Nørre Næraa Kirke: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m link til Danmarks Kirker (Nationalmuseet) |
Tilføjet et indhold til siden. Med udgangspunkt i Nationalmuseets udgivelse om kirken i bogværket Danmarks Kirker |
||
Linje 57:
}}
'''Nørre Næraa Kirke''' er en kirke beliggende i landsbyen [[Nørre Næraa]], ca. 12 km øst for [[Bogense]], i [[Nørre Næraa Sogn]] i [[Nordfyns Kommune]]. Landsbyen er nævnt første gang 1282, mens den romanske kirke måske er omtalt 1304.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5277 (det er uklart, om omtalen af "ecclesie Niærthøu" henviser til Nørre eller [[Sankt Mikaels Kirke|Sønder Nærå Kirke]]).</ref> 1555 blev det besluttet, at beboerne i Roerslev fremover skulle søge Nørre Nærå Kirke, da deres forhenværende sognekirke, [[Krogsbølle Kirke|Kørup Kirke]], skulle nedrives.<ref name=":0">Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5277.</ref> 1590 havde Nørre Nærå Kirke 44 tiendeydere.<ref name=":0" />
Kirkeejer Rudolph Abraham Podebusk til [[Kørup (Krogsbølle Sogn)|Kørup]] søgte 1676 forgæves at få Nørre Nærå Kirke nedrevet, sådan at sognefolket fremover skulle søge [[Krogsbølle Kirke|Trefoldighedskirken ved Kørup]], og bygningsmaterialerne så kunne bruges til at reparere og genåbne middelalderkirken i Agernæs (nedlagt 1601).<ref name=":0" /> Kirken lå til Kørup og efter herregården blev indlemmet i [[Baroniet Einsiedelsborg|baroniet Einsidelsborg]] til dettes hovedgård, [[Egebjerggård]], frem til overgangen til selveje 1. oktober 1925.<ref name=":0" />
Kirken havde [[Nørre Højrup Kirke]] som anneks senest 1590 og indtil 1789, da kirken i stedet fik [[Bederslev Kirke]] som anneks.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5277-78.</ref>
== Bygning ==
[[Fil:Noerre Naeraa Kirke fra nordoest.jpg|left|thumb]]
Kirken er i sin kerne en romansk kvaderstensbygning med profileret sokkel, der endnu står i sin grundform med skib og smallere kor. Facaderne er imidlertid fornyede, blandt andet med større vinduer. Et blændet, romansk vindue kan ses på korets nordside. mens bygningens oprindelige detaljer stort set er forsvundet i dens indre.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5282.</ref>
I senmiddelalderen gennemførtes flere forandringer, alle i [[munkesten]] i [[Forbandt|munkeskifte]]. Den romanske bygnings vestende blev delvis indbygget i det tårn, der blev blev opført. Desuden blev der bygget et våbenhus (nedrevet 1853 og afløst af et nyt). Kirkens langvægge blev forhøjet med to skifter munkesten, givetvis i forbindelse med indsætningen af hvælv i kirken.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5284.</ref>
Kirken gennemgik en hårdhændet hovedrestarurering 1883-84, der har sat et kraftigt præg på bygningen.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5288.</ref> Alle kvaderstenene blev nedtaget og hugget til, hvorefter de blev genopsat med cementfuger. Samtidig blev der indsat ny, større vinduer i kirken. Endelig blev der indskudt en støbt sokkel under tårnet og trappehuset, og de blev pudset med en grov cementpuds, der fortsat skjuler deres oprindelige munkestensfacader. Ved arbejdernes afslutning blev der malet to indvielseskors i tårnrummet; begge er hjulkors med fligede korsender.
<br />
== Inventar ==
[[Fil:Noerre Naeraa Kirke Alter.jpg|thumb|Alteret med altertavle fra 1937]]
Kirkens middelalderlige inventar omfatter den enkle, romanske døbefont af såkaldt "Højbytype" og et røgelseskar, der nu er i [[Nationalmuseet]] (inv.nr. 748).<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5295.</ref> Alterstagerne er sengotiske og det eneste bevarede inventar fra 1500-tallet.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5294.</ref> Kirkens ældste klokke blev støbt af Michael Trosschell, København, i 1609.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5300.</ref>
Altertavlen er tegnet af arkitekt [[Hans Georg Skovgaard|H. G. Skovgaard]] 1937 til det ældre altermaleri, et arbejde der menes skænket af kirkeejer [[Joachim Godske Moltke]].<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5291-93.</ref> Det forestiller Kongernes Tilbedelse og er en god kopi efter et sandsynligvis sydnederlandsk, men uidentificeret 1600-talsbillede.
[[Fil:Noerre Naeraa Kirke Runesten.jpg|left|thumb|Runesten, 800-tallet]]
Store dele af inventaret er tilkommet under hovedistandsættelsen 1848, herunder den enkle prædikestol, stolestaderne og måske også salmenummertavlerne; stolestaderne er magen til dem, der blev indrettet i [[Krogsbølle Kirke]].<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5296, 5298 og 5300.</ref> Alterskranken af støbejern er tegnet af arkitekt P. C. Monberg omkring 1875 og er af en type, man finder i talrige kirker på egnen, blandt andet [[Søndersø Kirke|Søndersø]], [[Otterup Kirke|Otterup]] og Bederslev.
En runesten fra 800-tallet er opsat foran triumfvæggen. Stenens indskrift lyder "Thormund, Hav gavn af kumlet!". Den er først omtalt 1684, hvor den lå på kirkegården. Hundrede år senere var den genbrugt i kirkediget, men blev flyttet ind i våbenhuset.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5278.</ref>
== Gravminder ==
I kirken er bevaret en romansk gravsten med processionskorsrelief, der nu ligger i plænen øst for våbenhuset. Desuden er der en velbevaret gravsten over sognepræst Christen Andersen og hustru Abelone fra o. 1606 med brystportræt af afdøde og latinsk indskrift, samt to skriftsten fra 1700-tallet.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5302-04.</ref>
== Referencer ==
<references group="" responsive="1"></references>
== Litteratur ==
* {{kilde bog|efternavn1=Burmeister|fornavn1=David|efternavn2=Wangsgaard Jürgensen|fornavn2=Martin|dato=2019|titel=Danmarks Kirker, vol. IX, Odense Amt. Nørre Nærå Kirke|url=http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Odense_5277-5308.pdf|udgiver=[[Nationalmuseet]]}}<br />
<gallery>
Image:Noerre Naeraa Kirke fra nordoest.jpg|Nørre Næraa Kirke fra nordøst
| |||