hjemsted for mange sultaner. I Sivas er især en af de største sultaner fra SeldtjukSeljuk-æraen begravet og mange andre royale har også deres gravsted i byen. I århundreder har Sivas betjent en vigtig rolle som hovedstad og centrum for forskellige provinser i mange civilisationer, da Sivas geografiske placering er velegnet til dette. Sivas var engang en provins, hvor kvalificerede mennesker fra alle felter blev uddannet. Mennesker, der er uddannet fra byen, har haft vigtige roller i statsadministrationer. Forskernes værker gav et stort bidrag til udviklingen af tyrkisk - islamisk kultur og på grund af dem er Sivas i dag stadig blandt de vigtigste byer. I dag bruges den fordi, Sivas er kulturens by og en er ved at udvikle sig til en vigtig turistby. Derved er brandet Sultan sehir blevet meget populært og bruges primært om Sivas
 
== Historie ==
Ifølge skriftlige optegnelser var Sivas et vigtigt område af beboelse i [[Hittitter|hittiterne]] i begyndelsen af 2000 år f.kr. Senere blev regionen beboet af den phrygiske, [[Lydien|lydiske]], [[Assyrien|assyriske]], [[Romerriget|romerske]], [[Det Byzantinske Rige|byzantinske]], [[Seldsjukker|seldsjukkiske]], [[danishmend]], ilhanli, eretna og [[Det Osmanniske Rige|osmanniske]] dynastier og blev en del af den [[Tyrkiet|Tyrkiske republik]] efter OsmanerrigetsOsmannerrigets fald i 1923.
 
=== Den tidlige antik ===
Udgravninger på en høj, kendt som Topraktepe, i dag Sivas Kalesi, indikerer [[Hittitter|hittitiske]] bosættelser i området så tidligt som i 2600 f.Kr., men der er ikke noget kendt nogethistorie om Sivas' historie før den romerske periode. I 64 f.Kr. under den tredje krig momod [[Mithridates 6. af Pontos]] grundlagde [[Pompejus]] en by på stedet kaldet "Megalopolis".<ref>A.H.M. Jones:, ''The Cities of the Eastern Roman Provinces'', 2. udgave, Oxford University Press, 1971, s. 159.</ref> Numismatiske tegn tyder på, at Megalopolis ændrede sit navn i de sidste år af 1. århundrede f.Kr. til "Sebaste", som er den feminine form af det græske navn svarende til Augustus. Navnet "Sivas" er den tyrkiske version, der stammer fra navnet Sebasteia, som byen var kendt under i det sene romerske (byzantinske) imperium. Byen var en by af en vis betydning i den kristne kirkes tidlige historie; i det 4. århundrede var det hjemsted for Sankt Blaise og Sankt Peter af Sebaste, biskopper i byen, og Eustathius, en af de tidlige grundlæggere af [[monasticisme]]n i Anatolien. Det var også stedet for [[martyriet]] for de [[40 martyrer i Sebaste]], også i det 4. århundrede. [[Justinian 1.|Justinian d. 1]] havde en befæstet mur omkring byen i det 6. århundrede.
 
<br />
 
=== Sivas efter tyrkernes erobring af Anatolien og Danishmend dynastiet ===
Sultan Alparslan udnævnte Danişmend Gazi og Kutalmışoğlu Süleyman Şah, en af ​​de fornemme befalingsmænd, til at erobre de indre dele af Anatolien. Den endelige overgang af Sivas-regionen til hænderne på tyrkerne fandt sted kort efter 1071-slaget ved Manzikert, der åbnede portene til Anatolien for tyrkerne. Tyrkerne, der ankom til Sivas-regionen i 1080'erne, købte små bygder i nærheden, men de kunne ikke erobre Sivas. Fem år efter belejrede Danişmend Gazi, Sivas med sine styrker og erobrede byen på kort tid. Derefter blev Sivas fra 1085 en tyrkisk. Sivas eller Sebasteia var en af de første vigtige byer i Anatolien, der blev erobret af de tyrkiske stammer. Det sker efter [[slaget ved Manzikert]] i 1071. Byen kom under domænet for Danishmend dynastiet (1071-1174). Danişmend Gazi tog derefter kursen mod [[Kappadokien]] efter at have overtaget Sivas. På vej mod Kappadokien overtog han også Kayseri og etablerede Sivas som Danişmends dynastiet hovedstad. I senere år blev denne nye Beyliks grænser udvidet, efter at Tokat, Amasya, Çorum, Çankırı, Malatya og Kastamonu blev overtaget. Da Danişmend Gazi døde i 1105, blev hans søn Melik Gazi hersker. Melik Gazis regeringsperiode gennemgik med krige imod romerne og korsfarerne. Hans søn Muhammed blev overtog tronen fra Melik Gazi, da han døde i 1134 og ligesom hans, far kæmpede Muhammed bey mange krige med romerne.
 
Da Muhammed Gazi døde i 1142, brød der en kamp om tronen i 1143 mellem hans søn Zünnun og hans onkel Nizamettin Yağıbasan. Derfor blev Danishmend dynastiet opdelt i to; henholdsvis i Sivas og Malatya. Melik Gazis søn, Nizamettin Yağıbasan, var lederen af Sivas området. Hans periode var fuld af krige med romerne og de [[Seldsjukker|Seldsjukkerne]]. Efter Yağıbasans død oplevede Danishmend dynastiet en periode med uro, også selvom Muhammed Gazis søn Zünnun, kom til Sivas og overtog Danishmends trone, kunne han ikke sætte en stopper for Danishmend dynastien kollaps i 1175.
 
=== Seljuk-æraen ===
[[Fil:Sivas kale.jpg|thumb|277x277px|Sivas kalesi med klokketårnet på toppen af den gamle befæstning|alt=|left]]
Sebasteia var en af de første vigtige byer i Anatolien, der blev erobret af tyrkiske stammer. Det sker efter [[slaget ved Manzikert]] i 1071. Byen kom under domænet for Danishmend-dynastiet (1071-1174). Efter 1143 var der kamp om tronen. Efter Danişmend Gazis død gik Sivas videre til Nizamettin Yağıbasan, som vandt det efter en kamp med Danişmend Gazi efterfølgere. I 1174 blev byen genforenet af Seljuksultanen [[Kilij Arslan II]] og fungerede jævnligt som hovedstad i Seljuk-imperiet sammen med Konya. Under Seljuk-regimet var Sivas et vigtigt handelscenter langs silkevejen og et citadel sted sammen med moskéer og madrasahs (islamiske uddannelsesinstitutioner), hvoraf fire overlever i dag. Da Gıyaseddin Keyhüsrev d. 2. kom til magten gik det ikke særlig godt og befolkningen lod store bekymringer. Mongolerne begyndte også at true byen, hvilket resulterede i at man befæstede byen. Men mongolerne vandt kampen om Kösedağ, hvilket resulterede i plyndringer af byen og resulterede i Seljukrigets kollaps. Derefter gik byens ledelse til de små tyrkiske stammer såsom l Ilkhaniderne, Eretna og Kadı Burhanettin. Efter Seljukrigets kollaps rådede mange tyrkiske stammer, forskellige områder af Anatolien. Alle disse stammer kaldtes for Anadolu Beylikleri.
 
<br />
 
 
<br />
=== Sivas under Eretna dynastiet ===
I 1327 måtte İlhanlı-guvernøren Timurtaş forlade Sivas og rejse til Egypten, da hans forhold til İlhanlı herskeren Abu Said blev forværret; derfor efterlod han magten til Alaaddin Eratna. Timurtaş blev henrettet i Egypten i 1328. Som et resultat blev Eratna Bey guvernør i Sivas under İlhanlı dynastiet. Alaaddin Eretna besejrede den mongolske hær i 1343 og erklærede sin uafhængighed og hovedstaden i Sivas. Under Eratna sluttede byer som Kayseri, Amasya, Tokat, Çorum, Niğde og Erzincan sig til den nye Beylik. Da Eratna døde i 1352, blev hans yngre søn Gıyaseddin Muhammed efterfulgt. Gıyaseddin blev nødt til at overlade administrationen af hans fars Beylik til Vizier Ali Sah, da han ikke var særlig gammel. Vizier Ali, der var ansvarlig for administrationen af Eretnas Beylik i 1364, gjorde oprør, og med de kræfter han formåede at samle, belejrede han Kayseri, som var hovedstad på dette tidspunkt. Da Gıyaseddin Muhammed Bey blev besejret i denne krig, bad han den egyptiske hersker Melik Eşref om hjælp. Anmodningen om hjælp blev opfyldt samme år i 1364. Med hjælp fra den egyptiske hær, der kom til regionen, besejrede Muhammed Bey Ali Şah og dræbte ham.