Sivas: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 59:
Sultan Alparslan udnævnte Danişmend Gazi og Kutalmışoğlu Süleyman Şah, en af de fornemme befalingsmænd, til at erobre de indre dele af Anatolien. Den endelige overgang af Sivas-regionen til hænderne på tyrkerne fandt sted kort efter 1071-slaget ved Manzikert, der åbnede portene til Anatolien for tyrkerne. Tyrkerne, der ankom til Sivas-regionen i 1080'erne, købte små bygder i nærheden, men de kunne ikke erobre Sivas. Fem år efter belejrede Danişmend Gazi, Sivas med sine styrker og erobrede byen på kort tid. Derefter blev Sivas fra 1085 en tyrkisk. Sivas eller Sebasteia var en af de første vigtige byer i Anatolien, der blev erobret af de tyrkiske stammer. Det sker efter [[slaget ved Manzikert]] i 1071. Byen kom under domænet for Danishmend dynastiet (1071-1174). Danişmend Gazi tog derefter kursen mod [[Kappadokien]] efter at have overtaget Sivas. På vej mod Kappadokien overtog han også Kayseri og etablerede Sivas som Danişmends dynastiet hovedstad. I senere år blev denne nye Beyliks grænser udvidet, efter at Tokat, Amasya, Çorum, Çankırı, Malatya og Kastamonu blev overtaget. Da Danişmend Gazi døde i 1105, blev hans søn Melik Gazi hersker. Melik Gazis regeringsperiode gennemgik med krige imod romerne og korsfarerne. Hans søn Muhammed blev overtog tronen fra Melik Gazi, da han døde i 1134 og ligesom hans, far kæmpede Muhammed bey mange krige med romerne.
Da Muhammed Gazi døde i 1142, brød der en kamp om tronen i 1143 mellem hans søn Zünnun og hans onkel Nizamettin Yağıbasan. Derfor blev Danishmend dynastiet opdelt i to; henholdsvis i Sivas og Malatya. Melik Gazis søn, Nizamettin Yağıbasan, var lederen af Sivas området. Hans periode var fuld af krige med romerne og de [[Seldsjukker|Seldsjukkerne]]. Efter Yağıbasans død oplevede Danishmend dynastiet en periode med uro, også selvom Muhammed Gazis søn Zünnun, kom til Sivas og overtog Danishmends trone, kunne han ikke sætte en stopper for Danishmend dynastien kollaps i 1175.<ref>http://www.sivasder.org/index.php?Page=IcerikDetay&No=52</ref>
=== Sivas under Seljuk imperiet ===
[[Fil:Sivas kale.jpg|thumb|277x277px|Sivas kalesi med klokketårnet på toppen af den gamle befæstning|alt=|left]]
Sivas blev genforenet i det anatolske Seljuk-imperium af [[Kilij Arslan II]] i 1175. Kilij Arslan delte ddet anatolske Seljuk-imperium blandt sine 11 sønner i 1190, i den sidste tid af hans regeringsperiode. I denne deling faldt Sivas til Kutbettin Melikşah. Men da Kutbettin Melikşah ønskede at råde over dele af imperiet, begyndte en lang kamp om trone mellem brødrene. Kampen mellem brødrene blev delvist formindsket efter Kutbettins død i 1194. Sivas blev nu kortvarigt overtaget af Kutbettin Melikşahs bror, Tokats hersker Rükneddin Süleyman. I 1210 var Izzeddin Keykavus d. I. leder af Seljuk-imperiet. Det vides, at Keykavus generelt boede i Sivas i stedet for Konya. Det var også under hans regeringsperiode at Sivas blev rekonstrueret. Sivas "Darüş-Şifa", der blev accepteret som et af de vigtigste medicinske centre i hele Anatolien og Europa med hensyn til dens struktur og funktion, blev bygget i 1217 under Izzeddin Keykavus regeringsperiode. Sivas levede sin guldalder og bedste periode mellem årene efter [[Alaaddin Keykubat]]<nowiki/>s regeringsperiode (1219-1236). Sivas og fungerede jævnligt som hovedstad i Seljuk-imperiet sammen med Konya. I Alaaddin Keykubats tid blev Sivas bæfestning (Sivas kalesi) og murene omkring byen styrket mod den nærliggende [[Mongolske kejserdømme|mongolske]] trussel.
Mongolerne havde allerede plyndret hele [[Centralasien]], [[Mellemøsten]] og [[Østeuropa]] og nu begyndte de langsomt at angribe [[Østanatolien]]. [[Slaget ved Kösedağ]] øst for Sivas, blev en af de mest triste sider i tyrkisk historie og var begyndelsen på slutningen for Seljuk-imperiets storhedstid. Den 3. juli 1243 blev Seljuk sultanen Gıyaseddin Keyhüsrev besejret af den mongolske hær med [[Baiju Noyan]] som hærfører i Kösedağ mellem Zara og Suşehri. Samtidig med mongolerne måtte Seljuk-hæren kæmpe mod [[Pontos (kongerige)|Pontus]]-styrkerne, der kom fra nord ved Çanakçı-bjergene. Under regeringsperiode for Ögedei Khan, der var den mongolske hersker, bød Seljuk sultanen på at kunne underskrive en venskabstraktat. Det var Under Keyhüsrev d. 3, at mongolerne begyndte at presse sultanen til at tage personligt til [[Mongolske kejserdømme]], give gidsler og acceptere en mongolsk [[darughachi]], altså at betale skatter og være under mongolsk herredømme. Efter mongolernes sejr ved Kösedag tog mongolerne kontrol over Sivas og Kayseri. Sultanen flygtede til Antalya, men blev derefter tvunget til at indgå fred med Baiju og betale en betydelig hyldest til det mongolske imperium. Imperiet var nu under mongolsk herredømme. Sivas var en af de byer der blev hårdest ramt af mongolernes plyndringer og ødelæggelser og mange mennesker blev dræbt.
Sivas levede sin anden store udviklingsperiode under imperiets opløsningsperiode. De mest pragtfulde eksempler på Seljuk arkitektur og kunstværker stammer altsammen fra denne periode, hvor Buruciye-, Çifte Minare- og Gök Madrassa, alle sammen blev lavet i regeringsperioden under Gıyaseddin Keyhüsrev d. 3 i 1271. [[Madrassa|Madrasserne]] der blev bygget på dette tidspunkt, står stadig med alt sin pragt. Sivas fik sin pragt i Seljuk-perioden, da byen blev et den vigtigste handelscenter langs silkevejen i Anatolien. I Seljuk-perioden åbnede nogle europæiske stater, såsom [[Republikken Genova]], ambassader i Sivas for at få en del af "transithandelen" i forbindelse med udenrigshandel. Varer fra [[Kina]], [[Turkestan]] og [[Iran]] med karavaner blev sendt til de forskellige [[Karavanserai|karvanserai]]<nowiki/>er i Sivas og sendt fordelt herfra til de andre byer i [[Anatolien]] og til [[Europa]]. I denne periode er de varer, der handles i Sivas, ikke kun transitgods fra østlige lande. De varer, der blev produceret i regionen såsom klude, tæpper, knive og krigsvåben som fx sværd, blev også solgt.
Da mongolernes indflydelse gradvist steg i Anatolien, kunne Seljuk imperiet, der også var plaget af intern uro på grund af kamp om tronen, ikke komme sig mere. Dette resulterede i at imperiet i 1308 kollapsede. I denne henseende blev Sivas overtaget af Ilkhaniderne, som var en mongols-tyrkisk dynasti. Her blev Timurtaş, søn af Emir Çoban udpeget som guvernøren for Sivas. Efter Seljuk imperiets kollaps rådede mange tyrkiske stammer, forskellige områder af Anatolien. Alle disse stammer kaldtes for Anadolu Beylikleri.<ref>http://www.sivasder.org/index.php?Page=IcerikDetay&No=52</ref>
=== Sivas under Eretna dynastiet ===
Linje 140:
''Da overbevisningen om, at afhjælpningen af en national befrielse, kun ville være født fra egen ånd og fra os selv, inviterede de Øst Anatoliske provinser, som står over for åbne farer, til et møde ved Erzurum kongressen. I mellemtiden blev Sivas kongressen, der var rettet mod befrielsen af moderlandet i lyset af begivenhederne der fandt sted, bragt til realisering af jeres ærede udvalg, besluttet den 21. juni 1919. (...)''
''Mødet på Erzurum- og Sivas kongresserne, der repræsenterer den "nationale ånd", er en absolut tegn på fremgang og frelse, på et tidspunkt hvor nationalforsamlingen (red: regeringen i istanbul) ikke har været indkaldt endnu og har mistet sin magt til beslutningstagning og det at [[Istanbul-regeringen]], der under belejring, alene træffer en illegitim beslutning, eller under hensynstagelse af alle muligheder, såsom at acceptere forslag fra besætterne, der ikke passer til vores nationale interesser. Mens jeg slutter af på mine ord, håber jeg, at vores udvalg, der er loyalt over for formålet med frigørelsen af landet og nationen, vil opnå en god succes med skaberens vilje (red: gud).''</blockquote>Efter åbningstalen begyndte diskussionen om dagsordenens punkter. Sivas-kongressen sluttede den 11. september 1919 med at afvise alle former for mandater og offentliggøre en 10-punkts erklæring om, at "den nationale vilje skal domineres for nationens integritet og stabilitet". Det var også på denne kongres, at Atatürks stilling som formand for den nationale modstands eksekutivkomité blev bekræftet. <ref>http://www.sivasder.org/index.php?Page=IcerikDetay&No=55</ref>[[Fil:Sivas 1027.jpg|thumb|274x274px|Sivas i 1927]]
=== Republikken æraen ===
Den 2. juli 1993 blev 37 deltagere i en kulturel og litterær festival for Alevitter dræbt, da en en terrorist satte ild til Madimak-hotellet i Sivas under en voldelig protest af omkring 15.000 medlemmer af forskellige radikale islamistiske grupper mod tilstedeværelsen af Aziz Nesin. Dødsfaldene resulterede i, at den tyrkiske regering tog en hårdere holdning til religiøs fanatisme, militant islam og antisekularisme. I slutningen af 2006 var der en kampagne af Pir Sultan Abdal Cultural Institute for at omdanne det tidligere hotel til et museum for at fejre tragedien, nu kendt som [[Sivas-massakren]].[[Fil:Sivas 1970'erne.jpg|thumb|276x276px|Sivas i 1970'erne]]
Linje 530:
|252
|}
== Infrastruktur ==
| |||