Mimesis: Forskelle mellem versioner

'''Mimesis''' er et [[begreb]], der navnlig bruges inden for [[kunst]] og [[litteratur]], hvor det refererer til kunstens efterligning af [[virkelighed]]en. Begrebet grundlagdes af de [[Oldtidens græske filosofi#FIlosofien efter Sokrates|græske filosoffer]] [[Platon]] og [[Aristoteles]], der definerede mimesis som kunstens [[væsen]].<ref name="DSS">{{cite web|url=http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125773|title=Jørgen Dehs: mimesis|work=''Den Store Danske''|publisher=[[Gyldendal]]|accessdate=9. april 2020}}</ref> Ordet er dog kendt før, men hos de to filosoffer blev det systematisk anvendt som en måde at opfatte kunsten på.<ref name="Fibiger512">Fibiger, Johannes, Gerd Lütken, og Niels Mølgaard. 2001. ''Litteraturens tilgange: metodiske angrebsvinkler''. 1. udgave. København, Gads Forlag. s. 512</ref> Ordet mimesis stammer oprindeligt fra [[Græsk (sprog)|græsk]],<ref name="DSS"/> og dets rod, mimos betyder 'en person der efterligner noget'. Dets præcise betydning er svært at definere, men kan oversættes både som [[imitation]], spejling, reproduktion, produktion eller [[Repræsentationsteori|repræsentation]].<ref>Melberg, Arne: ’Mimesis’ (oversat af Lasse Horne Kjældgaard) i: ''Litteratur: introduktion til teori og analyse (red.)'' Kjældgaard, Lasse Horne, 2013. 2. udgave. Aarhus Universitetsforlag. s. 191</ref> De mange betydninger af mimesis vidner om begrebets lange historie. Siden renæssancen har mimesis været et centralt begreb i kunsten, og har i det [[20. århundrede|tyvende århundrede]] spillet en betydelig rolle indenfor for blandt andet [[narratologi]], [[Etik|moralfilosofi]], [[postkolonialisme]] og [[antropologi]].<ref>Melberg, Arne: ’Mimesis’ (oversat af Lasse Horne Kjældgaard) i: ''Litteratur: introduktion til teori og analyse (red.)'' Kjældgaard, Lasse Horne, 2013. 2. udgave. Aarhus Universitetsforlag. s. 195</ref> ▼